Om cirka 14 dage er jeg tilbage på min forskningspind igen. I mellemtiden har vores laboratorie holdt flyttedag; jeg har fået en kontorplads ved vinduet på et "lille" kontor (kun 6 mod 27 på storrummet, yes!) og en bærbar, som indtil videre kun indeholder downloadede opskrifter og fantastiske links. Jeg har godt nok ingen stol indtil videre - jeg har også en laboratorieplads, men aner ikke hvor tingene står og mon ikke der også går noget tid med at finde ud af at tingene ikke står så smart. Og hvem har mon nuppet mine pipetter??
Værre endnu er det med hjernekapaciteten, al CPU går til strik for tiden. Der skal læses op på den sidst nye forskningslitteratur, mit projekt skal redefineres og jeg skal finde gejsten frem. Jeg arbejder med DNA (kromosomer, arvemateriale), ikke så meget det DNA strengen koder for (øjenfarve, hormoner, proteiner) men den kode der ligger oveni og bestemmer hvor meget der skal laves af et bestemt protein. Sommetider går den kode galt, og evt får man kræft. Hvem laver koderne og hvad betyder de? Jeg skal forskåne jer for længere forskningsindlæg, det er jo et hyggested....
Man er jo altid lidt forudindtaget og nærmest nørdet med noget der optager meget af ens tid. Sådan har jeg det med DNA, og derfor var jeg da også helt solgt da jeg så Rosalind. Jeg blev lidt bidt af skyggestrik da jeg lavede kittygrydelapperne og garnet var også hurtigt fundet. Der stod godt nok latifa på det, men jeg er stadig mest forelsket i de originale latifafarver og sådan bliver det nok en dag. Fat pindene, go! Og hold da op hvor er det svært! Hvem skulle have troet at en pind ret, 1 pind blandet, 1 pind ret, 1 pind MODSAT blandet, kunne være så svært at holde rede i??
og hvad skuer mit øje så, i morges da jeg sad og nød morgenstilheden med en enkelt pind efter at Oskarbarnet havde lagt sig (fede tider, han sover igen, den lille sveskebolle!) og inden de to store kom ned. Magen lå på sofaen - den er for kort til staklen, vi skulle nok begge have prøveligget den i butikken :o) Og jeg ville vise mit fine DNA frem. Og så straks fejlen. Det gjorde han også.
Perfektionisme måtte jeg tage en tørn med da jeg læste i mine unge dage. Man bliver stresset af perfektionisme. Man kan have en vis stolthed og føle en vis ære i at noget er fejlfrit - men har man ikke tiden til det, så drop det! Især hvis det kun drejer sig om en bagatel. Meeeen! Fejl i DNA, det kan man ikke! Og slet ikke på den del der kommer til at hænge synligt frem. Okay, sagde magen, nu er det så kun et meget lillebitte fåtal der vil kunne se dit tørklæde i den rigtige vinkel. Med mindre du ligger ned. Jaja, haha, som om vuggestue og børnehavebørn skal spises af med en fejl i DNA'et, hvad?! Niks, så det har vi trævlet op (DNA damage control) og fortsætter ufortrødent næsten forfra med dette 1 af 12 projekter.
Denne måneds mål var at opbruge en bestemt bunke lagergarn. Noget har været nemt. Andet mindre nemt, feks de 4 ngl pink Highland til Fie. Det er totalt uegnet til en hue (til trods for at jeg lige har købt selvsamme garn til Oskar, til en spidshue). Ved íkke lige hvad jeg så skal finde på...måske jeg bare skulle give hende et nøgle og et par pinde. Så ser vi....
Og så fik jeg da iøvrigt moklet de små lama-morfar sokker færdige til aftenens afsnit af matador, og de kan få lov til at trække hele 86 g op på skalaen. Uha vi larmer, sagde musen til elefanten da de gik over broen :o) Tag marsvinene med....




Selvfølgelig skal du have en Rosalind. Jeg har skam også overvejet det (den er bare total cool for en bioteknolog!) Og du har helt ret - i dette tilfælde duer fejl ikke - DNA skal vætre rigtigt.
Knus,
Britt
...der godt kunne tåle lidt mere forskningssnak - det lyder temmelig spændende.
Posted by: britt | January 21, 2007 at 09:10 AM
Vil faktisk bare sige det samme som Britt, lige der i DNA'et er en fejl ikke helt god: kan blive træls når kollegaerne skal beundre dit hjemmestrik :-)
KH Jeanette
Posted by: Jeanette | January 21, 2007 at 12:49 PM
Er du ved at sprede dine aktiviteter? Og så til udlandet!
Og hvad betyder "mumsar på marsvin"? Er det sikkert?
http://www.tv4.se/tvprogram/narfjarran/490201.html
Posted by: magen | January 21, 2007 at 02:54 PM
Er der ikke noget, der hedder DNA-repair proteiner, der lige fikser fejl efter produktionen?
:-P
uuuuhhhhh skyggestrik med et "kagome lattice" vil være perfekt.
Posted by: Ulla | January 21, 2007 at 03:52 PM
Ulla, du tænker nok på polymeraserne, efter kopiering af DNA (mitose feks) - andre dukker op efter skadning af DNA feks ved UV bestråling og nogle af dem sender cellen i apoptose, reguleret selvmord ;o)
rip-rip! Heldigvis var det ikke mig der havde lavet fejl, men mønsteret giver DNA'et et underligt knæk. Jeg prøver at tegne lidt om på det :o)
Posted by: Linda | January 21, 2007 at 05:18 PM
øh Ulla...har googlet kagome og finder manga tegninger. NCBI havde ikke noget på kagome, hvad er det, hva hva? Noget med vanadium måske??
Posted by: Linda | January 21, 2007 at 05:24 PM
Perfekte helixer - det kan vi li' !! ;o)
Irriterende, når der er fejl i opskrifter. Jeg er kommet ind i en stime for tiden, øv.
KH Tina
Posted by: Tina | January 21, 2007 at 10:16 PM
Nææææ en DNA om halsen. Selvfølgelig skal der komme fejl i sådan et strikketøj, hvert DNA er jo unikt på sin egen måde så hvorfor ikke også det du laver?
Den skide perfektionisme, men det er jo det der gør at vi bliver ved, det knap så perfekte gider man jo i virkeligheden ikke, selvtilfredsheden er størst når resultatet er uden fejl, så om igen....
Posted by: anne | January 22, 2007 at 08:18 AM
Takker for information, vi skulle nødig have inducerer strikker selvmord :-)
Kagome (egt accent aigu over det sidste e) er en japansk væveteknik.
http://en.wikipedia.org/wiki/Kagome_lattice
Et Kagome Lattice/gitter, er en 2D gitterstruktur. Skoleeksemplet på en 2D frustreret anti-ferromagnet dvs løsningen til hvordan 3 stks S = 1/2 adderes til S_total = 0
aka sjov med overgangsmetaller, deres d-elektroner og spin operatorer :-P
Posted by: Ulla | January 22, 2007 at 11:17 PM