Strik til marsvin

rimle op eller ikke....

Sommetider har jeg en ide om at noget bestemt garn skal bruges til lige præcis et  bestemt projekt. Og hvis det ikke fungerer, så ender garnet i en pose somewhere in the dungeons... så kan det nemlig også bare være lige meget, hrmpf! (Andrea-lyd)

Det der lilla evilla.... først tænkte jeg på lace cropped cardigan fra elann... men inden jeg nogensinde kom igang med den, havde jeg skiftet smag. Så var det shalom - men den var ikke en succes. For nylig fik jeg garnet ud af plasticposen og brugte meget, meget lang tid på at skille de to garnsnore, den ene på krydsnøgleapparatet, den anden på garnvinden, vikle vikle. Endelig lå de to bigballer der igen.

Og så faldt jeg over mini for voksne, sådan lidt shalomagtig (eller er det omvendt?). Nu er jeg kommet halvvejs - og det dur altså stadig ikke. Den model - det garn - its a big NO NO NO!! Gad vide hvor længe det garn skal blive i posen. Overvejer lidt denne her, og det er da et positivt tegn for garnets videre skæbne. Minien dukker op senere på året.

Det lilla cosy wool har været en hæklet cape - der stivnede på halvvejen, alt for stiv og ikke smukt draperende som på billedet i opskriften. Det halve projekt har ligget lit-de-parade i kurven et par måneder. Her på det sidste har jeg været lidt mere aktiv på Ravelry, har endda fået lagt færdige projekter ind i min profil. Og så kom jeg til at bladre lidt rundt i alle mine "friends" projekter og fandt et tørklæde/poncho som jeg har kigget lidt på, på forbipasserende cyklister og i en garnforretning. Klirklir klir og så var den poncho færdig. 35 m derudaf på pinde 8 af 250 meter garn, sy den korte ende fast mod den ene langside (uden at sno...)

(Meget mærkelig vinkel, jeg ved det, men jeg kunne ikke dreje billedet under redigeringen, og det var blevet for mørkt til at tage det om osv... det er vel også mere interessant at se den på, men det får vente lidt.)

Nu har jeg tullet rundt i den to aftener, og tænkt for og imod. Om morgenen er jeg imod; jeg synes der mangler noget... og hvorfor skal den også ligne en hagesmæk ? og ville det garn ikke være lige så godt til en anthropologie-look a like? Om aftenen er den ikke så slem, fordelen at den er færdig, og jeg kan hækle en stor blomst til pynt, at den varmer fint der foran når man slænger sig i sofaen... og det er jo ikke det sidste lilla garn i verden. Jeg er ikke færdig med at afveje endnu...

Hov - strikker jeg lilla? Er det ikke blågrøn-petrol måned? Jo... men jeg har bestemt at hvis jeg trænger, overruler lilla til enhver tid. Og så tror jeg iøvrigt også at lilla er næste måneds farve. Jeg er vældig godt tilfreds med min farvemånedsdressur af mig selv.  Jeg får brugt mit lagergarn, jeg får lavet nogle af de ting jeg egentlig gerne ville lave men altid skubber til side for noget nyt - og jeg får gjort tingene færdige, for om lidt er der en ny måned og et nyt længe ønsket projekt der banker på.

 Den lille frøslipover har ligget lidt i dvale, men i aften tog jeg mig sammen til at regne lidt (det tog 5 minutter?!) og komme videre. For fredag skal jeg starte på noget lilla - eller skal det være lyserødt? eller hvidt? Jeg har et par dage endnu til at tænke i.

Wagner meets Indiana Jones

I aften har gnuen sunget i den nye koncertsal i DR-byen. Hele ugen er gået med øvesessioner, ingen computerspil, ingen fritid. i går var der generalprøve, og det mødrene ophav tog derfor metroen (lidt frem og tilbage, den deler sig sørme og går to forskellige steder hen, derovre på Amager). Stod foran en kæmpestor blå kubus sammen med en hulens masse pensionister. Nu havde gnuen ikke givet så gode anvisninger, så jeg fulgte strømmen som en anden dum lemming. "hvilket ensemble?" spurgte damen ved indgangsslusen. Jeg sagde åbenbart det rigtige password, for jeg fik lov at komme ind. Det gjorde alle de andre også. og så "lemmede" vi op ad en masse trapper og ind i en kæmpestor orange sal.

Kunne selvfølgelig se gnuen, for jeg vidste at han sad lige op ad orglet, og derfor havde knaldende hovedpine efter første session. Og jeg havde medbragt strikketøjet....

Lad mig straks sige det: jeg kommer ikke fra et hjem med klaver. Vi hørte giro 413 og James Last. (Og Hanne Reintoft, men hun sang jo ikke, var bare rar at lytte til). Klassisk musik = vivaldis 4 årstider, og muzakken ved søstrene Grene.

Da jeg begyndte på tværfløjten var det det klassiske musik jeg havde lyst til at spille. Min lærerinde var/er mere til jazz og prøvede ihærdigt at gøre mig interesseret, men nej, vi spiller Bach, Beethoven (han har lavet de smukkeste stykker!), chopin...

Jeg kan godt høre forskel på Bach, Händel og Mozart. Men Mahler kendte jeg altså ikke. Tænkte at det nok også var smukt, det er jo klassisk.

Uak! Havde jeg myoser af at strikke, var de nu kæmpestore efter at have trukket skuldrene helt op om ørerne. Hvad var dog det for noget??? Det lød som lydsiden til en film?! Skurken er på vej, helten kysser heltinden .. eller? Dong, dong, kirkeklokken kimer ildevarslende. Meget mystisk, især fordi jeg ikke på forhånd havde sat mig ind i hvad det egentlig handlede om. Og så i denne her fantastiske sal, hvor taget nærmest lettede og der næsten ikke var plads til publikum for al den lyd. Skru ned, skru ned....

Gnuen syntes det var fedt, han har virkelig glædet sig til iaften. Magen mente nok, at min ynkelige baggrund indenfor musik kom til udtryk i mine ytringer. Heldigvis blev jeg bakket op af svigerfar, da magen ringede og bekendtgjorde at vores førstefødte ville være at høre direkte på p2, og det var Mahler. Åh nej, sagde svigerfar, ikke Mahler! Så mente magen at vi ligesom skulle høre radio også. Et stykke inde mente han dog, at det ikke ville skade indtrykket, hvis han støvsugede lidt samtidig.....

Da musikken sluttede, sad magen allerede i bilen, parat til at hente et par trætte drenge i matrostøj (og tag endelig ikke fejl - de elsker de dragter!). Jeg sad med øret i radioen og hørte om de forskellige solister, de mange kor og det store antal drenge i matrostøj, tæt ved orglet. Kunne se det hele for mig ;o)

Og så kom forklaringen - det ER en slags lydside. Goethes Faust, del 2. Jowda.... det må være Readers Digest version af bogen man skal læse dertil, for at nå det på 1½ time.

Hvad jeg så ikke lige kunne se, var den matrosdragt, der dejsede om under opførelsen. Det sker tit for drengene. Han plejer at stå og vippe, af skræk og rædsel for at dratte om under varmen fra projektørerne. Pokkers også, nu kørte det ellers lige for ham.

Eva's sjal.

Jamen dog, jeg er blevet færdig med et stykke strik!?

I øjeblikket føles alt ellers som at jeg træder vande og aldrig når land. Mine syprojekter: strandede, mangler sammenhængende tid til fordybelse. Mine forskerprojekter; ditto. Min have og diverse spireprojekter: venter til en varm weekend, hvor Oskar sover.

Min frø-slipover, venter på at jeg rimler tilbage til ærmegabet og tager ind efter str 5 år og ikke efter str 1 år.

Men sjalet, det er færdigt! 266 g ka-u-ni i (den forkerte) EZ, efter denne opskrift og nål 5.5.  Jeg valgte at slutte mens der stadig var en mørkegrøn nuance, og lavede en lille picotrække (3fm, 3lm, 1kædemaske i sidste fm, gentag). jeg hæklede også fastmasker langs de forkanter, men jeg tror faktisk at det havde været lige så godt uden, for  nu ruller kanten da for alvor...

Do I like? jeg kan ikke så godt lide grønt, men denne her er nu da ret pæn. Selvom den ikke er rigtig. Nærbilledet viser endda den korrekte farve. Sjalet er blevet tilpas stort til at man kan gemme sig i det, og det nød jeg godt af i wekenden. Da var magen og jeg nemlig længe ude (stod kl 21.59 i Espergærde og så toget køre mod København - øv siger jeg bare). Det var bidende koldt og jeg fremdrog da straks mit nørkleri for at svøbe det om halsen. Ærgerligt, jeg ikke var igang med en sovepose. 

Kan I huske hvornår I sidst spillede rundbold? Vi spillede det en lille times tid. (Efter cub og cricket). Det var meget svært foreneligt med 4 nationaliteter, øl i rå mængder, en bulet græsplæne og 12 maver der rumlede af sult..... det endte som en gang "stofferbold" - altså et boldspil, hvor man laver reglerne hen ad vejen og som det passer i ens kram. "nej, han er ikke død, han hang i luften!" "jo, bolden faldt ned fra træet, og C. greb den inden den ramte jorden, altså er I ude!!"

Og hvad lærer man af det? uh åh ah, de næste to dage, med trælår og ømme baller - og ih hvor er vi altså alle i dårlig form! Men vi bondede og havde det sjovt... Og det er også ret vigtigt, at man har det godt med hinanden på arbejdspladsen, selvom heldet er urimeligt fordelt!

En lille frø

Med venner, hopper derudaf på en lille slipover til Oskar. 

Forlægget er Werner frø fra Lene Holme Samsøes Kæk og klassisk Børnestrik, i spareudgaven med en enkelt stribe frøer.

Lucca Fino er det blødeste, blødeste garn. Man kan næsten abstrahere fra at det her strik tager noget nær 100 år, uha der går mange pinde på en cm. Blødt, blødt, blødt.....

I modsætning til kauuunien, der kradser. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg havde så ondt henover den venstre langefinger. Kunne ikke erindre at jeg havde skoldet/dampet bare et fingerled? Det er så slidbanen fra garnet...

Man skal ikke lade sig narre af farven; godt nok hedder den EZ, men det er altså ikke den flotte blågrønne, som mange ellers har strikket af, men en mere grøn variant. 150 g inde i hækleriet, og jeg synes ikke at sjalet er helt stort nok, så der skal hækles et par km garn mere.

Har lige lidt lyst til at starte på 3-4 nye projekter, efter at have hentet min toldbeskattede pakke fra amazon.com.

Det er især Nicky Epsteins fantastiske signatur scarves bog, der lokker. Jeg tror da endda, at vi har et juleefterslæb på 150 hasselnødder, som man skal bruge til at lave et shiboritørklæde :o) Kastanjerne er nok lidt for store.

Om sokkebogen er der ikke så meget at sige; den når ikke interweaves sokkebog til sokkeholderne, men jeg glæder mig til at prøve selv at farve strømpegarn, og lave noget ikke-selvstribende, men multifarvet garn af det skøre saftevandspulver jeg har gemt, dybt i mine gemmer, så ungerne ikke drikker det. Tænk, at de rent faktisk drikker det, over there. 

Indtil da laver jeg ønskeliste, med smukt indfarvet strømpegarn øverst, til magen, som snart tager til Victoria, Canada. "Bare udskriv et krakkort over de garnbutikker, jeg skal besøge". God dreng.....

Vårharen

Mandag den 13, det ligger ligesom i datoen; det er ikke idag, de store beslutninger skal tages....

Har måttet indse at der skal pilles en del syninger op, for en str 42 bliver ikke liiiige til en str 38 med lidt ekstra sømrum. Heldigvis havde jeg jo tegnet str 38 op på silkepapir først, så den del er ligesom ordnet. Men gider jeg lige at pille op, i det her skønne vejr? Niks, og nul.

Om 3 timer ankommer familien til matriklen, og indenda vil jeg gå ud og smide et par blomsterfrø eller 5. I følge Plinius den ældre er det også det perfekte tidspunkt at vandre rundt i haven med bar røv. Åh hvad? jaja, han har selv beskrevet det i et ganske digert værk på 102 bind, hvoraf kun 37 er overlevet, inclusive det fantastiske stykke omkring kvinders menstruation. Ikke så sært at han aldrig giftede sig, han må have været dødsens bange for kvinder ;o)

Hvilke egenskaber, han tillægger kvindens månedlige sekreter: det kan tæmme hvirvelstorme; kvinden skal bare vende sin menstruerende bare mod himlen; det kan kurere hundegalskab, hvis man lægger en klud vædet i det, under patientens hovedpude;  det kan holde onde ånder og forbandelser af huset, hvis man smører lidt på dørstolpen. Det gør skarpe knive sløve! Og mest interessant af alt: går en menstruerende kvinde gennem en mark med korn, med skørterne hæftet godt op, da falder alle biller og skadedyr af kornet!! Blot skal hun ikke gøre det ved solopgang, thi da visner afgrøden istedet.

For pokker, Søren Ryge, det har du aldrig fortalt om! Mon det også virker på dræbersnegle?

Nu tror jeg så ikke at jeg vil udsætte mine naboer for det syn...   Derudover har vi i forvejen problemer med hundelorte;  skulle nødigt lokke endnu flere til - enhver menstruerende kvinde har vel oplevet den interesse en hanhundsnude kan have ens nummer.... 

Maskinparken snurrer.

Det snurrer og tikker på bordet. Der overlockes og syes, klippes og prøves. Gnuen sidder ved samme bord og spiller et eller andet med sværd og ihjelslåen. Han snakker, jeg nikker. Ikke at jeg hører noget :o)

Vi nyder begge freden og friheden; ingen Oskar der påkalder sig opmærksomhed, ingen sur Sofie der smækker med dørene. Ingen madlavningsforpligtelser - igår stod den på købecalzone, også kaldet overkørt pindsvin ... (ps jeg holder meget af pindsvin, altså de levende), i aften på pastadimser med købepesto. 1-2-3 mad færdig. Spis. Og så lege videre.

Jeg har en masse syprojekter på bordet: yderst fra venstre,  lilla taftnoget, viscoseprikker (fra 1993) til løse bukser, blomstret viscose fra 1996 (har det også i rød - som er en UFO kjole fra barselstiden med Magnus, uhadada - men nu har jeg jo en overlocker, så skal den nok blive færdig...en dag...) til kjole, hvidt tyndt jersey til en lille bluse med flæsende kanter, store prikker - ved ikke helt endnu hvad det skal være til, blomstret crepestof til stumpebukser og tunika ala masai, og noget chiffon, tror det bliver til en nederdel...

Det lilla taft er allerede klippet og under syning: Frakkemønster fra kreative kvinder nr 7, 2007, uden de 110 knapper langs bælte og ærmer.

Sidespring: Jeg har netop opsagt mit abonnement, for jeg synes ærlig talt ikke bladet lever op til prisen mere. De første numre var formidable, men de sidste par har været for tynde. Jeg synes 60 kr er for meget for fremvisning af mønstre fra stof og stil (de var ikke engang med som snitmønster!) og hobbyideer fra panduros katalog. Byebye, farvel. Og goddag til burdamode, som denne gang har et par snitmønstre i min yndlingsstil, Audrey Hepburn/Jackie Onassis; 3/4 lange ærmer, store knapper og enkle mønstre.

Frakken fra kreative kvinder; jeg målte op på en tætsiddende frakke jeg har i forvejen, og kom frem til at jeg skulle op i en str 42. Nu hvor jeg har syet nogle af delene sammen og prøvet den uden ærmer, kan jeg se at min numse nok er en str 42, men ikke overdelen. Så der skal tegnes om og klippes og syes og.....suk.

Heldigvis har jeg også det meste af dagen imorgen til at redde det her i land, ellers er der rimelig stor fare for at det bliver til endnu en 13 års UFO....

Grøn er vårens hæk

Marts måneds farve var grøn, april er petrol/blågrøn.

Jeg har ikke turdet andet end strikke på tykke pinde i et stykke tid, så hverken Fies sokker eller den enlige bajerske sok er blevet længere end sidst  jeg vidste dem frem. De bajerske er strikket på pinde 2 og noget værre sammenkrympet noget at sidde med. Men fine er de, og jeg skal nok få dem færdige en dag. Mine fødder vokser jo heldigvis ikke mere.

Jeg havde en tanke om at noget lunt om skuldrene ville hjælpe, og kastede en lille poncho på pinde nr 7, i første omgang en prøvemodel til Fie. Men den blev aaalt for stor til hende, i str small, og faktisk sidder den rigtigt godt på mig. Hvis bare den ikke var så ..... insisterende grøn.

Jeg sad og bladrede i gamle udgaver af kreative kvinder og faldt over et indlæg om Gitte Lyng og hendes wonder who modeller. Yderst inspirerende gallerier :o)

Ponchoen har samme facon, og måske kan jeg gøre den mere spiselig med et par blonder und so. Den dækker så ikke det sted på skuldrene, der bliver stift og ømt. Kunne godt tænke mig en udgave i lilla også, uden blonder.

  Jeg har ikke så meget petrol/blågrønt garn på lager: fonty angora, 500 g hjerte vital og 3 ngl koigu. Så det var bare at starte fra en ende: fonty først. Jeg faldt for denne model til Fie. Strikkefastheden passede ikke helt, men med lidt omregning gik det da. Der gik 7 ngl til str 13-14 år, svarende til 175 g (- 8g). Mangler knapper som sædvanligt. Knaphullerne kom også til at sidde lidt skævt, fordi jeg valgte at slå om og strikke to sammen, og altså strikkede de to forkerte sammen. Nu tror jeg ikke at det gør så meget; den kommer vist til at stå mest åben for den er noget tætsiddende, men vældig sød. Og fluffy.

Vævestuen havde et godt tilbud lige inden påske, fandt jeg ud af via Britts hjemmeside - og de havde ensfarvet 6-trådet strømpegarn, jubi! Derudover snuflede jeg et nøgle kauni farve EZ i kassen. Jeg kunne slet ikke lade det være, måtte igang med det. Og efter at have kigget på sjalerne i årets KAL, endte jeg hos Mette og Evas sjal. Desværre føles det ikke helt så godt i skulderen efter et par omgange, trods den store nålstr (5.5)  så det bliver ikke et 2-dages sjal, som Mette ellers laver dem på.

Nu kunne jeg selvfølgelig starte på det sidste petrolgarn - men jeg har forelsket mig i Sannes udgave af frost flower fra Feminin strik, så jeg skal have fundet en 8-10 ngl mere i samme/nær samme indfarvning. Og sokker gider jeg ikke lige nu. 

Istedet vendte jeg tilbage til den grønne, syntes jeg skyldte lidt på grøn måneds-kontoen, og er startet på en slipover til Oskar i lucca fino. Der skal være en enkelt bort med Werner frø, og ellers bare pyntestriber i ribben med den melerede  mørkegrønne.

Opdagede lige at der findes en fin meleret lilla lucca som vist kan bruges til denne cardigan. Det er nemlig snart lilla måned igen :o)

Med rigtigt mange takker.

"jeg er født under en uheldig stjerne" udtaler Kamma Gudmandsdottir i Bjarne Reuters En som Hodder, da hun endnu en gang har trukket Hodder som sidekammerat. "og jeg er født på rigshospitalet" svarer Hodder.

Hvor mon "født derhjemme" rangerer ? tænkte jeg, da jeg for 4 gang sad foran bilen, med kølerhjelmen oppe og stirrede på røgen, der bølgede fra det ene og det andet sted fra motoren. Den er lige blevet lavet, bilen. Fejlen er fundet, nu kan den sgu starte hver en gang! Hm, tænkte jeg, hvad er værst - 3½ times kørsel, hvor Oskar sover noget af tiden, eller 1½ time+1time færge+1 time kørsel, hvor han ikke når at sove? Jeg tog det første. Ikke at det gjorde det store, på vejen mod Jylland.

Og jeg var kun glad for at vi ikke havde bestilt færgebillet, da øretermometeret sagde 40.9 fredag eftermiddag. Vi ventede til middagstid lørdag, med temperaturtjek hver halve time. "er ikk dåli mer" proklamerede Oskar. Og så tiltede jeg alle tingene ind i bilen og afsted kørte vi. Magen var taget til Frankrig tidligt samme morgen.

Gik fint derover. Ankom til kaffetid i Åbyhøj. Fik inspiceret legeplads. Og Fie opdagede at hun havde glemt rent undertøj. Kom lidt vel tidligt ud af huset søndag morgen, og var ved kirken 1 time før. Det klarede vi såmænd også. Oskar syntes godt nok at ceremonien var lidt kedelig og bedyrede at nu ville han hjem til mormor og farfar. Så gik vi ud og satte os i bilen; han sov, jeg strikkede. Gik fint med at finde selskabslokalerne i Lystrup. Gik fint med børnene under festen, ingen hysteriske scener.

Gik mindre fint med at komme hjem derfra, for min hukommelse om hvordan vi kom derfra, var blevet udvisket fra sidste barnedåb. Tænkte at jeg nok skulle tilbage til motorvejen. Der var en del vejarbejde i det område. Pludselig stod der et skilt 1 cm fra afkørslen: mod Ålborg. Godt vi ikke skulle den vej! Istedet endte vi i en rundkørsel, hvor der stod Kolding... det skulle vi da ikke, Hinnerup ... nej, hør nu? Stod der ikke noget med Århus V under Kolding? Vi tog rundkørslen en gang til. Og drejede mod Kolding. Endte i Årslev, men der kan jeg i det mindste finde hjem fra. Mega omkørsel, say no more.

Gik mindre godt næste morgen, hvor ungerne teede sig som halvaber og jeg valgte at forlade den fædrene hytte så hurtigt som muligt. Medbringende 3 par nyindkøbt trusser til Fie. Tog istedet til Randers for at besøge min ældste lillesøster. Randersvej, det er den med vandtårnet og Ikea.... hm... Hinnerup, der var vi jo næsten i går. Hør - det skilt der, 1 cm før vejen, der drejer - det så vi igår... OK, så ved jeg godt hvad der sker nu. Vi tog rundkørslen en gang og kørte tilbage mod vejen, der drejer mod Ålborg. De kunne måske godt have sneget et lille Randers ind der også, nærrigpinde. Fandt deres hjem uden problemer, skal bare lokalisere regnskoven, så ved jeg hvor vi/de er.

Gik nogenlunde. Skulle derfra og ud til bedsteforældrene i Følle. Du skal bare ligeud af Randersvej, sagde søster min. Hm. Tænkte jeg, da vi lidt efter kørte rundt i et idyllerisk kvarter, med et lille gadekær, vi skulle nok være drejet i krydset. Jeg kørte tilbage. Cirka. Endte tæt ved vandet, og kunne se regnskoven - så vidste jeg hvor vi var. Kom ikke her, med dårlig stedssans ;o)

Randersvej, den vej. Vi kørte og kørte. Pludselig skiftede vejen navn. Ej, sådan noget fusk! Syntes det lignede noget vi havde kørt på før, magen og jeg, men det er ikke nødvendigvis et sikkert tegn. Så hed vejen igen Randersvej, og alt endte i fryd og gammen.

Næste dag - hjemrejsetid. Jeg mente nok, at jeg vidste hvad vej vi skulle. Mod Kolding (og til venstre ved ishuset). Hej hov - Magnus, hvor er køresygetabletterne? ÅhÅh... på bordet derhjemme. Altså sad han foran, med Fie og Oskar på bagsædet. Ingen god kombination.

Det er løgn, tænkte jeg, da vi kom til den rundkørsel igen.... nu ved jeg godt hvad vej vi skal. Og hvis vi ender i Årslev, kan jeg også godt finde tilbage til den rigtige motorvej i Viby. Hehe, Linda Rules!

Lige efter Vejlebroen skulle Fie tisse. Godt så, vi skulle også lige tanke vand op. Da vi kom tilbage til bilen, stod der en mand og talte med Magnus. Hans kone havde set at vores bil røg. Ok.... Han ville godt lige hjælpe med at kigge under kølerhjelmen. Se, det havde jeg absolut intet imod. Han syntes der var oliepletter lidt vel mange steder, om jeg havde checket olien fornylig? Næh.. for der var jo lige fyldt på fra værkstedet? Vi checkede. Nul. Nada - ingen olie!? Hel tom, sgu! Vi hentede 4 liter, og hældte de 3 på. Vældig flink mand. Nu kom en anden vældig flink mand til, han syntes det så lidt suspekt ud at vi hældte så meget olie på. Han var heldigvis mekaniker, og desværre fik jeg ikke læst navnet på hans t-shirt.... noget med xxager Auto. På vejle-egnen. Han skruede lidt her og der under bilen. Mente at jeg nok kunne komme til København, men at jeg skulle få checket olieslanger osv.

De vinkede, vi takkede.... og jeg græmmede mig. Jeg kan klone et får hvis det skal være, men en oliedryppende bil - det kan jeg ikke gennemskue. Ringede til min pensionerede mekanikerfar. Græd ikke, men havde lidt lyst til det. Jeg skulle måle hver halve time, og vi ville ikke gå pludseligt istå på motorvejen og blive totalt udraderede. Magen ville også blive skidesur.

Så nu sad jeg der, på rastepladsen og målte efter 2 minutters stilstand. Jeg havde evakueret bilen een gang, for det ser altså dramatisk ud, med alt det overophedede olie, der er fløjet op på motordelene og ryger. Ungerne var ikke helt trygge, men jeg fortalte hvad bedstefar havde sagt - vi kunne godt komme helt og vel at mærke hele, hjem.

Det slog ikke fejl, hver gang jeg bankede kølerhjelmen op, kom der en mand susende. Om der var problemer? Jeg forsøgte at se cool ud, men jeg var nu ret glad for interessen for den åbne kølerhjelm. De kiggede på oliepinden, ork, jeg kunne komme til Sverige, på den tank!

Idag har jeg været ude og kigge under bilen (og målt oliepolie, det er jeg ret ferm til nu) - tror ikke at den klarer en lille tur til Fisketorvet. Jeg tør i hvert fald ikke. Med den lede stjerne, jeg er født under!

En ganske almindelig morgen

Hvor vækkeuret bimler og bamler på et, for min sjæl, ganske urimeligt tidspunkt. Hvor Oskar føles lidt for varm. Hvor Gnu'en ligner den sorteste tordensky på himlen, med øjenposer på størrelse med dadler. Hvor Fie indfinder sig i køkkenet kl 7.25 , godt nok i tøjet  men har altså ikke har spist morgenmad endnu, eller fået taget strømper på. Den gode nyhed er, at Gnu'en skal have hjemkundskab, og derfor ikke skal have madpakke med. Den næste gode nyhed er, at magen har rede mønt, så Fie kan købe frokost.

Og da er det, at jeg husker: klassens time kage. For hele hule H da!! Der er ikke 30 muffinsforme, ingen dagligvarebutikker er åbne - nærmeste dsb kiosk raides og der findes 3 pakker færdigmix til bradepandekage. Har vi så sådan een?? Næh, den der lidt forhøjede kant på den ene bageplade kan altså ikke gøre det ud for en bradepande. Det bliver til 3 runde og en firkantet form. 2 børn fordufter ud af døren.

Diiiingeliiing: jeg glemte mit svømmetøj, mor skal tage det med når hun kommer med kagen!

Næste punkt: fedtstof. AAAAARRRGG! Kunne magen ikke lige have scannet køleskabet inden afgang til kiosken? Vi ransager køleskabet, finder en lillebitte pakke bagemargarine og supplerer med de allersidste dråber solsikkeolie. Thank god for at man ikke har gjort køleskabet rent den sidste måneds tid. Magen fordufter, Alfons kører på flimmeren, kageforme smøres - nej Oskar, du kan ikke lige få noget nu - kager ind, arrg, hvad fanden er det for en lilleput ovn? 3 kager ind, 1 på venteliste. Den er også lille, vi leger at det er den Oskar og jeg skal spise.

morgenmad, jeg trænger til morgenmad. Dingdong..... pizza! råber Oskar fornøjet. ?? Vi får aldrig bragt pizza ud. Den henter magen selv. Måske mente han posten. Og posten har noder med til Fie. Noder..... violin.... aaarg, fik hun den med? Halse ovenpå, joda. Godt så.

Mere Alfons!! Vi vender båndet ;o) jeg prikker til kagen. Niks, ikke færdig. noget siger mig, at varmen ikke fordeler sig ligeligt i den fyldte ovn, for een af kagerne har en noget brun kant. Det er der ingen der ser, når glasuren er på.....

Diiiingeling: er du snart klar med kagen? Vi skal bruge den om 1 time??

Ouladekage, siger Oskar fornøjet og peger ud på altanen, hvor jeg har stillet den ene færdige kage ud. Mangler stadig 2 runde, + den lille som nu har fået 10 minutter.

10 minutter senere, 2 kager ude, 2 kager inde. Oskar på puslebordet, på med noget spidermantøj.

3 minutter senere: 3 kager ude, 1 inde. Mikser glasur til kage. 1 brun, 1 lyserød, 1 hvid. Nu er der heller ikke mere glasurmiks, så det har bare at være i orden! SGU! Drysser kulørte kugler på.

Bakser Oskar i tigerraglan og jakke, finder små sko. Åbner døren til garagen og har lyst til at skrige: nogen - og jeg ved godt hvem - har smidt diverse legeting, rullebrætter og trehjulet cykel lige inden for lågen. Jeg må bære klapvognen hen over, og håbe på at der ikke kommer en hurtigkørende cyklist på vores stille vej, for jeg kan ikke stå på Oskars hale imens.

Åh ja, kurven kan ikke bruges, for magen har i irritation fået bakset den skævt ind. Nu falder den godt nok ikke ned mere, når den er fuld. Der kan så heller ikke være 3 kager på den. Jeg fifler pappet fra violin-bogpakken om til et par inddelere, og bakser kagerne ned i en stooor plastpose.

Vi dapper afsted, og er der 10 minutter før klassens time. Oskar går på omgang mellem klassens piger: åh han er så nuttet!!! Så vender vi næsen hjemad. Husker at aflevere noder og svømmetøj.

Den sidste kage turde jeg ikke lade stå på altanen, mens vi var væk. Oskar går derhen og kigger ud: åh nej mor, fulene spis al ouladekagen?! Stooor glæde da jeg kan rækker ham tallerkenen med kagen. Alfons? Vi nupper et enkelt afsnit. Hvorpå han falder omkuld på sin fjernsynsmadras.

Og nu sidder jeg her og kigger ud på solskinnet. Tænker over hvorfor det lige føles som om at vi er bagud med alt, og er 1000 år gamle. Der er drænet for energi af den ene og anden grund. Alle mulige deadlines, skoleopgaver mm faldt i samme uge. Nu trænger jeg i den grad til fri. Magen tager to børn med til sine forældre i Ålborg, gnu'en og jeg hygger her. Men først skal jeg lige have købt gaver til barsel, barnedåb, fødselsdag og to gange påskegaver. Måske er det ikke så ringe, at Oskar er lidt sløj - så har jeg en god undskyldning for at holde "fri".

hm... det ligner da gnu'ens usb stick der på kommoden.. med den store månedsopgave på?....

Jeg sætter mig i sofaen og strikker. Jeg - er - her - ikke.