My Photo

Ugens uundgåelige

  • stilhed

Lige nu har jeg gang i:

  • Tommy
  • paradoxical mittens
  • een af de 12 (påfugletørklæde i noro)
  • not-so-shrunken cardigan - igenigen

« Det kunne have været værre.... | Main | Stat op, Zakæus! »

Wolla, ingen boller...

Sidste år havde Magnus bekendtgjort at dette års fastelavnskostume skulle være kejser Kusco. Men han vendte lige på en tallerken, næ nej, han ville være Ali, en ornli' syg gangster fra Yallarup. Nå. Det kunne vel ikke være så svært vel? En hvid joggingdragt med blå striber, et par store hænder og et hovede. Jaja, hun kom på bedre tanker, gjorde hun. For sådan en hvid joggingsdragt var ikke til at opstøve! Så den blev sådan lidt meleret grå. Med et silkebånd syet på. Bukserne fandt jeg i sportsmaster, uden striber, gad ikke Dsc05064 sy mere. Hænderne var også nemme, men hovedet.....

Den første prototype var som sådan OK, godt nok uden hår. Og uden ører. Når han trak den over hovedet, lignede han en forbrændt formel 1 kører. Den var også hulens varm, og så kunne han ingenting se. Og næsen var da også aaaalt for lille. Javel, godt så. Skal han også kunne se?? Jeg havde mange foreslag til hvad vi ellers kunne finde på, for ikke at ødelægge det gode udseende, feks at jeg lavede øjne omme i baghovedet, og så tog han bare alt omvendt på! Så ville han også få den der mærkelige stødvise gang. Godt nok ville han stadig ikke kunne se hvad der foregik, men hvor der handles - går man på kompromis. Nå ikke.....

Så klippede jeg huller til øjne, satte ører og hår på og kringlede lynhurtigt en kasket i en mere rigtig farve. Hovedet var stadig allerhulens varm at have på, men han kunne da se, ikke?  Dsc05074

Nu var Magnus så syg fredag, men i dag var der fastelavnsfest i grundejerforeningen, og så måtte vi jo alligevel ud af huset. (Der var fastelavnsboller, men sådan nogle kedelige nogen ala bagerens dårlige øje, med abrikossyltetøj. I morgen køber jeg en ualmindelig afskyelig flødeskumsbasker, because I am worth it). Den ornli' syge gangster tog revanche og daskede både bunden og det sidste bræt ned, og indkasserede derved to gange krone og 2 gange præmie. Jeg scorede de to chokoladefrøer :o)

Dsc05077

Fie var bryllupslagkage igen, her ses hun i baggrunden af sin lillebror. I kan nok godt gætte hvad han er..... uden trefork, jeg tror der er visitationszone i vuggestuen. Grundmønsteret er fra Ingerlises bog om fastelavnsdragter. Den er lavet efter det største mønster (8 år) men med ben og armlængde til str 4 år, så den kunne trækkes udenpå flyverdragten. "Hvor kan du nænne det!?" sagde en af mine kollegaer. No problem, han er en lille bisse i vuggestuen, han er en lille dominerende møjprut herhjemme, og vi elsker ham. Måske han kan bruge den til at tulle rundt i herhjemme om morgenen, han er hulens kær når han kommer susende rundt om hjørnet helt i rødt.....kanske halen er i vejen....

Han syntes det var rarere at sidde oppe i barnevognen og kigge på de andre, i ophøjet fred og ro. Det var også hundekoldt, selvom solen skinnede på smukkeste vis. Vi fik vores fastelavnsboller, sodavand og slikposer og tullede hjem. Naboen havde ellers inviteret på kaffemik, men Fie var så forkommen af kulde og i den grad en mokke at det ikke indbød til social samvær. Hvad stak hende mon? Manglende beundring? Det fik hun så rigeligt af på sin skole i fredags, hun blev både fotograferet og feteret. Primadonnanykker.... eller også trængte hun virkelig bare til at trække sig tilbage i sin hule og lave lige det hun havde lyst til.

Nu kalder sofaen, uh den ser blød ud....

Comments

Han er da bare for lækker ham den lille djævel;)

HOld fast hvor er du altså god!!! :) Ornlig fede kostumer dér!!! ;)

Ornli' syg gangster-sej!
RESPEKT!!!

Knus

Du er bare så sej til det med kostumer, jeg er helt misundelig.
KH Lene Sophie

en lille djævel - det må være en 3'ers lod i livet.
De er vildt seje dine kostumer, mine unger fik frit valg i Toys's us, jeg bøjer mig i støvet for dit talent og dit overskud

Du er simpelthen en mester indenfor fastalavnskostumer... Jeg frygter allerede næste år, hvor lillemanden kan risikere at have en mening om hvad han skal være.

Du er da got nok genial ud i at lave kostumer, vil gerne vide hvilke vitamin piller du indtager med al den energi du ligger for dagen :-)

Som sædvanligt ordner du bare de der seje kostumer. Dælme godt gået!
Vi missede fastelavn på vejen....var til familiefest i det jyske...
:-) Britt

Hold fast hvor er den Ali-dragt for sej. Du er da en sand kostumekunstner.

Du er fandme så sej til det der kostume-halløj, hvor skal dine unger altså bare sætte pris på det, nå!

Vi er ude af fastelavnshalløjet i år, for første gang i sådan rundt regnet 22 år, så jeg har også taget min tørn, synes jeg, men nu aldrig på dit høje niveau.

Og så fik jeg pludselig helt umanerlig meget lydt til de der flødeskums-svulmende krabater, men det går ikke, jeg må takke nej, jeg har nemlig fortjent sådan noget lidt for mange gange vinteren over ;-)
Nyd jeres og send en lille fløde-tanke i min retning...

Virkelig flotte kostumer...

For filan da, du sætter altså enhver standard i fastelavnsafdelingen... jeg bukker dybt og ser beundrende på alt fra djævle til lagkager og ganstere!

For Fedt!!!

Fantastiske kostumer fremviser år efter år, respekt!
Oscar er rigtig kær som djævle, hvis du nu sætter en klokke i halen, kan du høre hvor han er henne....
Mmmmm fastelavnsboller med fløde jeg trææææænger ;-)

Linda du er simpelthen bare total for sej. Jeg vover ikke at vise sønnike kostumet af frygt for, at han emigrerer og søger adoption hos dig. Fantastisk.

Ha-ha, Linda, du er den bedste til den slags. Det er helt vidunderligt. Jeg tør slet ikke vise det til min mand, så ringer han og bestiller en str. 2-large. Jeg bøjer mig i gruset, respekt!

De er altså bare for seje, Linda !!

KH Tina

Post a comment

If you have a TypeKey or TypePad account, please Sign In