Dage med Oskar

"At have et eneste barn, er som at jonglere med en enkelt bold."

citat, magen min.

Og ja, livet er så meget lettere med bare et barn.

Vi har spist let, der skulle ikke købes megastort ind og vasketøjskurven har end ikke nået halvt fuld mærket. Der har så til gengæld været tid til at forkæle den lille kejser, nu han ikke havde sine to oppassere.

Vi bankede et par sandwiches, nogle nektariner og en flaskefuld hyldeblomstsaft ned i pusletasken, greb fiskenettet og en spand, og satte kurs mod Dragør.

Magen fiskede, Oskar og jeg spiste ;o)

Der kom en enkelt krabbe forbi og den hapsede magen i nettet. Den var...

ikke lille.

Uha, sagde Oskar, og kiggede bekymret på kløerne. Ja, sagde magen, de kan godt nappe. Og stak skovlen ned til krabben, som straks greb fat og holdt MEGET godt fast. Oskar bakkede et par meter: se mor!

Mor holdt sig på afstand. Man har jo skaldyrsallergi, not? På et tidspunkt krablede dyret over kanten og humsede hen mod kanten af broen. Jeg protesterede ikke, og Oskar holdt sig også på afstand. Så! råbte han. Nu skal vi ha IS! (is skal ligesom TRYKKES ud, helt nede fra maven, IS! 20 af de råb om dagen, og man har mave som et vaskebræt!)

Så dappede vi op til isboden og købte en vaffel med en enkelt kugle, soft ice og krymmel. KÆMPE IS!!! Vi vandrede ind i den stille bydel, mellem stokroser, billeder af gæs og brosten. Oskar spiste og spiste, og endelig nåede vi en bænk. Her sad han så og anråbte enhver der kom forbi: Hej! Og de blev alle sådan lidt overraskede og vældigt glade, for der sad jo det her lille glade hovede og smilede til dem med is i hele femøren.

Hvor bliver man let om hjertet, når vejret er så dejligt! Og hvor skulle man altid have en 3-årig at hive op af tasken til at bryde isen ved diverse sammenkomster...

Selvfølgelig spiser man sin isvaffel sådan lidt fra den ene og den anden kant.... noget man skal prøve af. Nu har Oskar så lært at det ikke er skidesmart at spise spidsen af vaflen først, den dryppede, gjorde den. Så vi gik videre.

Og så mødte vi en kat....

Hej! sagde Oskar og rakte sin is frem for at klappe katten (!?). sluuuurp sagde katten og slikkede og slikkede, til stor morskab. Se! jublede Oskar. Senere blev han lidt bekymret, for blev der noget tilbage til ham? Nej, sagde hans forældre, nu lægger du isen til missen. Det gjorde vi så, "hejhej kat, hejhej is", råbte Oskar.

Så rundede vi et hjørne, og der stod den fedeste, flotteste, blankeste amerikaner bil.

Oskar stoppede åndeløs op.

"Sej" sagde han så. Ejeren gnæggede bag os. Kan man få større kompliment fra en 3 årig?

"Uha jeg er tung" sagde Oskar og satte sig ned. og så måtte mor bære ham resten af vejen til den kedelige familiebil.

Comments

[Fríða]

tihi! jeg har lige haft en næsten 3-årig på besög og overnatning. det er bare så dejlig livsbekræftende at fölge dem i den alder, de er så glade og alt er spændende og flot og vidunderligt. at de så ikke kan sidde stille et eneste minut eller holde mund et sekund, det fölger så bare med i köbet.
kh.fra Island
Frida

[Karen S]

Det lyder som en skøn tid med "ene"-barnet ... både for ham og for jer.
Det er et dejligt billede, det med kat og is... godt han gad sige farvel til isen.
Kh Karen

[Christine]

Han lyder nu meget fornuftig, ham Oskar! At blive så tung bagi er et privilegium, som man endelig må gøre godt brug af, inden man bliver for stor! Ligner en rigtig hyggetur (også for katten).