Strik til marsvin

Hvad garnkurven gemte:

Magen tog Magnus med på udsalg i dag, kunne alligevel ikke bære tanken om at han skulle gå rundt uden vinterjakke. Magnus til far: "jeg kan bedst lide at være på shoppetur med dig". Indkøb: 6 DVD fra Fona, på julegavekort. Status jakkekøb = 0. Håber at han har tænkt sig at bevæge sig utroligt meget når han er udenfor UDEN jakke. Sammen med sin far!

Mens Oskar og storesøster tog årets længste karbad (1½ time) ryddede jeg op. Dvs... jeg vendte hovedet på mine garnkurve og gjorde status...

Senere brugte jeg ½ time på at rydde så meget op i kælderen at man kunne se mere end 50% af bordene. Det føltes lidt godt. Jeg savner stadig FlyLady'en...

Og status for diverse projekter (+ dem fra kælderen som altså ikke kom med på billedet)

 1. Magnus slumretæppe i merceriseret bomuld, mangler 22 firkanter

2. slipover til Oskar med frøer, strikket i Lucca fino - mangler ½ forstykke + kanter i ærmer/hals

3. påfugletørklæde i Noro polyacrylictasteofmerino=0.05% - mangler et par cm eller 10.

4. paradoxical vanter i Sisu.... hvilken farve var nu den dominerende??? De var vist sjove at strikke...

5. bayeriske sokker i opal pinde 2 - gået helt kold i sok nr 2.

6. Annika/Tommy, mangler et par pinde på forstykket inden raglan samling, alt andet er lavet.

7. en stor rund bold - har lavet 2 af de 20 femkanter, gik kold i at de skulle maskesyes sammen

8. hæklet tørklæde i Noro strømpegarn. Det blev lidt trivielt....

9. Vristvarmere, skal have dutter på og filtes.

10. vanter på skrå i evilla, mangler 2 tommeltotter og montering + let filtning.

11. slange - er i gang med hovedet. Prøvede først direkte på kroppen, prøver nu hovedet for sig.

12. ikke vist: tykke vanter (mangler tommeltotter) der skal fores.

RIP:

100 g lilla-turkis strømpegarn; før 2!! næsten færdige strømper, der var for stramme til nutellanymfen.

280 g bourettesilke, før en lille trøje fra garnstudio. Sad for langt oppe i armhulen, og utroligt kone-agtig.

180 g uruguay lace uld, før 10 cm rib til en voksen inderst inde. AAAAAALT for smal.

 ikke vist: bagstykket af Marjorie. En trilliard snoninger, hvor den første blev drejet forkert. allerede dér en dødssejler.... og så er den for bred. RIP... nu 9 x 50 g alpacca.

Hvad så, hvad vil jeg nu? Noget af det bedste ved et nyt år, er at man kan starte forfra :o) Nu skal jeg igang med at planlægge mine projekter for næste år, og hvornår jeg vil gøre de ovennævnte ting færdige. Oskars to ting er helt sikkert højt prioriterede, ellers tror jeg ikke at han når at bruge dem. Slangen skal være færdig til februar, slumretæppet og bolden til juni. Og hvad så mere....

Der skal lige tænkes... i den sammenhæng er excell ark uundværlige :o). Fie har jeg lovet en Linnea, en Amaya og et topstykke + to modeller fra Rowan. Magen skal have vandløb fra Anette Danielsens Strik naturligvis. Til mig, 2-3 modeller fra Nectar af Kim Hargreaves, Pine af Isager, Folklore af Fru Stange, salt og peber fra designstrik... + alt det løse fra planen i år (som endte på 17,9 kg, hahahhahahha).

Jeg venter lige med status over garnforbrug og køb, og effekten af at inddele månederne i farver, måske når jeg at lave noget færdig inden torsdag! Det bliver til en mindre afhandling, hehe.

Vi gør det nok igen til næste år, trods alt...

Queen Elizabeth udnævnte et særligt skævt år til annus horibilis. Well, tror roligt at jeg kan udnævne den sidste trediedel af dette år til et tilsvarende "hæsligt kvartal". Jeg så i den grad frem til denne jul med tilhørende ferie. Nu kunne det måske lade sig gøre at få syet lidt, ryddet op i hobbyrummet und so etwas. Jeg så os i kalenderlysets skær, lave julepynt og bage vanilliekranse, være på forkant med julegaverne. Men nej, heller ikke i år, istedet strakte det hæslige kvartal sine klamme fingre ind og kvalte enhver form for spontanitet og hygge.

Vi fik banket et par plader ned med vanillekranse, og Fie og jeg fik lavet saltdejsengle. Det så så let ud i det gamle alt om håndarbejde, men hold da lige op, det var overhovedet ikke let! Og da de ikke hæver, er der ingen formildende udglatninger.

Jeg synes nu de er fine. Store og tunge (hvorfor skal engle partout være fimrefine??), med deres egne træk og karakteristika. Den ene engel kan heldigvis godt bære et stearinlys, mens den anden lysbærer fik et uheldigt pres på hænderne - måske hun kan bære lidt gran næste år?

Nu tænker I nok - hvad brokker hun sig egentligt over? Der er både bagt og lavet pynt? Jamen, det blev PRESSET ind i ugen - nu skal vi sgu hygge! Hyg for s....! Godt nok var vi ved at skide blåsøm af stress, men der skulle dælmedulme bages vanillekranse! Anstrengt kvalitetstid!

Den 23 december brugte jeg på at gøre huset så nogenlunde klar til mine forældres indtog, velvidende at havde jeg overset noget, ville min mor være der med det samme: ja.. rengøring har jo aldrig været din hovedprioritet. Jeg måtte virkelig arbejde på ikke at starte en omgang skyggeboksning der på forhånd ville sværte min adfærd overfor hende.

Den 23 husker jeg som barn som noget hyggeligt og fredeligt. I år var det noget med at sende børnene i seng lige efter juletræspyntningen kl 21.30 - eller i det mindste på deres værelser, og få pakket de sidste ting ind. Ikke noget med at sidde hyggeligt i juletræets skær og nippe til et glas rødvin. Jeg var alt for træt til at gøre mere rent, endsige hænge de sidste læs vasketøj op.

Den 24, glem alt om hygge i nattøj og forventningens glæde boblende ud i tæerne: tidligt op (og vi manglede stadig at gøre bad og wc rent), ind til byen for at fejre svigermors fødselsdag, og forinden hente et par buketter blomster til de to fødselarer. Den anden er min mor. Vi var tilbage 30 minutter før mine forældres forventede ankomst, så der skulle jeg lynrengøre.

Så fik vi kaffe og kage mens mormor pakkede sine fødselsdagsgaver ud.  Mens vi ventede på at Magnus kom tilbage fra sin kirketjans i domkirken fik vi vist de to gamle deres B&B, og så bænkede vi dem foran Disneys juleshow, så vi i ro og mag kunne forberede julemiddagen og bælle os et par madlavningsglas.

Udmærket middag, magen havde lavet den sprødeste svær i mands minde. Ris ala mam, som Anden kalder det, til dessert, i en version mine forældre ikke helt syntes om.... der var nemlig mandler i! (jamen, de sætter sig sådan i tænderne?!).

Julegaver? Fint fint. Jeg slap for gavekort (på nær et til Change). Kom lige før jul i tanke om sidste jul, hvor jeg åbnede 3 af slagsen. Og undrede mig inderligt over at jeg havde stormet rundt og købt gaver til alle andre, når de ikke gad at sætte sig ind i hvad jeg mon kunne glædes med... I år var der troldekugler og Bodums termokrus, og en lilla iPod (udtales med tydelig i, og med blødt jyst d til sidst).

1 juledag, kirketjans kl 9. 1 times venten på at gudstjenesten startede, i tvungen samtale med forældrene. Der er mange emner vi ikke kan tale om uden at røgen står ud af ørerne på min mor. Sært som ældre mennesker bliver mere og mere snævertsynede og rigide. Jeg havde en ide om at jo ældre man blev, jo mere vis og accepterende blev man. Gælder måske kun i romanerne.

Sende dem hjem kl 19 med næsen mod Jylland. Så var der oprydning.... for 2 juledag ville der komme gæster igenigen. Sent 2 juledag var der endelig tid til at strikke lidt, men der havde jeg ondt i hovedet, for meget snak og mad og for lidt frisk luft.

3 Juledag - endelig tid til at sove længe, for der er ikke penge til forudsalg (selvom Magnus har mistet sin nye vinterjakke på skolen og nu går rundt i sin sommervindjakke).

Oho, tænkte magen og jeg, idag skal vi i skoven og få banket lidt frisk luft og nu energi ind i kroppen (og få de 3 andre krudtet helt af).  HA! I stedet tilbragte vi det meste af eftermiddagen på skadestuen i Hvidovre, med en lille buthånd, der var blevet vredet af led, i voldsom tummel med sin nu skamfulde storebror.

Imorgen - bør jeg tage på arbejde og få læsset lidt af arbejdsbyrden, men jeg trænger sådan til mig-tid... og samtlige børn er hjemme....Who knows what tomorrow brings....

Er det ikke i orden at jeg siger, at julen og dens budskab om fred og fryd i familiens skød er noget opreklameret hø?

Trods alt håber jeg, at alle andre har haft en glad og fornøjelig jul, sådan som de nu bedst kan lide den :o)

Gnuen Live

I aften kører fjernsynet i tomgang. Gallamiddag på Christiansborg slot, med alle overhovederne fra klimatopmødet. Ja når vi nu ikke læser Se og Hør ved frisøren, må vi følge med på fjernsynet :o)

Københavns drengekor skal synge og måske man får et glimt af Gnuen! I søndags sang han ved den økumeniske gudstjeneste i Domkirken og tjulahej, han gik forrest (næsten) med en død koral i hænderne (den mindste, mor!!!). I procession med selveste Desmund Tutu.

Der var dog kun 30 sekunder i spotten, resten af udsendelsen så vi ikke rigtigt. Alle de andre betyder jo ikke noget...... Oskar kiggede forundret og løb så ud og råbte op på førstesalen: Magnus! Kom! Du er i fjernsynet!! Du Oskar... han er jo derinde?

Godt nok skal jeg lave foredrag til i morgen, men med et øre inde ved fjernsynet... det skal sgu nok passe at de klipper dem ud, det gør de altid. Suk.

Magen kørte gnuen til opsamlingsstedet, for matrostøj i s-toget, aktivister og snekaos, det går ikke rigtigt i spænd. "Det var ligesom nytårsaften, sagde magen, der var blå blink overalt! Man (som i mor og far Gnu) er vel også lidt nervøs, for måske er der nogen der vil benytte chancen til at rydde et par statsledere af vejen. Håber dælme bombehundene har sniflet alt igennem!

Så, nu parler hun francais derinde.... må hellere lave lidt videnskabeligt.

Update, 22.17: Hrmpf. Typisk. Damer med højt hår, kuwaitiske journalister der falder ned af barrierer. Men hvad med drengekoret, hvahva? De sang til desserten. NæIhÅh. JEG VIL SE BILLEDER!!!!!! ØV!

 

Nå.... man er bare glad for at få ham hjem igen i hel tilstand :o)

Store krukker har store ører.

Noget af det sjoveste ved små børn, er at de fuldstændig overser eens tilstedeværelse, når de er helt opslugt i legen. Oskar er en konstant kilde til de mest fantastiske konversationer....

Hvad siger mon de to riddere til hinanden? Vi dvæler lidt ved tanken...

"Holdt! Hvad vil Eder på disse kanter??" "Såååå?! Vil Eder kanske udæske os til holmgang???"

Næh...

"Hej!"

"Hej"

"Jeg hedder Oskar"

"Det gør jeg også!"

"Sikken tyk hest du har...."

Professor Tournesol

Der er intet der slår det at have en 3-årig i huset! Den livsglæde, der sprudler ud til alle sider, man bliver så glad i knolden af det. Men sommetider går der professor Tournesol i foretagendet. Hvad er der lige med det barns ører??!! Mig:" Pas på Oskar, nu kommer der en bil.... Nå, den drejer." O: hvad siger du, er det Freja? Mig: "kan du huske at vi var inde i en grotte?" "O: Hvad, en rotte?" Mig: øh, rotte? skal jeg starte forfra?? O: morfar? hvor er morfar?

Og sådan kan vi få mange timer til at gå....

Ikke at hans storebror hører meget bedre: mig: når du er nede i kælderen, kan du så ikke lige åbne vinduet? magnus: Hvad var det om kælderen og Klaus Bondam?

Mja. Vi overvejer et dræn til ham også. Her er han iført et stk baktus, strikket af noget mystisk strømpegarn med aloe vera, 100 g på pinde 3.25.

Ser han træt ud? ja, han havde været på karateweekend og var blevet hejlet igennem i mudderet. Hans benbeskyttere bliver aldrig hvide igen.....sådan en flok mudderpartikler viklet ind i elastik, det kan ikke engang oxy vanish klare!

Ham den lille synes godt nok at julen er et fedt koncept. Allerede første søndag i advent benede han rundt og råbte: det jul, det jul, HOHOHO!

Sokkens magi gik først op for ham et par dage senere: nå? Er der noget i den hver dag?? Første dag var der en chokolade kalender med Lynet McQueen på. Den lurer han på flere gange om dagen; mor har jeg fået en chokolade i dag? Er du sikker? Der er flere i, kan jeg ikke få een til? En dag glemte vi det om morgenen, og da hans søster kom hjem fra skole var hun i et usandsynligt ondt lune. Så pludselig manglede der en lade.... Oskar tror stadig at det er nissen der har taget den. Og søsteren HAR undskyldt... hun fortrød vist i samme øjeblik hun hørte hans skuffelse og ophidselse. Men den lå jo der og var så lækker (som sådan et stykke på 1x1 cm og til en totalpris for 15 kr for 24 stykker kan være).

I løbet af næste sommer skal vi have fundet kasserne med aflagt legetøj på loftet, så er der helt sikkert til 24 gange sokkefyld til næste år :o) Genbrug er en fænomenal ting, jeg overvejer at gemme en stor del af playmobilet væk, for han er slet slet ikke parat til ridderne og soldaterne, han vil bare lege med hestene og kænguruerne (som han så stopper i munden og kalder vandpiber). Så er der en fænomenal overraskelse når han bliver 5-6 år.

I dag var han dog lidt skuffet. Mor, råbte han, mens han bankede løs på sokken, den er helt flad, der er ikke noget i! Jeg trak en lille pixibog ud. Adr, sagde han, den er ulækker! Så kom julemusen farende, hvad, siger du noget om mus?? Fnise, fnise grine, så skulle den lige sidde lidt hos ham. Faktisk frøs den, så den skulle ned i sokken. "Mor, den skal have noget ost". Så høvlede jeg en skive af til den. Engang (som i sidste jul) kunne den synge "we wish you a merry christmas", men i år er den helt stille. Jeg har ellers købt nye batterier, men ak... jeg håber på at arbejdets el-alt-mulig-mand ved hvordan man fikser sådan een, for den skal bare synge i vilden sky, mens den danser stepdans på Oskars mave.

Han er stadigvæk så lille at han kan være helt fordybet i samtalen med musen. Godt nok er det hans far der taler, men det er altså musen der får svaret.

Og han hoppede ikke på det med at det er hullerne i osten, der lugter. Ligesom med numsehuller (længe leve Gepetto news, fra deres besøg på hul-fabrikken). Skid og prut er ellers RIGTIGT sjovt. Det er lidt svært at holde masken, når der pludseligt hørmer fælt i s-toget: du oskar, har du slået een? Naarj, det var hende (og så peger han på en sagesløs medpassager)

Når man er 3 år, er man ved at dø af grin over at Anton har revnet sine bukser. Sjovt nok kommer både Nutellanymfen og Gnuen spurtende om morgenen, for IKKE at se Jullerup færgeby. Det gider de så bestemt overhovedet slet ikke værdige et blik. Næsten. "åh hvor er hønen sød, jubler Gnuen". Nutellenymfen sidder bare og sidder. Det her kan hun lige forholde sig til, ingen der mobber, ingen der er onde. Pagten derimod, den er hård kost for hende. Mere om det en anden dag - nu skal Linnea nemlig hænges til tørre!

Jamen så bliv dog færdig!?

Fik jeg nævnt at jeg strikker?

Nå ikke...

Men det gør jeg altså.Linnea fra Rasmilla i Holst garn farve Oxford. Jeg har strikket og strikket, til alverdens mystiske tv-programmer dér ved midnatstid - nu jeg ikke længere kan se TV2 Norge. WAAAAAHHH! Nu kan jeg ikke følge med i Greys Anatomy, Private Pracsis, Frustreerte Fruer eller Medium..... WAAAAAH! Overvejede et splitsekund om jeg ikke skulle ønske mig en sæson i julegave. Inden jeg fik skrevet det på ønskelisten, overhørte jeg en samtale mellem to phd studerende - de talte om sex and the city - me dont like. Det talte vi så lidt om. Tænk, så havde den ene både mine foretrukne nr 1 og nr 2 i adskillige sæsoner, incl den indeværende?? Og hun sagde selv at det var lidt pinligt. Det vil jeg bestemt ikke lade hende høre noget som helst for... hvis bare jeg lige må låne dem lidt :o) 

Så kan det være at jeg også bliver helt færdig med denne her:

Jamen - er den ikke færdig, sådan næsten? Mjo, altså bortset fra ærmerne. Jeg ville gerne have lidt længere ærmer på, for sådan forestillede jeg mig min Linnea. Første ærme blev strikket, men faldt ikke i smag. Næste ærme blev lidt længere, og så tog jeg ekstra ind i vrangmaskerne for at få en lille manchet på. Men det ærme ser til gengæld ud som om jeg er vokset lidt i nattens løb.

Altså må jeg på den igen. og her var jeg ellers lige så glad for at være næsten færdig. Jeg er ikke så god til pinde 4½, jeg får ondt i nakken. Tænkte undervejs på at jeg har lovet Fie en magen til, og at der nok var nødt til at gå næsten 1½-2 år inden jeg startede på den, lidt ligesom mellem børnefødsler, så man glemmer hvor skrækkeligt ondt det egentligt gjorde. Den vil klæde hende rigtigt godt, og hvor er jeg dog en ond mor...

Jeg har faktisk også købt knapperne til min Linnea!! Jeg var SÅ glad, endelig var knapperne i hus inden trøjen var færdig. Nogen fine grå-sort-mønstede perlemorsnogen, købt i Panduro Hobby. Så blev de væk. Så fandt jeg dem under en stak artikler (gad vide om det var magen der havde lagt dem der??). Så blev de væk igen. Så blev jeg sgu sur.

Og så fandt jeg dem igen, denne gang under Bamse og Kyllings hus. Nu har jeg gemt dem et sikkert sted.

Måske finder jeg dem igen en dag......måske trøjen er færdig til den tid også...

Aaaarj, pjat. Jeg ved lige præcis hvor jeg har lagt dem, og trøjen bliver færdig inden næste weekend.  Basta!

Lad der blive lys!

huuu? Er der nogen natteravne derude?

Holder lige en pause i arbejdet: jeg har okkuperet Gnuens værelse, mens han er på karate-weekend; der skal laves et foredrag til mandag og jeg er laaaangt fra færdig. Jeg har prioriteret tiden i laboratoriet højere og nu betaler jeg prisen, av-av.

Der er lidt stille på bloggen i tiden, og det er nu ellers ikke fordi jeg mangler ting at skrive om, bare tid. Nogle dage er det fantastisk vidunderligt at det går så godt i laboratoriet, andre dage ville jeg ønske at jeg bare kunne lade stå til i en uges tid og bare holde fri, sy, strikke og slappe heeeelt af.....

Men det går ikke. Og nu nærmer julen sig med store, grumme, gungrende skridt. Jeg har prøvet at holde mig for ørerne og synge meget højlydt: jeg kan en sang, der kan drive dig til vanvid, jeg kan en sang der kan drive dig til vanvid (gentages i det uendelige). Men det virker vist ikke, julen kommer bare nærmere. Og når så ham den lille jubler om pakker og julemænd der siger HOHOHO... så er der ikke mere at gøre.

Garnnyderen er ikke ene om at have en Gertrud Sand, klon nr 2 bor her. Vi har lavet en dunderklar aftale om at der julepyntes LIDT første søndag i advent, og at der bages samme dag.  Og det er kun den ene store jul'kas' der findes frem, de to andre står på loftet og kommer IKKE ned førend juletræet skal pyntes.

Og Gertrud Sand har hun så ikke fra fremmede, uha jeg elskede jul og pynt som barn. Nu ser jeg mere det visne gran og alt det der skal løftes for at man støve af und so... Derfor er året adventsdims også tyvstjålet fra en Føtex reklame, kitchede kugler og lys i alskens farver, ingen gran. Blingbling de Luxe :o)

Mon ikke vi skal omkring et lille julemarked imorgen... vi skal i hvert fald se juletræet tændes i Valby eller omegn.

Idag var jeg et smut på de sjællandske fåreavleres julemarked i Remisen. Det lignede jo ganske sig selv, og ganske som sidste år stod jeg længe og gramsede på uldbouclen aka puddelhundegarn. Jeg kan ikke stå for det! Men jeg købte ikke noget. Jeg har hele natten til at fortryde det i ;o)

Dog fandt jeg et nøgle zauberball, for efter at have set Trillemors sjal, MÅ jeg eje sådan et. Pæææænt. Og Lilla. Håber der er nok i et nøgle, for de havde kun det ene tilbage. Måske det bliver et lillebitte tørklæde så. Jeg var afsted med min gymnasietids veninde, og hun var heller ikke så købelysten. Måske har vi bare set det hele før?

Vi fulgtes ad på cykel derfra, og der kunne vi da ellers blive enige om et par ting:

der er for mange med slatne cykellygter. Magen og jeg har været lidt magelige den sidste tid; er der udsigt til regnvejr, så hopper vi i bilen. Jeg protesterer ikke vildt, for så kan jeg lige snuppe en pind eller 10 undervejs på Magnus's Baktus tørklæde. Men når jeg så skal køre hjem... uha, hvor kan der da gå DF-vrede i foretagendet!! For een ting er at det regner, og at gadelygterne glitrer i de titusind dråber på forrude og sidespejle, vandpytterne blinker, billygterne blinker, og man kan se nul og niks - Og de forbandede cyklister! Ingen lys har de på, men gerne en hjelm på deres dumme knold. Har de så lys på, er det et snolde Netto diode-mini-dinglelys man overhovedet ikke kan se.

Jamen altså!? Hvorfor tror I at I har lys på? Fordi at "det skal man for politiet"? MnøøNå og Hvadså, som Anden siger. Så hermed en opfordring til alle, der tihvertifald har lys på fordi at det skal man - gå ud i regnvejret, gå 200 meter ned ad vejen som helst ikke skal være alt for oplyst og få en eller anden til at køre imod dig på din cykel.

Kan du se forlygten mere end tydeligt, så er det vel fint. Kan den sådan anes, så tro mig når jeg siger at så er den 50 gange MINDRE synlig i en bil. Og det er bilen der slår hårdest.....Ikke politiet.

Nu kørte jeg så hjem, i al min glorificering, for jeg har nemlig ReeLay kvalivare på min cykel, den blinker og gør ved, og meget intenst. Og der kan jeg så igen fra trafikantens side fortælle at det faktisk er p....irriterende at den magnetdrevne lygte sidder dernede ved hjulet, når man skal krydse en cykelsti fra højre. For man kan ikke se den for bare eger.... Min veninde derimod havde en knaldgod batteriforlygte oven i. Seler og livrem, det kan jeg lide. For jeg vil nemlig gerne helskindet hjem til min familie.

Jeg mødte utallige cyklister uden lys. Men jeg mødte også rigtigt mange modeklædte fodgængere, der vraltede rundt midt ude på vejen. Og joggere, både med og uden løbeklapvogn.

Og ingen af dem kunne man se førend man var meget tæt på. For ingen af dem havde refleksbrikker på. og igen, har man svært ved at se dem som cyklist, så er det 50 gange værre i en bil. Bedst som man skal til at svinge rundt om hjørnet, rammer lygterne noget i bevægelse, foden på bremsen, uak: En person i sort lang frakke, sorte bukser og sorte støvler. Meget smart. Men Utroooligt svært at se i mørke.

Hvad farve min egne frakke er? Sort. Ligesom mine støvler og det meste af min vintergarderobe. Pånær det der er mørklilla.

Jeg må ud og købe en stak refleksbrikker til magen og mig selv. De er nemlig ikke kun forbeholdt børn.

Spydigsmølfen

Magnus har bevæget sig ind i teenageverdenen. Han bliver mere og mere svær at få ud af fjerene om morgenen, reaktionsevnen er sat på slowmode, han taler meget uforståeligt, og christ hvor er han SLØV! Men han er stadigvæk en god dreng, næsten ingen brok og sjældent muggen.

Han er blevet vældigt interesseret i tøj. Især efter at børnepengene er blevet hans at forvalte. Han har kigget længe på sin favoritbutiks hjemmeside, og fundet ud af hvad han kunne få for sine opsparede penge. Nu skulle det være, en indkøbstur var påkrævet. Magen tog med denne gang, for man får så mange spændende ting ud af ham, når man er på tomandshånd. Ikke at magen har forstand på tøj, ja faktisk forstår han slet ikke det her modefænomen, og der bukser der skal slaske nede om knæene, åndssvagt! Det talte de to herrer åbenbart en del om, og på et tidspunkt udtalte magen, at han faktisk ville være helt tilfreds med at åbne sit klædeskab og finde 6 ens par skjorter/t-shirts/bukser. Nå, sagde Magnus, ligesom Anders And?

Den sved ;o)

Magnus følger også med i tv-avisen, og holder sig bestemt ikke tilbage med at kommentere politikerne. I går var Lene Espersen på skærmen, og udtalte noget i retning  med at "det var der ingen som helst der skulle kunne/gøre." Hvad, råbte Magnus, ingen som helst, hvad pokker er det for et Bamse sprog? Det er der da virkelig ikke noget der hedder!!

Det skal nok blive vældigt sjovt, det her!!

Tak for låååårt.

I dag var dagen; en tid hos Klippestuen på Falkoner Alle og søde Milla. En gang i foråret blev vi enige om at mit pandehår skulle væk; der var for meget af det. Så må man lide en tid. Meget lang tid.

Det er gået lidt op og ned, uha, jeg har følt mig tudegrim i perioder - men jeg har ladet saksen være, når trangen kom over mig. Pandebånd, hårbånd (mange, for nogen her i huset kan ikke lade dem være, og hov, nu knækkede det??). Jeg er ikke vild med dem, man sidder der og strikker foran fjernsynet og kan ikke forstå hvorfor man stadig føler sig så stresset og træt; det suser jo for ørerne. Det er så indtil man vipper hårbåndet af og trykket bag ørerne forsvinder.

Nuvel - nu kunne pandehåret nå helt om til hårspændet bagpå. Så var det helt bestemt på tide at få det klippet i facon med resten af hovedet. Yes! Først farvning, så klipning, snip snip, på med diffuseren og svupti, krøllerne brusede frem.

Trippede glad videre til optikeren, hvor mine nye briller var parate. Lilla titan med supersuperslebne brilleglas af den progressive slags. I lang lang tid har jeg kigget ud under brilleglasset, for at få tingene tæt nok på, for ellers skulle de så langt væk for at være skarpe og klare i kanten. Meget mystisk ;o) Og her kan jeg passende indskyde at Magnus mente at jeg havde strikket for meget, for min hals var blevet så rynket "og det er nok fordi du hele tiden kigger ned".

Nå dada. Jeg skulle da lige vænne mig til at holde hovedet sådan lidt nedad (pokkers...det var det der halspludder).. og holde godt fast i gelænderet.

Men jeg synes da selv at jeg så godt ud, da jeg sad der på bænken og ventede på bussen. Tog endda læbestift på. Sad lidt og kiggede op og ned, op og ned på valgplakaterne. Opdagede en mand i en bil der genert smilede til mig. Oho... nogen anden har måske også opdaget at jeg ser godt ud. Hoppede let og adræt ind i bussen og bumlede derudaf.

Entrede svingdøren på arbejdet med swung, tog trapperne (! nu har jeg snart gjort det i et år og har nok kun taget elevatoren 20 gange ialt). Fik mange rosende ord hid og did fra om hår og brille.

Magen mente ikke at jeg burde køre bilen med nye øjne på, og da jeg havde Linnea i strikkeposen, protestrede jeg overhovedet ikke. Mangler kun 46 pinde på ærmet!! Og nu kan jeg både kigge op og kigge ned uden at flytte hovedet og uden at det svimler for øjnene, skidesmart med sådan nogle strikkebriller!

Vi svingede ind på parkeringspladsen foran børnehaven, og jeg checkede lige frisuren i ruden, mon nu Oskar lagde mærke til det?

Jeg kom først til hoveddøren og trykkede koden ind, skubbede døren op: og der stod Oskar, "mooar" sagde han glad.

Nåh, sagde en eller andens mor, er det bedste?

Jeg græmmes....

"fridage"

Så fik man sig pludselig en halv arbejdsdag. Pædagogerne nedlægger arbejdet imorgen, og det er da kun rimeligt. Fra 1 januar skal de, udover at tørre numser og synge, også smøre lækre sunde økologiske og billige madder. Og det er så med en nedskæring i personalestaben på een person. I forvejen kan de ikke tage på udflugter i vores børnehave, da det er en del-udflytterbørnehave. For lidt personale....

 Meget mærkeligt firma, der styrer det her foretagende!

Meget mærkeligt firma, der også styrer Hvidovre hospital. For 1 måneds tid siden fik Magnus et gok i baghovedet, så han så måner og stjerner ved dagslys. Under observationen opdagede de at han ikke hørte så godt på det ene øre. Ugen efter fik vi et lille kort ind ad døren: henvendelse på 535 på den og den dato, klokken dutdut. Selvfølgelig på et urimeligt tidspunkt, taget min arbejdsdag i betragtning. Magnus derimod kunne SAGTENS nå 2 timer i skolen (onde mor). Vi ledte lidt efter den afdeling. Fandt den, og fandt et kaotisk venteværelse. Efter et par minutter blev jeg enig med mig selv om at det var FOR kaotisk, for hvordan fandt de ud af at vi var kommet?

Jeg fandt en sygeplejerske som fortalte mig at vi sad det forkerte sted, vi skulle nemlig til DØR 535. Som var ovre på den anden side af "venteværelset". Der stod 2 stole under et skab, og hvis man ikke havde noget imod at bøje hovedet lidt, kunne man sagtens være der. Vi var så også kommet 3 meter væk fra venteværelset og et par 100 decibel lavere lydstyrke. Ja undskyld, men behøves børn partout at larme når de er i flok? (ja det var altså en børneafdeling, så det var ikke fordi at forældrene ikke kunne høre).

Vi ventede pænt på vores stole foran den lukkede dør. Som pludselig åbnede sig, en ældre sygeplejerske stirrede på os, udbad sig et navn, tjekkede med sin kalender, jojo, vi skulle til. Når hun engang fandt lægen.

Opmuntrende.

Men pludselig dukkede det her store menneske op, vi kom ind, jeg overlod føringen til Magnus - han er gammel nok og det er jo hans øre, ikke?

Næh, lægen kunne ikke se noget. Vi skulle have en høretest, men det kunne de ikke på Hvidovre, så skulle vi på Gentofte hospital. Så der ville de lige skrive en henvisning til.

Vi havde da været i konsultationen i 7 minutter. Og så nedlagde jeg en protest. For jeg ville altså hellere til vores egen ørelæge i lokalområdet på et selvvalgt tidspunkt end dikteres en tid midt i min arbejdstid, for så at bruge en halv formiddag på at køre frem og tilbage til Gentofte. Og hvem ved hvad de så ikke kunne på Gentofte...måske vi så skulle til ørespecialistEN i Helsingør? (som så ville skylle hans øre, halleluja, it's a f...... miracle!!)

Jamen altså - hvem kører logistikken på det hospital? Hvorfor i himlens navn sagde læge nr 1 ved observationen ikke: vi anbefaler at I får det checket hos en praktiserende ørelæge?? Der var jo intet akut ved det øre?? Der må for pokker da være en form for bagatelgrænse for undersøgelser på et hospital?

Istedet spildte vi en sekretærs tid til udstedelse og fremsendelse af kort. En ørelæge, der vel havde vigtigere ting at foretage sig end at kigge ind i et normalt øre. Og en sygeplejerske der skulle indskrive hans diktat. Måske spildte man også tiden for en patient, der var på venteliste til en øreoperation?

Nå ja, og så min egen tid.

Meget mærkeligt firma. Måske man skulle ryste posen? Det er på næste tirsdag.