Strik til marsvin

Lidt af hvert

Vi var en tur på Bakken i lørdags, en mod-ydelse for en fødselsdagsfest der strakte sig over 7 timer. Det havde Fie aldrig klaret. Hun greb tilbuddet med kyshånd, og meldte samtidig ud at så kunne hun vist heller ikke tillade sig at tage til den anden fest. Hun virkede helt udkørt og trængte bare i den grad til ferie.

Magnus og Fie styrede selv deres turbånd, af og til stødte vi ind i dem og hældte så lidt mad eller drikkelse på dem. Eller magen tog en tur i træstammerne med dem. Eftersom han havde været til fest aftenen før, hang jeg på rutsjebanen. Den føltes lidt leddeløs og bumblende, men sjov. Een tur var rigeligt! 

Mens Oskar tog sin middagsklapvognslur, fik jeg nørklet lidt på en grydelap.

Oskar kørte 3 ture i træk på bil-karusellen, og krævede derefter en spiderman ballon. Sådan en fik han selvfølgelig, og gæt hvem der endte med at trække rundt med den?? Men kan man egentlig klage over at få lov til at trække en superhelt rundt i de ædlere dele, en hel eftermiddag?

Nu er de to store på ferie hos farmor og farfar, og Oskar saaavner dem. "Fie hen af?" spørger han om morgenen. Og da jeg kom hjem fra arbejde igår, kom han stormende om hjørnet: "har du Magnus med?" Han er måske bange for at de er væk, ganske som hans legekammerater i vuggestuen. Vi snakkede om at han selv skulle til at starte i børnehaven om lidt: "så er mig væk!" sagde han.

Der er stille og roligt herhjemme, når der ikke er morgensure børn der skal skubbes igang eller eftermiddagsvrantne børn der keeeder sig og er sultne. Vi har været i kælderen og rode i den store playmobilkasse, for Oskar kunne godt bruge lidt flere heste! Og et par soldater og en ugle.... Han legede længe med soldaterne, så red de afsted side ved side. "dejlig vejr idag" sagde den ene soldat. Og så var det lige med at holde masken og lade som om man var en lillebitte flue på væggen. Vi har optaget lidt af hans legesnak; der tales med forskellige stemmer og den ene hedder altid GiGu. Måske er det Oskarsk for Viggo....

Hvad laver jeg så, når Oskar såda leger helt alene? Hækler små firkanter af Noro strømpegarn til et halstørklæde. Jeg startede på en Celestine crochet, men jeg kan ikke lide at hækle af opalstrømpegarnet. Og da jeg lige havde lyst til at hækle, blev det så et nyt projekt. Mest lyserødt.

Ellers er det en inderst inde undertrøje, fra Feminin strik der vipper på pindene. Er dog kun kommet 4 pinde, så det gider jeg altså ikke vise frem ;o)

Men mit kup fra igår vil jeg gerne vise. Der er stofudsalg hos Nicoline garn, og jeg fik dette stykke fantastiske organza med roser til 30 kr. Det skal blive til et gardin til Fies værelse. Jeg bredte det ud på vores seng og tænkte at man vel også kunne have brugt det som et fnildret sengetæppe... man kan også få det i hysgrøn og sort... og der er mere ;o)

  Det bedste kup: Løve Opera til 20 kr nøglet, normalpris 49 kr!! jeg ville gerne strikke den lille plisserede trøje fra Feminin strik, men havde kun set den sorte opera med en sølv eller guldtråd - det var lidt for meget blingbling til mig. Men sørme om de ikke havde en sort med sort glimmertråd, det kunne vi lide. Den lilla var også nydelig.... det er samme garn man bruger til Frost flower. Der var flere typer garn på udsalg, hvis nu nogen alligevel skulle den vej forbi ;o)

Lige nu

Blandt andet set her....

Udenfor mit vindue er der… sikkert lyden af blid morgenstøj fra naboerne og hidsige små musvitunger der vil have mad - jeg skal ikke lige nyde noget af at åbne døren førend antihistaminerne virker.

Jeg tænker på…  at min fars familie holder grillfest på Fyn i aften, og hvor hyggeligt det kunne have været at være der. Men vi trænger til ro, renlighed og regelmæssighed.

Jeg er taknemmelig for… at vi alligevel har fået plads i den børnehave vi ønskede. Vi er blevet mødt med så meget velvilje vi ikke havde forventet.

I køkkenet er der… playmobil, trælegemad og en lilla puttetrøje.

Jeg er klædt i… nattøj og er helt vildt morgengrim! Men Oskar elsker mig alligevel....

Jeg laver… absolut ingenting før kl 9.

Jeg skal… vist smide de slatne roser i vasen ud... kl 9.

Jeg læser… dagens avis. Græder lidt over et lille dehydreret barn glemt i en bil og tænker på hvad det er for et liv, Jacksons børn har haft indtil nu.

Jeg håber… at vi får endnu en dag uden hysteriske scener.

Jeg hører… bubbibjørnene fra Disneyshow. Jeg kunne kvæle dem....

Rundt om i huset… sover resten af familien. Fie og jeg ville holde os vågne til Monk, men vågnede kl 2 istedet, cirka 20 minutter før magen kom hjem fra fest.

En af mine yndlingsting er… at lave lister. Jeg skal have lavet lister over alt det vi tror vi kan lave i sommerperioden.

I løbet af weekenden skal jeg nå... alt og ingenting. Give Fie en masse kram, vande og gøde mine blomster - uha, om lidt er det en liste....

Af billeder har jeg lyst til at dele... der er for få marsvin her på bloggen! Det her er mor Mui med alle mui-børnene. Hun fik ialt 12 børn med far Mui.

Jeg er vist skruk.

Blødt hjerte

Det har ikke været nogen god weekend.

Sofies sjæl bløder og hun har det slet, slet ikke godt. Hun føler at hun ingen veninder har i klassen, hun er ikke populær og det skyldes det iltre temperament. Men hvordan visker man lige tavlen ren igen, og starter på en ny? Hun har været helt nede i kulkælderen, der er dryppet mange tårer. Vi har talt med klasselærer, og akt/omsorgslærer, og nu tager vi turen omkring skolepsykologen. Hun har så meget brug for hjælp til at komme videre og til at ændre på sit image og sin livsindstilling. Det virker som om hun har viljen, og så må vi bryde vores sædvanlige adfærdsmønstre og hjælpe hende på vej. det er sikkert også sundt for os.

At hun så samtidig er syg - jeg tror næsten det er mig der har smittet hende, og så er det mere en influenza end en forkølelse - gør det ikke bedre. Hun kan næsten ikke overskue dagen, og der er to fødselsdage i klassen inden sommerferien. jamen søde - man BEHØVER ikke at gå til fødselsdag hvis man ikke har det godt, og desuden fylder de jo år igen til næste år.... Så er der kolonien, uh, hun får måske hjemve og så trillerne hendes tårer allerede ved tanken. Jamen du BEHØVER ikke at tage på koloni.

Hun har mest lyst til at gemme sig på værelset. Jeg greb chancen mens hun lå flad i sengen til at få støvsuget og ryddet op derinde. Nu kan hun se gulvet igen, og der er fyldt med belville lego. Hun nynner og småmumler, det virker ok. Vi kigger lidt på hinanden, magen og jeg, og tænker på at vi skal holde fast i beslutningen; ja, måske er det en storm i et glas vand, men nu skal vi have formidlet hjælp til hende, så livet ikke tager en skæv drejning.

Og så 10 minutter efter brager det pludseligt sammen igen; nu har hun lyst til bål og grillpølser og vi er dælme nogle røvhuller når vi ikke efterkommer det ønske. Hun kan slet ikke styre det, hun bliver en gigantisk tornado der spreder hagl og spydigheder -og så bliver tornadoen mindre og mindre og istedet sprøjter tårerne ud, for nu gjorde hun det jo igen. Og hun kan godt se hvor urimelig hun var, men det pressede sig ud alligevel.

10 minutter efter ligger hun på maven inde i stuen med "Steen og stoffer" og en skål jordbær.

She can be all 4 seasons in a day.

Hendes baktus er færdig, et glad tørklæde i yndlingsfarverne. 2 ngl hjerte sock 4 i farven 7109 (eller 7199?) strikket på pinde 3. Der var knuder i begge nøglerne og pludselig skiftede farverne rækkefølge. Nå ja....

Jeg faldt også over en sød opskrift på ravelry, (ravelry link) , et bomuldshjerte fyldt ud med ris og pladevat. Først prøvede jeg med grødris alene, men så mindede hjertet mest om "landingsstellet" til fnyllerdimsen. Her skulle Sofie sidde og nulre et lille fint hjerte og meditere lidt fred ind i sjælen, og frem kom helt andre associationer, føj og pøj!! I stedet stoppede jeg en masse pladevat ind. Nu vil hun gerne have et par mere i andre farver.....

Lige nu gider jeg ikke hækle flere, selvom det kun tog en lille aften at lave den. Nu er der istedet sokker på programmet.

Og jeg har lavet Kellys anvisning for idag, så jeg må gerne holde fri :o) Jep, jeg er hoppet på den vogn. Det skal simpelthen prøves af. især kan jeg godt lide den med at rodet ikke er opstået på en time, ergo er det heller ikke væk på 1 time. Min forventning er, at når alt det sure oprydningsfiduseri bliver mindre, så føles rengøring ikke som en større krig, fordi man bare skal gøre rent. Så bliver der måske overskud og tid til alt det sjove: som feks at sy...

You tube

"Mooar, du skal lige se det her på you tube!! Moooar, kom nu!!"

Jeg gider ikke... se japanere slå sig selv over tisseren eller køre med bar røv på kælk....

Ken Lee var til gengæld rigtig sjov :o)

Og denne her; er overraskende. Hehe. Husk lyden!!!

3 år

Tænk at han allerede er blevet 3 år, den lille kejser...

Vi havde talt om fødselsdag et par gange; for ham drejer det sig om Alfons Åberg typen, med godteposer og slikpinde og lagkager. "Du har snart fødselsdag Oskar". "Jaaa, lagkage!!"

Det var der så ikke, det gider vi kun når fødselsdagen falder i  en weekend. Men der var varme morgenboller og kakaomælk og en ordentlig stak fødselsdagsgaver.

Hvad ønsker eens forældre for een, når man er en Oskar der fylder 3 år? Duplo, helst noget med biler! Spændende dele til briotogbanen, tuneller og den slags. Træ-legemad. Biler? Vandlegetøj.

Han fik rigtigt meget bil-duplo, hvilket er godt, for så kommer ham og Fie ikke op og slås om det. ?? Ja da, man leger da rigtigt meget med duplo, når man er 11 år ;o) Glem Belville og clikc'its; duplo - det er sagen!

Posten kom også med en "dejlig" postmand Per helikopter med en tyk ko, OG den mest irriterende jinglemelodi. Han har allerede kørt et sæt batterier flade. "I skal ikke sætte nye i" hvislede Magnus. Men det er jo halvdelen af spasen, så må vi lide lidt under den lyd, til nyhedens interesse er dvalet. Vi skal lige have fundet en figur der kan flyve helikopteren; det går Oskar meget op i. Han har presset kugler, mønter, sutter, bamser ned i førersædet på diverse biler - for sådan nogle kører altså ikke af sig selv! Nogen skal styre den, og det kan en glaskugle sagtens klare, deres evner er stærkt undervurderede. I følge Oskar.

Den helt store gave var gåcyklen. Vi har ikke valgt een i træ, den af plast var meget sejere, og havde den rigtige tyngde. (

Den er også valgt af een, der gik i fodformede lædersko som barn og brændende - og forgæves - ønskede sig adidasgummisko.... til gengæld er vi ved at udskifte alle pærerne med elsparepærer - og jeg vasker meget ved 30 grader. Og kan man være sikker på at træet ikke er ulovligt nedhugget i sydAmerika, hvahvahva?? Så kan den i øvrigt også klare at ligge henslængt på græsplænen hele sommeren i øspøsende regnvejr! Dixit! Uddebateret!!)

På andendagen var der sørme også fødselsdagsgaver, sådan er det når det meste af familien bor i Jylland. Mon han tror der også er nogen i dag, når han kommer hjem fra vuggestuen?

Nå ja - han skal også starte i børnehave til august. Vi har været så uheldige ikke at få hverken første eller anden prioritet, hvor vi stod som nr 33 på ventelisten til idrætsbørnehaven og nr 5 til udflytterbørnehaven. Til gengæld er vi så heldige at få plads i børnehaven lige ved siden af vuggestuen, og ikke i den anden ende af København. Man kan da sige at man sætter sine krav efter udbuddet: vi er rigtigt glade for at de har en legeplads lige udenfor!

Nå, tænker I, skulle det være noget særligt? ja - for det fritidshjem (med børnehave) de store gik på, havde en legeplads der lå 500 meter væk. Så i rigtigt godt vejr kunne man opleve at de hang ud hjemme i lejligheden - for der var jo så langt at gå. Og så skulle de samle alle børnene og det tog mindst en halv time at gå derhen og ligeså lang tid hjem (selvom de skulle nedad bakke). og der skulle slæbes saftevand med og ryddes op, jamrejamre. Og desuden var de der dagen før.

Nå ja, det udelukker også at man udnytter at der ENDELIG er solskin og varme i lille Dannevang og at vejret kan skifte når som helst.

Og så må jeg bringe en undskyldning; undskyld græsser, for at give jer skylden for min løbende næse. Det er istedet en rigtig god gammeldags forkølelse med "dagenefterkoncerten"-stemme og ugidelighed. Jeg er helt sikkert dagens vinder i konkurrencen om ynkelighed :o)

sock-yarn-o-meter og en baktus

Ikke bare een, men to Britt-efterligninger ;o)

Jeg er hoppet med på strømpegarnsforbrugs-vognen, har omkring 2 kg i 4 trådet garn. Måske halvdelen deraf er selvstribende. Og det ville ikke gøre noget at der blev lidt plads. Magen sukkede lidt over mine garnprojekter: det er alle vegne. Så så han opgivende på mig: skal du ikke have en strikkekurv mere?

Men det skal jeg nu ikke, jeg vil bare rydde lidt op og holde den ene kurv fri til igangværende projekter, og den anden til "lige om et øjeblik" ting. og sådan har jeg så mange ideer, om de så holder er noget heeeeelt andet.

(og her kan jeg lige indskyde at jeg ved årsskiftet købte mig en ny taske, med egen plads til mobil, et lille siderum til feks buskort, endnu et lille siderum til feks nøgler og adgangskort, en inderlomme til pungen og et stort rum til solbriller og læbestift og strikketøj osv.. Men kan jeg holde styr på noget???? Nej, der er dømt dametaske hver gang jeg skal finde cykelnøgle eller usbstick..)

Lige nu glider baktus henover den glatte bløde  bambuspind. Jeg skal se frustrerte fruer på Norsk TV, og ellers sidde ligeså stille og passe min løbende næse. Jeg ville ønske græsserne kunne holde deres sexliv for dem selv :o(

Lilla-o-meter?

Yes! Jeg nåede kanten af tunikaen, efter flere afteners intens strikken. Tungt var det, og sammenpresset på den lille 60 cm rundpind, med 372 masker. Jeg har kun den ene lace addi rundpind og det der med at skifte strikkepindstype midt i arbejdet huer mig ikke. Og så ville jeg nok også være færdig med at strikke, inden en ny ville ankomme med posten. So keep knitting! 

Den er blevet noget stor i det. Der er ingen egentlige mål eller diagrammer til modellerne i japan, mere sådan noget med halv overvidde og færdig længde. Jeg har åbenbart ikke ramt strikkefastheden i længden (åh... brugte jeg ikke almindelige jumperpinde til den... og ikke en rundpindsaddi.....ups). 6 cm længere end det opgivne mål. Jeg er ikke "standardhøj", så den her tunika er blevet til lidt over knæene. Jeg tror jeg kommer til at ligne lille MY i den. Må hellere gro håret ud igen :o)

Den er også lidt stiv i det dobbelte garn, men supersoft plejer at ændre sig en del i vask, så det er jeg ikke så bekymret over. Måske mere tyngden, jeg synes den er tung. Måske ville den falde pænere i en enkelt tråd supersoft?

Nuvel, nu strikker jeg først kraven, så jeg kan se hvor meget overstykket bliver trukket sammen, inden jeg strikker ærmerne.

Jeg har egentlig gerne ville starte på noget nyt, men jeg synes ikke tiden var til det. Jeg synes der er for mange løse ender, alt iberegnet. Det er heller ikke fordi der mangler projekter i huset/arbejdet/familien. Vi kan blandt andet nævne en lille een der har fødselsdag på mandag, og hvad med en kælder med fugtige gulve, fordi tagrender/regnvandsbrønde ikke helt kunne klare fredagsnedbøren(og heller ikke var blevet renset i efteråret, så lærte vi det!). Håber at rotterne i Nivå druknede i de massive vandmasser der tilfaldt den del af øen!

Da vi for nyligt holdt fødselsdagsfest for Magnus (26 børn i den lokale park med 80 boller, 40 muffins, 30 pærer og 30 blommer + 15 liter sodavand og boldspil ad libitum, efterfulgt af pizza og sodavandsdisko hjemme hos os) måtte jeg rydde op i mine bunker i kælderværelset.  Først fandt jeg kassen med al strømpegarnet, og dernæst en pose med resterne af cosy wool. Så kunne jeg passende få kringlet lidt pynt til min "hagesmæk".

Blomsterne til hagesmækken er hæklet med nål 6, og pludselig gik der lidt sport i det, så om lidt er de sidste cosyrester også blevet til blomster.

Hvad var det med strømpegarnet? Jo, Fie har store kvaler med sine strømper. Hun har ligesom ikke kræfter nok i sine fingre til at trække strømperne på om morgenen, så tit flintrer hun afsted med de hjemmestrikkede. Jeg synes det ser lidt "kawt" ud her om sommeren, men det skal jeg vist ikke blande mig i.

Men måske hun skulle have nogle nye. Jeg tror jeg vælter på Britts O-meter for selvstribende garn. Der er et par gram at bruge af. Udover en snes sokker til Fie, må der en baktus til af noget fint lilla-rosa-orange-lime garn.  Og jeg er NØDT til at lave denne eller og denne her ..

Det royale hjørne

I aften synger Magnus til en privat fest. Nu håber vi så at han ikke dejser om igen. Han har godt nok påstået at det er hofmarskallens 75 års jubilæum han skulle synge til. "Men det kan jo ikke helt passe vel? For man må først arbejde som 13 årig, og så skulle han vel være omkring 88, og så er man jo pensioneret, ikke? De må have regnet forkert!" Da vi påpegede at det nok ikke var hofmarskallen, men en anden, der var fødselar, mente han at vi var uvidende. Dælme godt at man kan stikke dagens avis i trynen på ham, den påståelige stædige gnu.

Vi er så ikke inviteret med, til trods for vores nære bekendtskab med en af de kvindelige kongelige ;o) Fik jeg nogensinde fortalt den historie?? Vist ikke. Vi havde stadset os op, med silkekjole, guldsko og nyt hår, for mit vedkommende, og ny dyr skjorte og slips til magen, der jo var den der skulle ryste hånd. Og mingle. Vi tog endda en taxa, og blev behørigt beundret af chaufføren, der også gav os en gennemgang af alle de offentlige bygninger vi kom forbi.

Vi stod pænt ret, da hun entrede rummet, lysende smuk og elegant. Rumlerumlerumle, og ovre i den ene side kom pressen diskret trimlende, for at knipseknipse - hver en lille bevægelse blev foreviget. Så blev der talt, og der blev sunget lidt opera, og der blev talt lidt mere og delt priser ud. Og så var det at der skulle spises pindemadder og mingles.  

Men det havde hun slet ikke tid til, hun susede ud lige efter prisuddelingen, og sammen med hende, det store pressekorps. Senere kiggede vores forældre forgæves efter billeder i ugebladene, men der var kun et billede af kronprinsessen ;o)

Meningen var vist, at der skulle kastes lidt glans og glamour over sagen, så flere vil give penge, så forskerne kan få flere penge og forstå mekanismen bag sygdommen og derved skabe bedre behandlingsmuligheder. Har på fornemmelsen at den side af sagen gik i vasken.

Jaja, nogen af os fik i det mindste en ny kjole at ryste lidt rundt i, og en historie til børnene, hehe.

Nogen her i familien er mere royale end andre. Da Fie spurgte magen hvad han havde stemt til tronfølgerloven, og han svarede: "jeg skrev bæ pruttehøns, for det er en fuldstændig formålsløs afstemning; de næste 100 års regent er en førstefødt søn", kartede hun helt ud: "Hvor pinlig har man egentlig lov at være???" You ain't seen nothing yet, bbbbaby......:o)

Life is a box of Harry Potters all-taste-sweets...

"ja tøøørsti" lød det fra lille vens seng, da magen og jeg gik til køjs lidt over midnat. Magen hældte vand på ham, og puttede dynen omkring ham. Den scene gentog sig vel en 3 gange til, så proklamerede magen at nu gad han ikke mere.

Jeg halvblundede, hjernen bearbejdede en artikel jeg skulle tale om næste dag; så viser de det, så gør de det...

"ja tøøørstiii.....mooooooaaaaa..." jeg væltede henover magen og fandt koppen med vand. "Nej - der er fø i... se! Fang den moar!" Nu var jeg lysvågen, åh hvad sker der lige her? Joda, han var varm. Termometertukanen viste 39.3. Hm, man plejer da ikke at hallucinere før nær de 41 grader? Jeg tog tøjet af ham og lagde den tynde dyne over ham. Han kiggede stadig efter frøen.

Der gik en tid, så lød det igen: mooooaaa, tørsti! Nu fik magen kuller, "aaahr, jeg holder det ikke ud! Jeg skal være censor imorgen, jeg MÅ sove!" Godt at vi lige har ryddet op og gjort rent i kælderværelset, adios amigo, derned med dig!

"mooooaaaa.... dyr, mange dyr?" Jeg tænkte at en panodil måske kunne bringe lidt ro, men vi kunne da starte med at ligge lidt i arm? Over til mor, dyne med. "Og føen?" Øh, nej... den.... er vist hoppet væk, hehe?!

Han vender og drejer sig. "Moooa, tørsti!". Jeg når dog ikke at tage kruset, førend han øgler ud over sin hovedpude. Jeg hiver hurtigt betrækket af, det kan snildt bruges som brækopsamler, hvis der kommer me.... der gør der. "så, nu ikk mer" proklamerer den lille knold. Så fjerner jeg alt sengetøjet og vi putter under vattæpperne, nu med panodil. Ingen protester, så har han det ikke helt godt.

Zznnnork, lyder det fra ham. Jeg slår hjernen fra, ingen artikelfremlægning, det må udskydes en uge. Sikkert også uden protester fra tilhørerne :o).

Nu ser han Malle Mus for 517 gang. Kiks, Malle og dyne, det er tryghed. og puttetrøjen, ikke at forglemme. Og sutten. Og 3 skiver melon. De er vist mest for at holde mig til ilden....

Jeg kigger opgivende på vasketøjsbunken, damn, troede lige at jeg var i bund.

Kigger opgivende på mit lilla strikketøj, Indigo fra Japan/Isager strikket i dobbelt supersoft (Marianne Svit/Holstgarn/Geilsk) i farven cloudberry. Jeg er igang med mønsteret forneden, og det tager hundrede år og en dag. Vikle dunte op, strikke, vikle dunte op.... jeg er ikke engang halvvejs i mønsteret og der er 372 m på omgangen, arrrrg!

Den bliver pæn, den bliver pæn.... hov - hvorfor ligger der en garnstump her på gulvet? Hvem har revet hovedgarnet af.... mere aaarg!!!!

Uh... hvad forhindrer mig i at starte på noget nyt, feks Fifi i gammelrosa Jo Sharp? Jeg kan mærke at juni er rosa....og en lille strikkeprøve gør ingen skade. 

Så kan juli blive den måned hvor jeg gør alle de strandede projekter færdige. Nemli!

Pyhhhh

Skrev jeg ikke lige et kådt " I'm back" i sidste indlæg? Nemesis. Der har været ufatteligt meget fart på i forrige uge, så var der lige en afslappet weekend i det svenske, og så var der fart på igen. Bloggen har været ganske lavt prioriteret....måske der kan pustes lidt liv i den nu, hvor hjemmelivet befinder sig i orkanens øje. Stille... lidt endnu.

Magen havde et vigtigt foredrag forrige mandag, og på vej til arbejde kom jeg i tanke om at der vel burde arrangeres en minireception efter foredraget. Mens jeg mentalt forsøgte at arrangere dagens arbejdsforpligtelser og indkøb af diverse ting, overhalede jeg en "noget mere end midaldrende" dame på cykel, med en højrød pose på styret. "jeg vil ikke leve mere" råbte hun efter mig. Jeg drejede overrasket hovedet: "jeg vil bare dø, slå mig ihjel" fortsatte hun. Min kæbe faldt ned i kæden og satte sig fast, og det eneste jeg fik sagt var: "det var da trist, ha en god dag!".

Kære verdensalt - jeg ved at jeg skylder for hjælp med olie og bilproblemer - men kan det ikke blive på niveu med "hjælp en gammel dame over vejen", "giv et lift til een der har overvurderet slæbekraften på sin cykel" og deslige? Sidst klarede jeg den med at give 20 kr til en dame i bussen, hvis buskort ikke virkede og blev truet med øjeblikkelig afsætning. Men psykisk krisehjælp klokken 9 om morgenen, uhada...

Nu tog hun godt nok fusen på mig, med sin glade indkøbspose på styret og mit fyldte hovede - men ville jeg under andre omstændigheder have stoppet og talt med hende? Måske, man finder for det meste hurtigt ud af om der er roterende fis i kasketten i forvejen og kan få sagt pænt farvel igen. Jeg er også tidligere blevet antastet af en dame, der så mig stift ind i øjnene og proklamerede at "nu tog hun på Bispebjerg og fortalte det hele!" God ide, svarede jeg, og så satte hun sig op på sin cykel og kørte den anden vej.

Måske verdensaltet tog hævn senere, da et tov fra et stillads tæt på cykelstien pludselig blev løftet af vinden og sejlede fint hen omkring min højre arm og håndbremse. Uåuåuåu, jeg flaksede febrilsk og forsøgte at bremse med den venstre hånd (ingen fodbremser....), med det resultat at jeg røg længere og længere til siden og strammede rebet.

Mit mareridsscenarie var at en af de dersens "jeg har eneret på cykelstien, for jeg cykler hurtigt og er iklædt komplet cykelrytter udstyr" ville brage direkte ind i mig, og stilladset ville vælte ned over en heftig morgentrafik. Heldigvis kunne jeg nøjes med at kvæste hælen.

Nu passerer jeg stilladset med øjnene stift rettet mod tovet - det trick skal det ikke lave igen!

I den forløbne (lilla) måned, har jeg strikket først på en garnstudiomodel i dobbelt bourettesilke fra Marianne Svit. Den er blevet færdig, men er for kort i raglanstykket, så det er en halv-ommer. Samtidig vil jeg ændre på modellen, for jeg synes ikke om det synlige raglanstrik, og ærmerne er også blevet for lange. Det er jo hele tre ting, og derfor aaalt for krævende i en stresset periode.

Men til gengæld fik jeg fikset mine sorte bukser, og de er vældigt fine. Og strygefri.

Nå - vi har passeret den 1 juni... men jeg strikker lige lidt lilla færdigt.