Snakken...

Oskar sidder hos far og sludrer. På et tidspunkt nævnes jeg, og Oskar spørger: hvor er min mor? Hun sidder der, siger magen, og peger bagover, hvor jeg sidder og strikker. Dér er han! siger Oskar glad. Næh, mor er ikke en han, mor er en hun, svarer magen. Nej, svarer Oskar indigneret, mor ikke en hund, mor en pige!

Magnus skal lave aftensmaden, vi skal have lasagne. Først hakker han gulerødderne. Og så? spørger han. Løg, mumler magen bag pcskærmen. Magnus roder lidt i løgbøtten: De røde eller de sindssygt tavse? (alias zittauerløg....)

Comments

[henriette]

Hej med dig. Jeg kom lige forbi dig og vil gerne takke for dejlig læsning. Her i huset har vi seks marsvin og jeg fortæller ofte om deres morsomme adfærd på min egen blog. :-)

Jeg kigger ind igen og
Kærlig hilsen
Henriette
www.defemibyen.blogspot.com

[Ellen]

Haha - der kunne skrives bøger om børns bemærkninger, og det er der heldigvis også gjort :-)
'Min' lille Aubrey kan bidrage med "I'm there"... det er jo det, han hører andre sige: "Aubrey's there".
Det er en skam, at man (ikke kun mig, vel?)glemmer mange af disse bemærkninger med årene - man bør altid skrive dem ned, for det er min erfaring, at selv om de måske synes det er pinligt lige nu, at de har kvajet sig, er de alligevel glade for som voksne at kunne få serveret den slags små historier om sig selv.

[angelika]

Dejlig unge :-) Jeg kender en lille pige som hylede, da vi sang "Et barn er foedt i Bethlehem" og naaede til "halleluja". Hun blev naermest hysterisk og raabte "jeg hedder JULIA og ikke HALLELUJA" ;-)

[britt]

Skøn kommentar - måske er det derfor man tuder sådan af dem....

Dit indlæg om Fie får min mave til at snøre sig sammen. Stakkels hende og stakkels jer. Og alligevel er det dejligt at læse at der er en revne af klarsyn og dermed en mulighed for forandring. Stor styrke kan komme af stor sårbarhed...bagefter. Jeg krydser fingre for jer på vejen derhen.

Stort knus,
Britt