She wants to fall into a deep, deep sleep....sangen om mit liv lige nu. Nogen - behøver jeg at nævne hans navn - mener at søvn er dybt overvurderet og at natten er som skabt til party-party - og vi skal danse-danse. Søvn i løbet af dagen, no way, José, hvad går man måske glip af?? Jeg er meget, meget træt, var ved at dejse om i brugsen den anden dag - ikke at nogen gjorde større ståhej af det, de er så vant til at folk står og svajer og stirrer ud i luften et kvarters tid dernede på sydhavnen :o) Tigerspring, tænder og snottud, jamen lad os da bare tage hele baduljen på een gang!
Når skarnsungen så endelig sover sin englesøvn ved aftenstide, så burde jeg jo også lægge mig på langs - men sgu! Når jeg nu endelig kan få lidt tid til mig og mit, så skal det udnyttes! Det bliver nok bedre i weekenden. Ikke? Lige nu sover han overraskende nok, måske det i virkeligheden handler om at omlægge soverytmen til en stor blok.....
Jeg har været et smut omkring stof og stil i Roskilde for at købe forskønnelse til Oskars lille legemadras. Han får også lige en kulørt "slinger" til at hænge op på skillevæggen, som består af "samtalekøkkensadskilleren". Slingeren, med lidt hollandsk tilsnigelse, er lavet af origami papir, som jeg fik af min tidligere forskningsgruppe da jeg rejste. Det har ligget stille hen, for nulren med papir er ikke lige mig. Jo - atlså - det er sjovt, men hvad skal man så med det? Her er støvflader nok i hytten :o( Om lidt dapper vi af til Frederiksbergcenteret, for at checke en megalynlås ud hos stofdillen.
Ha! Nu vågnede han...
Se, en lille uglemorfar! Magen kalder den lamaen, pyt, den er fin. Sokken fik en lidt underlig facon, meget lang og tynd, men den passer godt nok, for han har lidt høj og lang fod. Tror nu nok jeg vil se mig om efter et andet sokkemønster. Nr 2 sok lider lidt under at jeg ikke rigtigt gider den :o) Fy og føj og se at blive færdig, så garnet kan komme på forbrugsmeteret!
Og hvad så - var der ikke 3 færdige projekter? Joooo...(skrabe med fødderne), men jeg er kørt død i monteringen af de to marsvin. Jeg er lidt hjernedød efter klokken 19, så kan jeg kun klare simple ting, såsom en pind ret, 1 pind vrang. Men, jeg har startet et nyt projekt op, mit første af de 12, som er så svært at jeg nok skynder mig at lave de andre ting færdige.
Og nu, baby soignering...
addendum kl 15.30. Ahhh. Vi tog os en dobbeltmorfar, Oskar og jeg på 2 timer. Vågnede efter en time midt i et zznork og hørte at det bankede på døren; hey moar! Jeg har bare stået herude kodylt længe og har også ringet til din mobiltelefon! Hvad sker der lige?! Han blev lukket ind og så dappede jeg ellers tilbage til den lune plet. Jo, I har ret, der er dømt tidlig sengegang for mor et par aftener. Så kan de store lukke og slukke inden de går i seng og træppe tæppet op over deres far i lænestolen :o)



Sød lille morfar han har fået.
Men ved du hvad Linda? Læg dig ned og sov næste gang du får muligheden! Det er en ordre! Uanset tidspunktet!
Been there og det du skal have er søvn - så får du så meget mere overskud til også at få lidt din tid senere.
KH Britt
Posted by: britt | January 19, 2007 at 11:32 AM
Jeg siger som Britt - sov samtidig med ham! Det er jo meget godt at du vil have tid til dine ting, men helt ærlig, så er du jo ikke en skid værd lige nu.
Og du ved jo godt at det bliver bedre når han finder ud af at sove igennem. Desuden så vil du være frisk når der er andre til at underholde den unge mand :-)
Han bliver fin i den morfar - lama eller ugle...
Knus Britta (der underholdte Rasmus kl 4 i morges!!!)
Posted by: Britta S. | January 19, 2007 at 11:51 AM
Uuuuh, for en fin "Morfar" (mig os'-mig os'!)
Tag dig et par strikkefri dage, selvom det giver abstinenser i hele kadaveret - brug dem til søvn - garnet venter troligt på dig til bagefter er jeg sikker på ;-)))
Knus!
Posted by: Vivian | January 19, 2007 at 11:54 AM
Skøn morfar - med matchende sokker. Han bliver da bare så smart. Måske endda så tjecket at én eller anden inviterer ham på date - så hans mor kan få lidt hvile.
Jeg håber af hele mit hjerte at weekenden vil byde på fred, ro og lukkede øjne.
Kh. Helle
Posted by: Helle Holst | January 19, 2007 at 12:55 PM
Jeg kan jo kun sige som de andre :o) Snup al den søvn du kan... du skal nok få egen tid, når han begynder at gå i byen med pigerne :O) Skøn lille morfar du har fået lavet ham. Kh Susanne, som godt vil passe ham mens du sover.
Posted by: Susanne i Silkeborg | January 19, 2007 at 08:52 PM
Det ER altså svært at lægge sig, når der bare er 100 ting, man gerne vil lave. Man står sådan i 2 lejre - man har brug for søvnen....men man har også brug for at have mig-tid og ikke kun mor-tid.
KH Tina
PS Har fixet en babysitter
Posted by: Tina | January 19, 2007 at 10:52 PM