En uge før min fødselsdag lagde Oskar sig med noget vi troede var en influenza.
Først spulebrækkede han sig. Det gør man jo sommetider, og heldigvis havde han en rådsnar storebror der fik ham ud til toilettet i tide.
Næste dag havde han feber, og den var høj. 40.8, så taler man i tunger! Og så brækkede han sig igen.
Hans far kunne heldigvis tage de første 2 dage, så havde han et presserende projekt (der skulle afleveres samme dag hans MAC valgte at brænde sammen.) Jeg trak Oskar til lægen, for temperaturen svingede op og ned i løbet af dagen. Pludselig var badeværelsesgulvet utroligt tiltrækkende; det var så når temperaturen gik opopop. Hm sagde den rare læge, det er nok bare en virus. Men han tog lige en halsprøve for en sikkerheds skyld.
Torsdag, startede fint, kun 37.8. Den steg så til 39.8 om eftermiddagen. Fredag var min fødselsdag, men derfor kunne vi da godt tage en tur mere til lægen. Som tog en blodprøve for at se om han havde en infektion. Næh...
Vejret var jo fænomenalt, og der er sådan en nuttet lille tapirunge i zoo... "Arj" sagde Oskar, da jeg havde aset op ad bakken i modvind, "jeg fryser. Jeg vil være inde." Nå, så gik vi i provianten og jeg købte pizza og cola og lokkede med kage.... han drak to slurke af colaen, slut. Han plejer at spise som en fuldvoksen!?
Jeg fik overtalt ham til at gå med hen til tapiren, og det var med megen møje at vi kom derhen. Og så kunne vi ikke se den. Den lå og gemte sig bag sin mor. Oskar stod og råbte lidt til tapirfaderen, der lå og sov. "se, den spiser æbler" Og pludselig dukkede babyen op, først ørerne, så kom resten op at stå og så stod den der i fuld format og total nuttethed. Så ville Oskar hjem. Og tog en lur på cirka 3½ time.
Weekend - ingen ændring. Feber op, feber ned. Hans far tog ham til lægen mandag og krævede blodprøver. Oskars livlæge nr 1 havde tidligt i forløbet skrevet at vi skulle have en kold mycoplasma lungebetændelse i tankerne. Og livlæge nr 2 bakkede op i vores bekymring om at det tog for lang tid, vi måtte godt presse mere på lægerne, vi var ALT for medgørlige.
Blodprøve 1 viste at han havde haft kyssesyge for mere end 3 mdr siden - han havde nu heller ikke hævede lymfekirtler, så det var også asymptomatisk. Men igår fik vi svar nr 2: mycoplasma lungesyge. Og endelig medicin.
Han er helt slunken, spiser ikke ret meget andet end vindruer, drikker gerne lidt cola. Nær apatisk, ligger helst og hviler sig, sover gerne 14 timer i streg + en middagslur. Mander han sig op til at råbe og larme lidt, ender det med en lur på et par timer.

Han kom hjem til mig igår, snorkede helt vildt til klokken 10 (dvs han vågnede kl 9 og så vredt på mig: kan man aldrig få lov til at sove!?) og vågnede så og beklagede sig over at fjernsynet var slukket.
Jeg har lavet brunch til ham, 2 kogte æg, 6 cocktailspølser, en skål peanuts, en håndfuld pistacienødder, pære, agurk. Alt er spist, på nær pølserne. De var nok for fedtede.
Nu vil han gerne i bad, og så kunne vi måske tage en tur til Nationalmuseet, bare for at genoptræne benmuskulaturen lidt og for at få lidt frisk luft og nye indtryk.