Strik til marsvin

Sommersysler

Ved din mor godt hvad I laver?! spurgte legekammeratens mor, da hun så hvad Magnus og hans ven havde gang i. Man kan ikke fortænke hende i at være bekymret: de savede hjulene af et barnevognsunderstel. Det var nu fra den gamle barnevogn, den der ikke kom igennem det kritiske nåleøje - og vi havde også lovet dem at de måtte få den INDEN Oskar blev til.

De savede og savede, med hver sin lille metalsav. Imens ordnede vi have, købte lidt blomster til at live op i landskabet. Klippede hæk....De savede stadig. Klokken 16 mente magen at det var på tide at han udvidede maskinparken med en vinkelsliber. Efter aftensmaden gik drengene i gang igen: åh far, kommer du ikke og hjælper? Jowda, han skulle lige hente sin sav - der var ikke særligt sure miner over at han havde ladet dem pukle i timevis; nu var der ikke så længe til at den var færdig! De hamrede og bankede, der er nu noget med drenge og værktøj. Magnus sov som 1årig med en lille rød træhammer i næven. Måden han ømt sagde "hammer" på...Det var ikke samme kærlighed han havde til Huttehatteren (skruetrækkeren).

Og her er så det færdige produkt, det er vennens fødder dér nederst til venstre. Kunne ikke så godt sætte ham på nettet uden at indhente tilladelse først fra moderen. Og uden at indvie hende i min strikkeidentitet. Fødder går nok an ;o) I stedet poserer Fie, hun satte sig ned og hyppede med tømmen. Hele dagen har de suset frem og tilbage på vejen, ligesom i de gode gamle dage hvor børn spillede rundbold og legede dåseskjul. Forældrene har taget trenden til sig: i aften tænder vi ikke for flimmeren, istedet koger vi solbærsaft og sysler med pinde og bøger.

Magnus tog ud, Rumle kom hjem

Magnus har været på koloni med en ven på vejen. Her har været ret stille under aftensmaden, vores lille "øffe" har ikke underholdt os med monologer fra diverse talkshows. Der har også været flere kartofler tilovers ;o) Jeg benyttede lejligheden til at strippe hans seng for sengetøj, det huer som sædvanlig ikke faderen, det ser jo ud som om han ikke er der mere... "jeg kan bedst lide at have alle mine drenge hjemme" siger han, og smager veltilfreds på "alle mine drenge".

Magnus; blev bragt hjem i fredags og underholdt faderen i samtlige 20 minutter det tog. Da de rullede ned ad vores vej, udbrød Magnus: jeg havde jo regnet med lidt flag!! Der blev uddelt mange kram, især fra Fie der slet ikke kan lide at vi ikke er der allesammen. Hun skulle ikke nyde noget af det der med at være væk så længe! Han frembragte stolt 3 gaver, han selv havde købt: en bog til far, et læbestiftsetui med spejl til mor og et lillebitte egern til Fie. Han var ikke til at skyde igennem. Og hold da op hvor havde han beskidte fødder...

Det havde været en rigtig god tur, han havde fået nye venner og havde fået endnu et par piger i fanskaren (men den ene ville hele tiden kysse, adddr!!). Jeg havde pakket et sæt tøj pr dag, hev i hvert fald 3 rene sæt op - og 3 rene underbukser. Pakkede jeg ikke 5? De underhylere han havde smidt i badet blev samlet op med en pind, yrk!!!! DESTRUKTION!!!

Mens han har været væk har Oskar udviklet sig. Han er blevet tykkere, tager 1 kg på om ugen, og han er meget opmærksom og livlig. Store smil og ngyh'en til bierne over puslepuden, store smil til mor og far og så ham der med de store tænder. Fie får helt særlige smil, hun har også gjort sit for at gøre ham tam ;o)

"Er du min lille skatter? Ja du er, ja du er! " og kyssekyssekysse, det nærmer sig næsten et overfald, en rigtig tante Guf er hun! Han ser nu ud til at kunne lide behandlingen. Hun kan slet ikke holde fingrene fra ham.

Magnus suser rundt i huset for at se om vi har lavet noget om. Det er ikke meget; jeg har malet puslekommoden og vasket et utal af kogevaske. De gode gamle stofbleer bliver ikke brugt til numser her i huset, men uundværlige er de stadig. Oskar kan et helt specielt trick når man tager bleen af ham: vent til hun er færdig med at vaske og rækker ud efter den rene ble, så spruuuuut....plutte på pusleunderlaget....og når hun så bøjer sig ned til den nederste skuffe efter en ren stofble, så sprøøøøjt, lige i nakken på hende. YES! Og hun hopper på den gang på gang. Og gylp - hans mellemnavn bør være Gylpert - 20 stofbleer er slet ikke nok. Jeg vasker og tørrer og skuffen er hele tiden tom, uak! Og så undrer det mig, at min mand syntes jeg nærmest havde fri, den dag Sofie tog til stranden med faster og jeg kun havde Oskar herhjemme. Fri? Må jeg være fri!

Durrow

Det er nok en kende ondt at tvinge sin mand til at tage en stor ulden sweater på i den varme, men fremvises skal den! Min mand er en mager karl med ufatteligt lange arme og det ender tit med at hvis tøjet passer i ærmelængden, så er kroppen og skuldrene blevet til en punkteret spærreballon. Her passer durrow virkeligt godt, for selvom det er en XL for at få ærmerne lange nok, så smyger ribstrikken sig til kroppen uden at være for tæt og uden at være for stor. Den eneste fejl ved den originale Durrow var en lidt for stor og dyb udskæring, syntes magen, og egentlig har han ret: en ulden sweater med kavalergang? 

Det rettede jeg op på ved at vente med at tage fra til hals på forstykket, tage lidt færre masker fra og lave et par ekstra skulderindtagninger. På rygstykket skulle der bare lukkes ekstra af på skulderen og skulderstykkerne på ærmerne skulle  forlænges et par centimeter. Har nogen brug for flere detaljer, så skriv til mig ;o)

Man lukker ikke af til hals, men sætter masker fra, hvilket betyder at halsudskæringen bliver meget, meget elastisk pga ribmønsteret. Selvom jeg havde fået halshullet gjort mindre, blev ribkanten lidt for stor og løs i det. Jeg havde 120 m 2 r, 2 vr, og valgte at strikke de 2vr sammen efter opsamlingsrunden og første ribpind, strikke cirka 10 cm og sy fast med maskesting på vrangen. Kraven/halskanten holder nu faconen og magen kan stadig krænge knolden igennem.

Fiberfacts: garnforbrug til en str X-large: lidt mere end 14 ngl Loden fra Madil (eller er det

Mønsteret er nemmere end det umiddelbart ser ud: kablerne skal skiftevis over og under, det eneste der snyder dér, er at sommetider krydser man over 1 vr maske, andre gange over 2. Den er jeg røget i på et par gange....

Noter til opskriften: Der er en fejl i diagram a, række 13 - maske 12 og 13 skal selvfølgelig strikkes ret, det andet symbol eksisterer slet ikke. En anden finte er at ligesom i hulmønsterstrik er det helt umuligt at tælle masker. Man skal tage ud et fast antal gange (23) til 92m -  men man er ikke færdig med mønsteret (der lukkes ekstra masker af på sidste mønsterpind) så man får et helt forkert tal hvis man tæller sine masker på pinden. Nu kan man jo så nøjes med at tælle sine udtagninger istedet, men jeg tæller altid maskerne også, måske har jeg glemt en udtagning i den ene side....Så i stedet kan man tælle maskerne på hver side af mønsterrapporten og bare lægge de 22 m til som mønsterrapporten starter og til sidst også ender tilbage på.

Og nu må jeg starte på noget af det nye garn ;o) Jeg har lavet strikkeprøven af det gammelrosa kauni, det skal blive til Queen of Hearts til Sofie. Hun har sin fars statur, så det er noget med længere arme....Af det sorte kidopale skulle denne gerne kunne sløre min buttethed til efteråret. Mine arme er i øvrigt ikke så lange, mine ben ej heller ;o)

Og så har magen ønsket sig et par strømper - zebrastribede for at det ikke skal være løgn. En gabende str 45 venter mig...

Blåt her og der...

Min mand synes jeg skal spille noget mere varieret musik for babydrengen, den har stået på Katie Melua for længe! Nu kunne jeg selvfølgelig sætte CV Jørgensen på og så se om det bringer ro og hvile, eftersom det nok må være det han kan genkende fra sin gopletilværelse. Men - klassisk musik skulle jo virke befordrende for intelligensen og udviklingen af den rumlige forståelse, så jeg smed en gang violinkoncerter i drevet. Og  straks spredte duften af sandeltræsæbe sig i min næse. Kan ikke huske hvad det hedder når to sanser spiller sammen på den måde, men mon ikke alle der har dasket rundt et stykke tid i Søster Greene kender effekten...

Magnus er på feriekoloni, han tog afsted i går, en smule blå i sjælen men vældig glad da vi talte sammen senere på aftenen: der er kanoer!! Der er et barn mindre at tage vare på og det er jeg ret glad for. Sofie trængte voldsomt til særbehandling. Hun havde været sammen med en legekammerat + 1, og det går altid galt når der er 3. Hun havde været væk det meste af dagen, men kom lige hjem for at spise aftensmad. "Mor, de hvisker sammen mens de kigger på mig, jeg er sikker på de taler om mig. Og så går de sammen ud på toilettet og jeg må ikke komme med". Jamen Fie, du skal da komme hjem istedet for, dem skal du da ikke lege med! "nej mor, det gør ikke noget, og jeg vil så gerne sove deroppe". De var her alle tre for at hente hendes sovesager - uh, hvor skulle jeg holde mig på afstand.... hun var helt overstadig og eksalteret, ikke helt som hun plejer. Klokken 23 kom opringningen, at nu ville hun gerne hjem, for hun var faldet og havde slået øjet i en bordkant. Hun græd da vi puttede hende, og havde ondt i maven. Jeg ville også have ondt i maven efter at have været 3 hjul hele dagen og konstant være nervøs for om de nu ikke gad at lege mere. Stakkels lille pige.

Så selvom vi egentlig syntes hun skulle have ventet et par år mere, så fik hun tilbuddet om huller i ørerne. Vi storkede rundt for at finde en sølvsmed der havde tid; først det fjerde sted kunne det lade sig gøre. Fie sad forventningsfuld og spændt: smæk, da den første stift blev skudt i - og 5 sekunder senere havde hun øjne så store som tekopper: det gør jo ondt!? Du må ikke stå af nu, heppede 3 kvindelige kunder i butikken, du klarer det så flot. Smak, nr 2 røg i. Tårerne vældede op i øjnene, men de blev tørret væk hurtigere end de trillede. Først da vi var kommet ud fra butikken og lidt hen ad gaden kom gråden: avavav! Hun ville bare hjem, ikke engang en soft-ice ville hun have! Men pavestolt var hun nu, da hun viste sine ører frem for sin far. Han ville gerne have haft hende med ude i dyrehaven på en hest, men fordi hun aldrig har siddet på en før kan han kun få lov til at trække hende rundt. Yehaa....hvem kommer først til vippehønen?  Hvis Oskar havde kunnet klare sig selv i et par timer med far, havde jeg trakteret hende her, selv duften er lyserød! Det må vente lidt endnu. Oskar vil kun have mor.

Oskardrengen var næsten til salg idag. Han sov hele dagen igår, på nær 3 timer om eftermiddagen. I dag tog han så revance, og sov 3 gange 20 minutter fra klokken 6.30 og indtil klokken var 15. Han var selvfølgelig totalt overtræt, men kunne ikke falde til ro, hele kroppen var en flitsbue, han ville have mad men kunne ikke slappe så meget af at han kunne finde brystet, munden huggede i luften og hovedet virrede af arrigskab. Endelig faldt han dog til ro og sov en time, fik han mad, sov igen en time og var så i hopla. Her har han fundet suttehunden - den der stikker snuden for langt frem, får den i klemme, haps!

Nu er han faldet i nattesøvn, det sker mellem 19 og 21, og nu kan jeg så udfolde mig: der skulle lige males 3 skuffer, bare for at få det i gang; mange bække små, you know! Og så er der det nyankomne garn som Fie smed i en kæmpebunke på sengen. Jeg var et øjeblik helt nervøs for at hun foreslog vi hentede alt det andet. Jeg må nok hellere fortælle om hende om toppen af isbjerget - og hvad der gemmer sig under det - en dag. På den anden side: hun er ikke til at få igang med at lave perlearbejder, fordi hun ikke nænner at bruge perlerne. Jeg kommer nok ingen vegne med hende hvis hun ser mit garnlager :o( Det nye garn kommer jeg tilbage til snart.

To andre projekter kører på sidste vers: Durrow er kommet til nåde igen! Jeg skulle bruge garnkurven til Oskars legetøj, og så tog jeg mig sammen til at kigge på den. Så var der slet ikke noget galt, jeg skulle bare samle masker op til halskanten og nu mangler der kun få cm. Det andet projekt er at tømme min bærbare, få den opdateret og på nettet heroppe i stuen. Jeg kan ikke holde ud at sidde nede i kælderrodet, Oskar kan ikke lide den dunkle belysning, og derudover er han ikke til at holde med en arm alene mens mor taster som besat. Noget må der til for at klare mine net og blog-abstinenser!

Nå, kan hun også strikke?

Man skulle jo ikke tro dette var en strikkeblog; det vrimler tihvertifald ikke med evidens her på siden. Det må jeg hellere rette op på ;o)

Til lillepoden har jeg begået 2 ting i Løve merceriseret (denne gang stavet korrekt) bomuld. Jeg har en prik med det garn i øjeblikket... Den lille cardigan er fra Strik til Ønskebørn, den slugte lidt mindre end 2 ngl garn til en str 3-6 mdr. Der er indtil videre ingen knapper på, for jeg tror faktisk ikke at Oskar når at bruge den. Så kan den måske bruges som barselsgave en dag istedet. Hvis vejret skulle blive sådan at han har brug for en let trøje - hvilket det ikke tyder på - så japper jeg de almindelige perlemorsknapper på. Ellers er der variationsmuligheder hvis det skulle være en gave til en lille pige: rosa perlemorsknapper eller små blomster i samme str som den helt lille hvide, men i den store roses farvesammensætning.

Den grønne bluse er en Lene Samsøe model (hende der også har lavet alle HP garns strikkehæfter), fundet i et Femina i 98. Jeg har samlet et hav af babyopskrifter (sy/strik) men nåede faktisk ikke at lave ret meget til de to første. Nu skal det være! Denne bluse er en str 9-12 mdr og virker lidt bredere end lang og er rimeligt stor i det. Godt nok, for jeg vil gerne se den på en lille barbenet purk i hvide stumpebukser, igang med at samle sten på stranden. Den mangler sørme også knapper, har fundet et par single knapper i æsken til inspiration - må hellere starte en samling ;o)

Hvad skal jeg så igang med? Jeg har fået noget lækkert Debbie Bliss bomuld/uld garn af Helle og noget skønt glat merceriseret bomuld af Tina som skal kanaliseres om til Oskar. Jeg har en dejlig samling opskrifter jeg fik i fødselsdagsgave af Bettina, hvor jeg helt sikkert kan finde de rigtige modeller. Nu kunne jeg så godt tænke mig at lave noget han rent faktisk kommer til at bruge, så hvilken str? Jeg har luret lidt på hans vækstkurve, vi var nemlig til 5 ugers undersøgelse den anden dag. Han vejer kun 5.5 kg, men ligger på den øverste vækstkurve, så hvis jeg vil lave noget til ham der passer til vinter, skal jeg bruge en str 1 år. Håber jeg. For højdekurven var en anelse afvigende: han målte 52 cm ved fødslen (der blev målt 2 gange, for jordemoderen syntes det var for lidt) - men efter 14 dage målte han 60 cm, nu 61 cm. Hvis man plotter de tal ind, fremkommer der en helt grotesk vækstkurve, hvor han er cirka 1m30 på sin 1 års fødselsdag. Er der andre end mig der får associationer til "lillebror" fra Riget???!!!

Mon ikke han bare trængte til at strække sig, han gør det i hvert fald hele tiden ;o) Og gnægger - min baby gnægger - hehehe lyder det pludseligt fra under kalechen, og så knækker vi sammen af grin. Når han altså ikke højlydt lukker luft ud, ham den lille, med øgenavnet "blafrende balle", man skal bare løfte hans ben for at trække bleen ud - pruuuuut, prut prut, man kan faktisk trykke ham lidt på maven og få en prut ud - men det viser vi ikke de 2 store! og jo, Tina, jeg får skam sovet om natten - er kun oppe 2 gange for at fodre og nette ham, no problem - hvis ikke det var så forbasket lummert.

Derudover har jeg strikket lidt på morgentrøjen fra vintagestrik. Jeg har ikke kunnet tage mig sammen til at strikke på den, troede egentlig at det var pga de tynde pinde. Men nej, nu ved jeg hvad det er: jeg synes ikke om garnet. Det passer ikke til modellen, thats it. Det må ende som sjaler i stedet. Rip, rip, og så taler vi ikke mere om det lige nu. Har dog stadig tanke på trøjen, men der er andre ting der trækker først.

Jeg har lavet et par garnbestillinger hist og her, mere om det når jeg går igang med tingene ;o) Indtil videre koncentrerer jeg mig om mohairsilkesjalet. Der skal hækles en kant rundt på sjalet til sidst og det irriterer mig lidt at jeg ikke ved hvor meget garn der skal lægges fra til det. Jeg har 1 helt nøgle kid zeta tilbage, og indtil videre er den øverste kant kun lige 120 cm når jeg måler det på pinden. Hvor længe endnu.....

Pyha...

for en varme....

Stilheden skyldtes ikke hedeslag, men en smule ferie :o) Måske en anelse paranoidt, men når pressen mener at tyve læser blogs, og naboen har indbrud et par dage før afrejse, ja så reklamerer vi ikke så højlydt.... Vi har ellers både alarm og vagtsvin (mui'er bare man nærmer sig huset), men hvis nogen tror vi har noget interessant betyder de ingenting, udover at man skal skynde sig. Håbet er at undgå hærværk i form af ketchup i garderoben, tømte frysere, smadrede tallerkener mm. At tyvene så bliver slemt skuffede er noget andet ;o) Har man lige købt hus i hovedstaden og derudover har 2xstudiegæld, står der ikke et B&O anlæg og blafrer. Det eneste triste vi kom hjem til var et utæt vandrør, og det resulterede heldigvis kun i en våd måtte. Med digitalkameraets indtog ligger alle "negativerne" på pc'en og vi har endnu ikke taget os sammen til at få lagt dem på cd. Hvor trist ville det ikke være at miste dem!

Turen gik til Samsø hvor vi også holdt ferie for cirka 10 år siden med vores førstefødte. Vi var så utroligt heldige at få et par dage på vandrehjemmet med kort varsel, og det endda i festivaltiden! Dog var det sværere at komme derover, kun få ledige afgange var tilbage og ingen fra Kalundborg.... Der var ret så mange vandmænd i Hou havn, ungerne var dybt fascinerede og måske også lidt bekymrede, det er nogle klamme fiduser at dele badekar med!

Vandrehjemmet var en succes; desværre rives det ned til efteråret og genopstår ikke. Det ligger lige ned til Ballen Strand som er enormt børnevenlig. OK, måske ikke set med Magnus øjne, efter hans møde med en brandmand. Det var liiiiige før benet skulle amputeres ifølge ham selv, og han fablede op om portugisiske orlogsmænd de følgende dage. Man kan også fange krabber med net inde i Ballen havn, mens forældrene slænger sig i skyggen med en cafe latte og læser avis eller strikker (yes, vi fik motioneret pindene!). Meget af tiden så vi derfor kun bagdelen af ungerne stikke op fra bådebroen. Stor fornøjelse til næsten ingen penge, det kostede kun et par net og en spand. Og så slap vi for oppustelige monstre i denne omgang.

Babydrengen snorksov, han var helt bombet omkuld af varmen, hans lille ansigt var en stor knopforsamling af både hormon og varmeknopper. Ikke hans mest kønne periode, men når man er lille og nuttet er det ganske tilgiveligt...Hans hovede er ved at vokse fra håret, det er også sket for hans far ;o)

Jeg er ikke den store soldyrker, jeg får det alt for varmt, så jeg sidder helst i skyggen. Oskar og jeg tilbragte en del tid i værelsets kølige skygge, mens de andre badede. Han har endeligt fået en slags rytme, han sover i samlede blokke istedet for at choppe dagen op i 10-15 minutters powernaps krydret med utilfreds grynten. Nu tager han rask væk 2-3 timer og er kun lige oppe og vende for at få tanket op (og grynte). Og hvad kan mutti så gøre imens?? Tja, jeg har da fået monteret 2 små trøjer imellem vaskemaskinepåfyldninger, billeder følger de næste dage. Ellers er mohairsilkesjalet det eneste jeg  kan klare at have mellem hænderne i denne varme, så om ikke andet rykker det da lidt.

Forvist til bagsædet

Faktisk en god beskrivelse af mit liv, jeg er ikke længere gallionsfigur (har ellers figur nok) men sidder passivt og lader andre styre. Jeg bestemmer itte en stid, som Magnus der ikke kunne sige k sagde om børnehaveklassen. Hans vittige forældre lærte ham selvfølgelig Sørøver Sallys sang med omkvædet: tugler, tanoner og truuuuut! Nej, jeg bestemmer heller ikke noget som helst. En lille prut har inddraget min vilje, den sidder i hans ble. Skift mig, giv mig mad, underhold mig, hold om mig, også mens jeg sover - som en modsat pusledukke åbner hans øjne sig når jeg lægger ham ned. I 3 uger har jeg hoppet og sprunget på hans kommando og der har kun været lidt utilfredshed. Men så skulle hans store søskende hjem fra ferie i Jylland.

Vi har en ganske almindelig bil, med plads til 3 på bagsædet. På vejen over sad jeg med babydrengen på bagsædet og strikkede løs på hans lille hvide cardigan i merciseret bomuld. Haster, er snart ved at være for lille :o( Fred og idyl, hvor let kun med 1 barn.

På hjemturen mente faderen at han skulle have babydrengen foran, og så sad vi 3 på bagsædet. Først sad jeg i midten, så jeg kunne lange en arm over og nulre babydrengen. Men der er jo ingen støtte i at sidde der i midten, jeg måtte klamre mig til de to håndtag over dørene. Så roterede vi, mig til højre, Fie i midten. FÈJL!!!!!! Ikke alene måtte føreren styre, men også ekspedere sutten ind på Oskar, der nu havde fået nok af køreture og sejlture. HVOR ER MIN MOR, (jep, han taler med store bogstaver, ligesom Oven M. i æblemostreglementet) lyder betydeligt lavere med en sut muflet ind i gabet. Og på bagsædet sad vi 3 mand tæt med klistrede arme og ben i varmen - og så begyndte en film jeg engang selv har deltaget i: du må ikke røre ved min halvdel (ja, i dette tilfælde så en trediedel) få tentaklerne over til dig selv - hold op med at skubbe, flyt dit hovede/arm/ben!!! På et tidspunkt sad Magnus demonstrativt med fingrene i ørerne.

Ja, faktisk har vi haft betydeligt bedre ture, selv de der maratonture til Amsterdam var overkommelige med to små børn hvoraf den ene skulle have skiftet ble for hver 100 km.... I hvert fald tog vi ved lære, herefter sidder et barn på forsædet mens baby, mor og det andet store barn sidder bagi.

Med 2 store børn med bedsteforældreopmærksomhedsnykker i huset var det slut med Oskars tilfredshed. Ikke alene kom hun ikke springende når man sagtmodigt gjorde opmærksom på at man gerne ville dikkes under en af hagerne - man måtte hæve stemmen en anelse! Og gryntende fortælle at man sandelig ikke ville spise her igen hvis det skulle være sådan! Og så kører konen en op og ned ad vejen i den blå karet og stiller os i haven uden at stå ved siden af og holde hånd. We are not amused! SKRIGE!

Efter to dage med store børn der ikke kunne underholde sig selv, adskillige forsøg på at få sat nogle aktiviteter igang, sure og mugne børn og en vranten far der skulle lægge øre til alles genvordigheder, var vi alle ligesom kørt ned. Mine skuldre sad oppe om ørerne, ungerne fik nervøse trækninger når Oskar oplod sin langtfra blide røst: Mor! MAD! NUUUUUU!!!! Akvariet kom også i ubalance og fiskene flød rundt med bugen op, opvaskemaskinen kunne ikke lide coops vasketabletter og ALT x2 fik en besynderlig mælket hinde der ikke går af så let. Suuuuk.

Onsdag blev derimod en god dag. Faderen aflyste møder og blev hjemme. Fie var blid storesøster og babysittede mens jeg kom i bad. Magnus fik skåret sine læderarmbeskyttere og Fie tegnede dragehoveder til dem. De spillede The Sims sammen (vældigt sjovt at være med på en lytter: Sofie køber pæne og dyre ting impulsagtigt, Magnus foreslår at de køber billige basale ting - for en gangs skyld brød hun da heller ikke grædende sammen over at børnene var sultne eller at huset brændte. Havde vi forudset at hun gik så dybt ind i "skaberrollen" havde det spil fået et par år mere på hylden, det er jo nærmest Fie-plageri) Og så prøvede vi at tage Oskars vredeshyl sådan lidt mere oppefra og ned. Ungerne elsker ham, men forstår nu også hvorfor han skal have fred når han sover. De der  hyl...

Og i dag har jeg haft mit ugentlige voksenbesøg. Ikke at jeg vælter mig i voksenkontakt: for 3 uger siden kom veninden fra Århus på en lynvisit (2½ time) bare for at hilse på Oskar, sidste uge var jeg på arbejdet og vise den lille kejser frem (1½ time) og idag kom min gymnasieveninde på lille visit (2 timer). Med så lidt kontakt er bloggene og alle cyberveninderne den eneste livline ud. Der er nu ikke meget tid, hastig bladren igennem mails og blogge og håbe at han ikke vågner eller at de to andre kan underholde sig selv lidt. Og strikning, HA! Dream on... Jeg håber der snart kommer en rytme i Oskars sove-vågen perioder, jeg vil om og styre igen og strikke - altså bare mens han sover.

Mors blad!

Klokken er fem-i-spisetid og alle er hamrende onde i sulet af sult - eller klokken er kvart-i-sengetid, og der er gang i alle overspringshandlingerne. Uanset tidspunktet kører det hele på højtryk og med lettere panik. Og så ringer telefonen. "Godaften, det er fra Gallup, må vi lige forstyrre? Det drejer sig om skraldespande...." "Jyllandsposten har et godt tilbud til dig!" "Dansk dyreværn har brug for din hjælp" "Giv et bidrag til dansk kræftforskning" Lige hvad man stod og manglede....

Især et bestemt forsikringsfirma var ret pågående. Jeg fik verfet dem af første gang indenfor ½ minut. Anden gang fangede de mig midt i min graviditetseftermiddagslur. Jeg prøvede at vride mig ud, men sank dybere og dybere ned i spørgeriet. Indtil jeg selv begyndte at spørge. Og blev ved. På et tidspunkt sagde den unge mand at han lige skulle spørge en kollega vedrørende kummeforsikring - han fik dog ikke slået mig fra, så det gik fint igennem at han kaldte mig gimpen. Så foreslog jeg at jeg selv checkede deres priser igennem på nettet og i mit "stille" sind erklærede jeg firmaet krig.  Næste opkald sagde jeg bare "farvel!" og smed røret på. Ugen efter jamrede jeg nej-nej-nej - og smed røret på. Ved 4 opkald havde jeg fået nok. Når jeg har læst i se og kig og lyt - hos frisøren - om skuespillere, der i en alder af 40 endelig har meldt sig ud af flinkeskolen, har jeg altid forestillet mig, at det var noget med at droppe værtindegaverne og de foldede servietter. Den vrede jeg fik udbasuneret (her skal I se Pingus næb for jer, når han vræler) ned i røret må være nok til en udsmidning fra flinkeskolen.

Jeg fik ellers et par gode ideer fra vi bruger ikke (læs historierne!!) - og glædede mig helt til de ringede igen. Men det gjorde de nu ikke....

Istedet ringede en mand fra "Gør det selv" og ville gerne tale med min mand. "Han er ude at købe ind - det gør han nemlig selv" svarede jeg kækt. Nå, så farvel sagde manden. Hm. Skide mandschauvenist, tænkte jeg. Det er da immervæk mig, der låner bladet på biblioteket? Der gik endnu en uge - så ringede en dame og ville tale med min mand. Denne gang var han nu til fitness. Nå, sagde damen, jeg kan jo også spørge dig om du kunne tænke dig at abonnere på "Gør det selv"?   Oho, dame smart!! Dame tænke: kone se ting i blad og aktivere mand, ja? BINGO!!  Jeg gider ikke det der med at save og hamre, dur ikke til det! Savede altid de forkerte ting af i sløjd, skar mig på høvlen og hamrede mig over fingrene. Men min mand gider godt. Hvad vi ikke har af maskiner der kan hakke snitte høvle og polere. Boremaskiner står jeg helt af overfor. De larmer alt for meget. Med abonnementet fulgte endnu et stykke legetøj, som han har talt en del om: et laservaterpas!!! Og selvfølgelig on-line adgang til de gamle numre af gørdetselv. Vi er begge glade ;o) Nu skal jeg igang med at tegne op og lave indkøbslister: jeg står for logistikken - han bygger. Og så deles vi om problemerne. Vi skal lægge et selvnivellerende gulv i vaskehuset, have skuret væggene, bygge et bord/hyldehalløj til vaskemaskine i gasbeton og vi skal bygge et cykelskur.

Det skal helst alt sammen ske i denne uge, hvor de store er på ferie hos farmor og farfar. Og der burde være tid til det om aftenen. Den lille kejser holder sig - ganske som Lærke - vågen når jeg er alene med ham - og så sover han ellers det meste af aftenen og natten. Uden de store børn, uden vasketøj i lange baner (og uden rengøring, bare denne uge, hehe) er der faktisk tid til lidt strikning, Anette M. Jeg har fået tiltusket mig 5 ngl merceriseret løve bomuld til at strikke en lille cardigan til Oskar. Fik strikket hele 5 cm i går aftes! Den skal helst være hurtigt færdig, for han har indledt en interessant vækstfase: han havde ingenting taget på de første 14 dage. Men da vi målte ham i forgårs var han vokset 8 cm, og at dømme efter kinderne MÅ han have taget mindst ½ kg på.

Frihed

Nå, så fik hun noget andet at lave end at blogge ;o) Jo tak, babydrengen holder mig i kort snor. Der er ikke nogen egentlig rytme i hans dagligdag endnu; der spises, skides og soves i vilkårlig rækkefølge, dog for det meste i den nævnte...Han er en snakker, han knirker og knager når han er i opvågningsfasen, når han ligger på puslebordet, når man sidder med ham på armen. Det lover godt for fremtiden, det bliver jo ikke til at få et ord indført med ham og Magnus ved bordet! Han er også en selskabspapegøje, synes det er SÅ dejligt at ligge på mors arm om aftenen, allerhelst med det ene bryst i flaben, meeeeen - med de mange daglige gnask og et stk lægt brystvorte i tankerne, har jeg indført aftenhyggesutten. Så kan fars arm også bruges! Her er han fanget i et refleks smil.

Jeg synes jeg har rimeligt meget fod på livet med en baby, alligevel er der nogen ting der ikke har ændret sig med alderen. Jeg bliver totalt stresset hvis han græder, ingen af mine babyer har nogensinde været storvrælere, heldigvis, så havde jeg da været et sammenbrud nær. Jeg græd mindst lige så højt da Magnus fik sin kighoste vaccination, og vi græd sammen det meste af dagen. Da han skulle have den anden omgang måtte faderen blive hjemme, for jeg var nødt til at forlade hjemmet et par gange for at komme igennem dagen. Min stakkels lille baby.

Jeg er af den holdning at når baby udtrykker sin utilfredshed, så skal man op og holdes om. Så må tøjvask/postbud/telefon vige pladsen. Det koster noget frihed og mangt et afbrudt projekt, men det er vigtigere for mig at give ham fornemmelsen af tryghed og sikkerhed, og jeg tror på at det er en god investering - senere har de to andre kunnet sidde/ligge længe og kigge/sutte på legetøj og være tilfredse med at kunne se eller høre mig.

Men jeg glæder mig også til den tid kommer, hvor det kan lade sig gøre at sidde ved symaskinen i længere tid - mere hellig er jeg altså heller ikke!! Og jeg vil nyde - sammen med magen - den næste uges stilhed og frihed, hvor de to store poder befinder sig i Jylland. Vi havde efterhånden meget brug for det pusterum, for de går ret sent i seng i ferien, og der er hele tiden bud efter os når der ingen legekammerater er tilbage på vejen. Kombineret med natteroderi giver det anledning til flere gnidninger alle imellem. Jeg vil nyde ikke at skulle køre så meget vasketøj igennem maskineriet, vi skal have lagt planer for vores renovering af vaskerummet og vores ferie - og der skal også lægges planer for aktivering af ungerne i de 2-3 uger hvor de ikke er på fritidshjem, og hvor der måske ingen legekammerater er.

Der er flere muligheder nu da jeg er ved at være mobil igen, faktisk har jeg i dag tilbagelagt en temmelig stor strækning med barnevognen. Det koster nok en ispose på symfysen senere på aftenen, men fornemmelsen af frihed var det hele værd. Man kan godt få spangkuk af at befinde sig i et forholdsvist gyldent fængsel. Turen gik til boghandleren for at hente disse bøger. Store lovprisninger til "Vintagestrik" og "strik til ønskebørn". Om "strik til englebørn" er der kun at sige at den fik jeg gratis med ved køb af ønskebørnsbogen. Jeg er ikke så vild med modellerne - måske det er noget andet om et par år ;o)

De ophakkede dage gør at tingene ikke glider så hurtigt. Der er stadig masser af takkebreve der skal skrives, billeder der skal sendes - og garn der skal bestilles. Jeg lurede længe på Kim Hargreaves sommermodeller, især Lilac, Glint og Harmony havde min bevågenhed. Men den første blev forkastet af magen pga ligheden til en karklud - og de sidste to er lavet i summertweed - vådpapkasselugt-garnet. Nu er jeg så faldet for nogle sommermodeller hos Tribsen istedet, men har bestemt mig for at etheral skal lande her på matriklen, mangler bare at bestemme mig for farven. Blushes, splendour eller måske liquer??  Indtil da nørkler jeg videre på det her.....