Om 3-4 timer lander magen igen på dansk jord. Han har kun været væk i en lillebitte uge, men kæft, hvor er jeg træt. Så træt at jeg troede min humor var gået hjemmefra, mit liv var gået konkurs og at magen nok ville komme hjem og bedyre at han havde fundet sit livs kærlighed udenlands og derfor ville efterlade mig med 3 børn. Så ku jeg få den, kunne jeg!
Jeg havde ellers lavet madplan und alles, der var købt ind, så jeg ikke engang behøvede at rokke ned efter 5 l mælk. Håbet var, at så ville livet ikke føles som en lang myriade af ting jeg skal gøre hele tiden, og at der ville være overskud til at læse artikler, sy forhæng til kælderreolerne og designe et legehus til haven. Ikke desto mindre har jeg siddet totalt handlingslammet i sofaen hver aften. Ingen rødvin, for jeg har opdaget at man cykler meget bedre op ad bakken, hvis man ikke har drukket rødvin aftenen før. (Desuden stod det ikke på indkøbssedlen i lørdags).
Når maden er lavet, opvasken ordnet, opvaskeren fyldt til randen, tøj taget af vaskesnor, nyt tøj hængt op, ny ladning i dyret - og man tror man lige kan tage en kop kaffe og enkelt pind - så træder man på en satans duploblomst og opdager: åh, mens man var andetsteds optaget, har nogen valgt at bygge en komplet togbane på stuegulvet, og bygget duplozoo og miniskovfolksbo på den resterende gulvplads. Og lavet en kuglebanebane... Rendyrket horror vacuii (som er angsten for det tomme rum) - her betyder det nok mere: nej du må ikke støvsuge!!! Ikke før der er to torsdage i en måned....
I virkeligheden sad jeg nok i sofaen, lammet af skræk for at træde på endnu en af de satans blomster.
Jeg overvejede et par dage at indføre rene Alfons Åbergs-far regler: kun de små biler!! Eller at uddelegere opgaven med at rydde op efter legen.... for de havde jo været med. Men hvor surt behøves livet egentligt at være? Nogen gange er det bare nemmere at enten lade tingene flyde, eller selv tage tjansen, end at få serveret en gang gylleflomme fra de sagesløse preteenagere.
Og man kan jo altid leve når man bliver gammel, så hellere sove i sofaen nu.
Så var det at jeg for lidt siden faldt over en blog via politiken. Gevaldig oplivende. Kun folk med flere børn forstår den virkelige betydning af forårstræthed - med alle de rejser og helligdage. Faktisk så oplivende, at jeg har lagt pølsehornsdej, så Oskar vågner op til lune pøllehorn når han er færdig med sin lur. Det må være noget med at ondt er sundt, og nu har jeg fået udkanaliseret alle de grimme tanker og kan være overskudsagtig sød mor. Yes, jeg er ikke gået konkurs alligevel, det sker også for andre, altså er det normalt. Jeg er normal (Muhahahaha!!!).
Oskar og jeg troede at vi skulle have legekammerat på besøg, og ventede længe på ham ude på vejen. Vi så til alle naboernes vinbjergsnegle, gøs lidt over blodpletterne fra den due der pludselig kom flaksende fra himlen og skvaldrede ind i naboens garageport, kiggede efter de sorte katte ("det en neger", sagde Oskar - vi må vist hellere sætte strudsen Rasmus i karantæne). Scooter op ad vejen, scooter ned ad vejen. Man kan ikke så meget samtidig med, for han styrer en hård kurs, direkte mod hovedvejen, hvis jeg vender ryggen til.
Nu snorker han, og jeg der for en halv time siden troede jeg nok også ville lægge mig, har pludselig lyst til at starte et strikkeprojekt eller 3 op, mens jeg laver et par lister over hvad "vi" skal lave, når magen er hjemme igen.
I'm back.
