Blødt hjerte

Det har ikke været nogen god weekend.

Sofies sjæl bløder og hun har det slet, slet ikke godt. Hun føler at hun ingen veninder har i klassen, hun er ikke populær og det skyldes det iltre temperament. Men hvordan visker man lige tavlen ren igen, og starter på en ny? Hun har været helt nede i kulkælderen, der er dryppet mange tårer. Vi har talt med klasselærer, og akt/omsorgslærer, og nu tager vi turen omkring skolepsykologen. Hun har så meget brug for hjælp til at komme videre og til at ændre på sit image og sin livsindstilling. Det virker som om hun har viljen, og så må vi bryde vores sædvanlige adfærdsmønstre og hjælpe hende på vej. det er sikkert også sundt for os.

At hun så samtidig er syg - jeg tror næsten det er mig der har smittet hende, og så er det mere en influenza end en forkølelse - gør det ikke bedre. Hun kan næsten ikke overskue dagen, og der er to fødselsdage i klassen inden sommerferien. jamen søde - man BEHØVER ikke at gå til fødselsdag hvis man ikke har det godt, og desuden fylder de jo år igen til næste år.... Så er der kolonien, uh, hun får måske hjemve og så trillerne hendes tårer allerede ved tanken. Jamen du BEHØVER ikke at tage på koloni.

Hun har mest lyst til at gemme sig på værelset. Jeg greb chancen mens hun lå flad i sengen til at få støvsuget og ryddet op derinde. Nu kan hun se gulvet igen, og der er fyldt med belville lego. Hun nynner og småmumler, det virker ok. Vi kigger lidt på hinanden, magen og jeg, og tænker på at vi skal holde fast i beslutningen; ja, måske er det en storm i et glas vand, men nu skal vi have formidlet hjælp til hende, så livet ikke tager en skæv drejning.

Og så 10 minutter efter brager det pludseligt sammen igen; nu har hun lyst til bål og grillpølser og vi er dælme nogle røvhuller når vi ikke efterkommer det ønske. Hun kan slet ikke styre det, hun bliver en gigantisk tornado der spreder hagl og spydigheder -og så bliver tornadoen mindre og mindre og istedet sprøjter tårerne ud, for nu gjorde hun det jo igen. Og hun kan godt se hvor urimelig hun var, men det pressede sig ud alligevel.

10 minutter efter ligger hun på maven inde i stuen med "Steen og stoffer" og en skål jordbær.

She can be all 4 seasons in a day.

Hendes baktus er færdig, et glad tørklæde i yndlingsfarverne. 2 ngl hjerte sock 4 i farven 7109 (eller 7199?) strikket på pinde 3. Der var knuder i begge nøglerne og pludselig skiftede farverne rækkefølge. Nå ja....

Jeg faldt også over en sød opskrift på ravelry, (ravelry link) , et bomuldshjerte fyldt ud med ris og pladevat. Først prøvede jeg med grødris alene, men så mindede hjertet mest om "landingsstellet" til fnyllerdimsen. Her skulle Sofie sidde og nulre et lille fint hjerte og meditere lidt fred ind i sjælen, og frem kom helt andre associationer, føj og pøj!! I stedet stoppede jeg en masse pladevat ind. Nu vil hun gerne have et par mere i andre farver.....

Lige nu gider jeg ikke hækle flere, selvom det kun tog en lille aften at lave den. Nu er der istedet sokker på programmet.

Og jeg har lavet Kellys anvisning for idag, så jeg må gerne holde fri :o) Jep, jeg er hoppet på den vogn. Det skal simpelthen prøves af. især kan jeg godt lide den med at rodet ikke er opstået på en time, ergo er det heller ikke væk på 1 time. Min forventning er, at når alt det sure oprydningsfiduseri bliver mindre, så føles rengøring ikke som en større krig, fordi man bare skal gøre rent. Så bliver der måske overskud og tid til alt det sjove: som feks at sy...

Comments

[Helle]

Hej hej

Hvor er det synd for jeres datter, jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan hun har det, jeg var nemlig lige sådan , da jeg var barn, og det er bare så svært at ændre. Hvis I får noget hjælptil hende, kan det være, at et skoleskift også kan hjælpe hende, så huun kan starte på en frisk et sted, hvor ingen kender fortiden. Det er endnu sværere at ændre sin adfærd, hvis klassekammeraterne bevidst eller ubevidst fastholder hende i sit uhensigtsmæssige mønster.
Mange tanker fra helle

[Linda herself]

Hej Helle
Et skoleskift har der allerede været, og det ville være et nederlag af de store for hende, hvis hun skulle væk fra denne skole. Så vi satser på intensiv træning i adfærdsændring, og denne gang tror vi på det, fordi hun nu kan se sig selv udefra. Og det har rystet hende....

[maria]

Kære Linda

Jeg føler også med Sofie. Det er hårdt for alle piger i den alder - og især hvis man har svært ved at styre temperamentet og tilpasse sig adfærdsnormerne.
I den klasse jeg har, arbejder vi med at dæmme op for pige-problemerne ved at vi (udover det generelle sociale arbejde) holder pigemøder hver anden uge (med te og kanelgifler). Ved pigemøderne taler alle om hvordan de har det, hvad der har gjort dem kede af det osv (vi lærere sætter så ord på følelser og adfærd a la "xx bliver sur når du siger sådan fordi hun forstår det som om du mener .."), og der er en aftale om at det, der bliver sagt på pigemøderne, bliver på pigemøderne. Derudover giver ungerne karakterer til klassen hver uge - de skal ikke kun fokusere på hvordan de selv har haft det/opført sig, men på hvordan hele klassen har haft det. Vi har også kørt med "hemmelige venner" - og uden at vi kan sige præcis hvad der har virket bedst (det er nok en kombination) har det klart styrket pigernes trivsel - især dem der har følt sig udenfor.

Nå, det ved jeg ikke om du kan bruge til noget, men vi fik f.eks. ideen til hemmelige venner fra en forælder, så måske kan læreren/AKT'en bruge det.

Det er svært at ændre adfærd (apropos også Flylady, som jeg har brugt i årevis (i perioder)). Vi havde også problemer med min papdatter, som nu efter flere års træning er faldet godt til med jævnaldrene (selv om hun stadigvæk kan få flip, men nu har hun lært hvordan hun kommer ud af det igen!)

Nå, lang smøre. Jeg håber i får styr på det - og du er altid velkommen til at maile, hvis I har brug for inspiration...

KH

[Linda herself]

Kære Maria, tak for input. Jeg ved at der har været afholdt pigemøder, men ifølge Sofie har det mere karakter af: fortæl hvad I ikke kan lide ved Sofie.... hun tager kritik meget,meget nært og hører ting mere negativt end det kommer ud. Hemmelig ven bruger de ved juletid, og det går de meget op i. Der er også en passerven pr elev, en fra 3 klasser over, men der trak Fie vist en nitte. Men måske te og kanelgifler og lidt fælleshygge istedet for kritik ville kunne hjælpe. De er altså også nogle gimper i den alder....

[lisbeth]

Ja, de er nogle gimper. Og mit hjerte bløder for din datter. På min datters skole har hele 5. årgang haft "social træning", som er foregået en gang om ugen i et halvt år, hvor to specialtrænede lærere har haft klassen. Det har været supergodt. Bl. a. havde de en varm stol, hvor alle prøvede at sidde, og så skulle alle andre i klassen sige, hvad de specielt godt kunne lide ved personen. Måske blev nogle af svarene lidt søgte, men det gør noget fantastisk ved personer at få positiv kritik. Pigemøderne i Sofies klasse lyder ikke konstruktiv, for at sige det mildt.
Min Louise har også stor støtte i spejderne og bordtennis, for det giver et sammenhold udenom klassen og hjælper til at klare problemerne i skolen.
Du er også velkommen til at maile til mig, hvis du har tid og lyst.

[Annie]

Det lyder som det samme som vi har kæmpet med hjemme hos os, jeg mener også at kunne mindes et par af dine beskrivelser af hysteriske tøsebarns anfald, som jeg har genkendt med skrækblandet fryd.
Min datter går nu i 4. klasse, og trods sit temperament, har hun været dygtig til at lande på benene rent socialt i klassen, hun har mest hidset sig op indenfor hjemmets fire vægge og er også blevet meget rystet og fortvivlet, når bægeret har flydt over for hende på skolen. Men i min datters klasse - 17 piger og 8 drenge *gys* - har lærerne også været særdeles vakse til at tage hånd om spirende problemer i pigegruppen, selvom de efterhånden som hormonerne tager til, virkelig har fået kam til deres pædagogiske hår.
Jeg håber jeres Sofie også kan vokse sig til lidt mere stabilitet på temperamentsfronten, måske kan det også hjælpe lidt - også imagewise - at holde sommerferie?
God bedring med hendes forkølelse og held og lykke med temperamentsprojektet =)

[Lise]

Pyha siger jeg bare - been there, done that. Med et barn som har en masse med i bagagen, har vi været meget igennem herhjemme. Og den der "jeg er helt alene" følelse, den har vi også prøvet. Skolen ville ikke gøre noget, så vi flyttede hende til en privat skole i stedet.

Idag har vi en teenager, som står ved sine meninger, og som tør gå imod alle de andre piger i klassen. Hun går sin vej til tider i stedet for at tage konflikterne. Men det har kostet 2 lange år af vores "liv", men idag er vi stolte af hende.

På skolen bryster de sig af at der er plads til alle, og at det lærer de ungerne, og det holder stik.

Som "mor" gør det ondt helt ned i maven, når tøsebarnet græder salte tårer over livet. Så pas godt på hende, og husk at lade bare lidt af temperamentet blive tilbage i hende - sådan er hun jo! :-)

Personligt har jeg haft megen glæde af at læse om "teenager"pigerne på nettet og i bøger, bare for at blive bekræftet i at hun ligner lidt alle andre. Samtidig har jeg fået et par gode råd om hvordan vi som forældre bør håndtere tingene.

[Linda herself]

Kære Lisbeth, Annie og Lise
Tak for kommentarerne :o)
Vi har tidligere forsøgt at "sende" hende til feks gymnastik, men hun er så træt sidst på eftermiddagen, hvor de fleste af den slags ting starter. Måske vi skal prøve igen, jeg tænkte på noget mere kunstnerisk, fordi hun er så glad for at tegne og male. Det er måske ikke oplagt socialt, men hvis det kan opbygge hendes selvtillid, er det et skridt frem.
Jeg tror også at det er inden hormonerne virkelig strømmer til, at vi skal skride ind. Indtil nu har jeg kun haft fat i enkelte bøger om "tal med din teenager, coach din teenager og det eksplosive barn. Nu er det vist 2-3 år siden jeg sidst kiggede i dem, det er nok værd at genlæse dem og se et nyt indhold man ikke så sidst...