Tænk at han allerede er blevet 3 år, den lille kejser...
Vi havde talt om fødselsdag et par gange; for ham drejer det sig om Alfons Åberg typen, med godteposer og slikpinde og lagkager. "Du har snart fødselsdag Oskar". "Jaaa, lagkage!!"
Det var der så ikke, det gider vi kun når fødselsdagen falder i en weekend. Men der var varme morgenboller og kakaomælk og en ordentlig stak fødselsdagsgaver.
Hvad ønsker eens forældre for een, når man er en Oskar der fylder 3 år? Duplo, helst noget med biler! Spændende dele til briotogbanen, tuneller og den slags. Træ-legemad. Biler? Vandlegetøj.
Han fik rigtigt meget bil-duplo, hvilket er godt, for så kommer ham og Fie ikke op og slås om det. ?? Ja da, man leger da rigtigt meget med duplo, når man er 11 år ;o) Glem Belville og clikc'its; duplo - det er sagen!
Posten kom også med en "dejlig" postmand Per helikopter med en tyk ko, OG den mest irriterende jinglemelodi. Han har allerede kørt et sæt batterier flade. "I skal ikke sætte nye i" hvislede Magnus. Men det er jo halvdelen af spasen, så må vi lide lidt under den lyd, til nyhedens interesse er dvalet. Vi skal lige have fundet en figur der kan flyve helikopteren; det går Oskar meget op i. Han har presset kugler, mønter, sutter, bamser ned i førersædet på diverse biler - for sådan nogle kører altså ikke af sig selv! Nogen skal styre den, og det kan en glaskugle sagtens klare, deres evner er stærkt undervurderede. I følge Oskar.
Den helt store gave var gåcyklen. Vi har ikke valgt een i træ, den af plast var meget sejere, og havde den rigtige tyngde. (
Den er også valgt af een, der gik i fodformede lædersko som barn og brændende - og forgæves - ønskede sig adidasgummisko.... til gengæld er vi ved at udskifte alle pærerne med elsparepærer - og jeg vasker meget ved 30 grader. Og kan man være sikker på at træet ikke er ulovligt nedhugget i sydAmerika, hvahvahva?? Så kan den i øvrigt også klare at ligge henslængt på græsplænen hele sommeren i øspøsende regnvejr! Dixit! Uddebateret!!)
På andendagen var der sørme også fødselsdagsgaver, sådan er det når det meste af familien bor i Jylland. Mon han tror der også er nogen i dag, når han kommer hjem fra vuggestuen?
Nå ja - han skal også starte i børnehave til august. Vi har været så uheldige ikke at få hverken første eller anden prioritet, hvor vi stod som nr 33 på ventelisten til idrætsbørnehaven og nr 5 til udflytterbørnehaven. Til gengæld er vi så heldige at få plads i børnehaven lige ved siden af vuggestuen, og ikke i den anden ende af København. Man kan da sige at man sætter sine krav efter udbuddet: vi er rigtigt glade for at de har en legeplads lige udenfor!
Nå, tænker I, skulle det være noget særligt? ja - for det fritidshjem (med børnehave) de store gik på, havde en legeplads der lå 500 meter væk. Så i rigtigt godt vejr kunne man opleve at de hang ud hjemme i lejligheden - for der var jo så langt at gå. Og så skulle de samle alle børnene og det tog mindst en halv time at gå derhen og ligeså lang tid hjem (selvom de skulle nedad bakke). og der skulle slæbes saftevand med og ryddes op, jamrejamre. Og desuden var de der dagen før.
Nå ja, det udelukker også at man udnytter at der ENDELIG er solskin og varme i lille Dannevang og at vejret kan skifte når som helst.
Og så må jeg bringe en undskyldning; undskyld græsser, for at give jer skylden for min løbende næse. Det er istedet en rigtig god gammeldags forkølelse med "dagenefterkoncerten"-stemme og ugidelighed. Jeg er helt sikkert dagens vinder i konkurrencen om ynkelighed :o)



Hejsa Linda! Ja et stort tillykke med den lille mand. Det ser jo forrygende ud på billederne! Vi er naturligvis så småt igang med planlægningen af vores den ældste tøses fødselsdag på mandag! Sjovt nok kan jeg se en lighed i gave-valget...akkurat den samme type løbecykel, Silje's naturligvis i pige udgaven, og ikke at forglemme den indkøbte cykelkurv, det er MEGET vigtig! "Moar! Mig ønsker en cykel uden fødder, og med kurv og en til dukken!" En til dukken er sådan en cykelstol til at sætte bag på, den har vi sprunget over, eftersom der ligesom mangler noget at fastgøre den på. Så håber vi hun lykkelig har glemt alt om det på dagen. Hils resten af familien! Knus Camilla
Posted by: Camilla | June 17, 2009 at 12:14 PM
Tillykke til den efterhånden STORE dreng ;) Det lyder (og ser ud) til at han har haft et par gode dage. Også "tillykke" med børnehavepladsen. Jeg håber den bliver god for jer!
Posted by: Karen S | June 17, 2009 at 03:29 PM
Vi fik også vores 3. prioritet i børnehaven, men det er det bedste, der er sket for vores søn :-) Håber også at den lille får lov til at komme derhen. Hvad er det for en gå-cykel han har fået? Den virker nemlig dejlig høj. D
Posted by: Lisbeth | June 17, 2009 at 04:49 PM
tak for lykønskningerne :o)
Lisbeth, den hedder JDbug og har justerbar saddel.
Posted by: Linda herself | June 17, 2009 at 05:10 PM
Stort tillykke med ham! 3 år - det er da stort!
Mht løbecykel så købte vi dengang en Hapchi-fin en i træ. Uha, den var trendy....men træet har det altså ikke så godt med fugt. Så jeg ville vælge sådan en I har købt til enhver tid!
Knus,
Britt
Posted by: britt | June 17, 2009 at 08:05 PM
Tillykke Oskar!
WTF: Jeg vidste Kbh var meget værre med børnepasning en provinsodense, men det lyder da horriblet med 500 m til legepladsen. Nå men det gælder om, at se det positive i Oskar's nye sted.
Posted by: Ulla | June 17, 2009 at 10:15 PM
Tillykke til Oskar!
Sikke fine gaver han har fået.
Da Rasmus blev 3 holdt vi hele 3 fødselsdagsfester for ham (en hos jyderne og to herhjemme for hhv familie og dagpleje). I år blev det kun til to for han mente jo at der skulle være gaver til alle festerne!!
Og tillykke med børnehavepladsen - i KBH er det vist et mindre mirakel...
Posted by: Britta S | June 18, 2009 at 07:50 PM
Tak for lykønskningerne!!
mht børnehaveplads, så fik vi i dag et ekstrabrev fra kommunen om at man ikke skulle være for kræsen, for fra 1 juli ville de også benytte børnehaver der lå 4 km væk fra bopælen....Vi er såmænd næsten helt tilfredse, det er jo et luksusproblem at han ikke kommer så tit i skoven ;o)
Posted by: Linda herself | June 18, 2009 at 08:46 PM