Det er svært at være gudinde

For 13 år siden, da den sang hærgede radioen, var jeg nybagt mor til verdens største vidunder, jeg var... yngre..., min krop og min energi var helt bestemt en anden - og jeg kunne overhovedet ikke se at der skulle være noget svært i at være gudinde. Mand, jeg kunne det hele!

Et par år senere var der lidt krakeleringer i overfladen, jo, det var lidt svært at få enderne til at hænge sammen med to små børn og en forskerkarriere, vores lejlighed var absolut ikke "uventet-besøg"-klart, og når jeg købte tøj var det som regel nemmere at finde noget til poderne end til mig selv. Men der var for det meste en mormor og morfar, der gerne passede de unger, hvis sygedage/fridage ikke passede ind i vores kalender.

150 år efter, sådan cirka... Jeg ville ønske jeg var gudinde. Men det er jeg ikke. Jeg er en ganske almindelig kvinde med alle de skavanker der nu byder sig for os dødelige. For ikke at nævne den modbydelige dagligdagstrummerum. I en forholdsvis lang periode har jeg forsøgt at lade som om at jeg er gudinde, og har raspet mit livslys fra begge ender, holdt så krampagtigt fast i det at det er smeltet på midten og er knækket sammen.

Jeg kan ikke både køre et fuldtidsjob, være mor til 3 børn, OG køre et en-kvindes-flylady program i et 5 personers hus. Der er for mange udgifter på den konto og ingen indtægter. Mit liv er hermed erklæret i betalingsstandsning. Der er i hvert fald dømt FLY-lady stop.

Jo, det er fantastisk sådan at få sat sit hjem på skinner, og der er absolut mange gode ting omkring programmet.

Men. Hvorfor skal jeg gøre det alene? "Fordi du gør det for dig", kvidrer flyladyen, i et svar til en kvinde der brokker sig over at hendes mand ikke gider følge med. Javel. Godt så. Men nu stopper jeg legen, for min egen skyld.

Jeg ville jo synes at jeg så skulle have ros og glæde over hele linien (indtægt) over at der er acceptabelt rent og weekenderne er fri.

Istedet får jeg brok over at jeg gør rent mens ungerne er vågne, istedet for at tale med dem. Brok fra ungerne over at der hele tiden er rent tøj der skal lægges på plads.

Jeg orker ikke mere. Efter flere ugers skranten, forkølelse efter forkølelse, utilpashed, lus, ting der hele tiden skal gøres for nogen, er jeg bare så træt og udbrændt. Mine skuldre sidder helt oppe om ørerne, jeg er hyperlydfølsom, stresser vildt over bare en eneste ny ting der lægger sig i mine endeløse bunker af "ting der burde have været gjort for længst". Der er ingen overskud. Ingen livsglæde.

Efter 3 uger hvor jeg hver uge forsøgte at sidsteøjebliks-redde mine rutiner, valgte jeg at nedlægge fly-ladyen i søndags. Jeg er nødt til at finde min energi igen, alt er på stand-by.

Madplanen er stadig på programmet. Jeg prøver at holde rodet nede, men skidtet gør jeg ikke noget ved. Den daglige rengøring - bliver nu til weekendklatteriet igen. Så må man jo lave noget med børnene når der er sommerferie (himmelvendte øjne....)

Jeg synes sgu det var smart med planlægning og struktur.

Comments

[Bettina]

Netop dérfor hopper jeg aldrig med på sådan nogle FLYvende luftkasteller - for det ville det være for mig, af netop samme grunde som du beretter om. Af samme grund havde jeg først mit første rygestopsforsøg, da der var noget konkret at kæmpe for (graviditet), for alle årene inden vidste jeg godt, jeg bare ville falde igennem. Og hvorfor brage fuldstændigt igennem isen på den der måde, hvor man messende har gået "Jeg ka' da godt! Jeg ka' da godt!"...bare for at overbevise en modsatrettet personlighed om en utopi.
Good for you - trods alt! Du har fået nogle principper og arbejdsgange med i bagagen nu, men de skal også passe til en DANSK hverdag, man også kan befinde sig i som menneske, ikke en amerikansk hverdag med hjemmegående husmor etc. - en af grundene til, at da jeg stødte på siden for efterhånden en håndfuld år siden, da kunne jeg blot trække på smilebåndet.

[Ulla]

Kære Linda, du skal sig fra nu ellers ender det meget galt!

De der gudindetyper, der gør det "for egen skyld" skal pakkes i en sæk og smides i havnen med noget tungt bundet om benet. Vi skriver 2009, så det er altså ikke kun mor, der er ansvarlig for hjemmet... Hvis du fritager gnureservatet og prinsessens lønkammer kan det gøres på et par timer, så er det ikke et uoverskueligt beløb til en rengøringskone at finde i et budget :-D

[Shabby Marianne]

Gu er du en gudinde - endda en af de smukke. Du analyserer og vurderer problematikker og tager ikke bare andres råd for gode vare. Jeg har efter 22 års ægteskab, midt i fyrrerne, to næsten myndige børn, fundet ud af at det handler om rytme og overskud. Og er det ikke til stede så nytter det ikke presse det igennem - for det skaber kun endnu mere kaos. Og husk så at alle vi andre også bor i rod, nullermænd, vægge der trænger til maling osv. Desværre er det ikke os der beskrives i livsstilmagasinerne. Og husk så at passe godt på dig selv :-)

[Jane]

Linda pyt med nullermænd og rod i hjørnerne, det har alle vi andre såmænd også. Jeg har aldrig forstået hvordan nogen bærer sig ad med at "bo bedre"!
Livskvalitet fremfor perfektionisme det er vejen frem til et bedre liv efter min bedste overbevisning.
Knus

[Susling]

Hvem gider være en gudinde, når man kan være en helt almindelig dejlig dame? Jeg gider i hvertfald ikke.
Men kan du -med hånden på hjertet - sige dig fri fra din egen indre perfektionist? Det er nemlig dybest set der, slaget skal slås.

[Gittemay]

Det var da en god idé - at få det program til selv at flyve...ud af dit liv :-). Struktur og planlægning er udmærkede ting - hvis de passer til os og vores liv. Jeg tror bestemt også, at det største slag skal slås med den indre perfektionist, som det bliver skrevet. Vores egne (tårn-)høje forventninger til os selv.
Det er svært, møg-svært. Men vi skal jo være mennesker - og helst af den glade slags.
Her går det op og ned. 5 mennesker sætter sit præg på en husstand - men mine standarder er ikke så høje. De var de til gengæld en gang. Jeg drønede rundt om mig selv - alt var i perfekt orden, og ingen kunne sætte en finger ét eneste sted. Selv bøgerne stod i alfabetisk rækkefølge (man er vel bibliotekar :-)). Indtil jeg en dag opdagede, at det jo var en pestilens at være og bo i sådan et hjem - både for mig og de andre. Ville jeg have, at mine unger skulle vokse op med en mor, der løb i pendulfart i kampen mod legetøj, rod, vasketøj, rengøring osv. Og som var uoplagt og tom for energi. Så gik jeg helt ned (af andre årsager). Men den proces satte tingene i perspektiv. Jeg stoppede op - og begyndte at grave lidt i, hvem jeg gjorde det her for - og hvorfor. Nu er min perfektionist-side kanaliseret ud på andre ting - og vores hjem kommer aldrig i 'Bo Bedre'. Heldigvis. Her er kronsisk rodet, nogengange meget rent, andre gange knapt så rent. Jeg har det storartet med at skifte lørdagsrengøringen ud med en strandtur...så må det bare gøres en anden gang. Og så tager vi ofte en 'familie-rengøring'. Jeg har givet afkald på 'enevældet' over kost og spand - og forventer, at alle gør noget. Og det gør de - for det er også deres hjem.
Nå, det blev langt. Men pointen er, at jeg synes, det er GODT, at du er stoppet op. Dårligdom og underskud er en høj pris at betale. Og som Jane skriver...livskvalitet skal der til :-)

KH Gittemay

[Annie]

For nogen tid siden kiggede en af datters veninder på min spinderok og mine bjerge af striksager og garn i mit kreative hjørne af kontoret, og spurgte med lamslået forundring, hvordan jeg dog fik TID til alt det. Jeg svarede kækt, at det TOG jeg mig skam tid til, men jeg var ikke vaks nok til at uddybe med, at jeg til gengæld lever sammen med ret meget kalk i toilettet og ukrudt i blomsterbedene.

Det tager lidt tid at finde ud af hvad der er vigtigt og hvad man vil prioritere. Jeg siger ikke at lykken for alle er nullermænd i krogene og lego-leg med ungerne, men for nogen er det vigtigt. For andre er det vigtigere med Ajax-blanke vindueskarme. Og man må vel lede lidt, mærke efter og prøve sig frem til man finder sin helt egen balance.
FlyLady diktaturet lyder lidt vel uflexibelt i mine ører, jeg blir lidt mat på bare af at læse om det, så jeg håber og tror på at en lille gudindepause får dig rigtigt godt på højkant igen i en fart.

[Rikke]

Jeg er ret vild med FLY og har brugt det on and off i et par år efterhånden.

Men det jeg ikke gør er at følge det slavisk.

Jeg har nogle få rutiner som jeg vist også stort set havde inden FLY, og dem holder jeg mig til.

Så passer jeg resten til og ind imellem så tager jeg den store tur.

Jeg sætter også folk i gang når de besøger mig. Den 9 - årige tøs støver altid af når hun er her - for så tit som hun kommer så er det hendes faste opgave her i huset. Tilgengæld har jeg sørget for det er sjovt at støve af og købt en FLY fjerkost. Ham på 3 ja han skal sørme da også hjælpe til når han er her. Næste projekt er at lære hundene at ryde op på gulvet.

Men mand og 3 børn, og ingen som hjælper til? Nej så gad jeg sørme ej heller noget som helst!

Kan godt forstå hvis du lader tingene sejle og sætter dig og strikker :-)

[Anette M]

Planlægning og struktur er da smart! - men det skal jo være redskaber og ikke et mål i sig selv.
Håber du får mere tid til at være Linda.
Knus fra Anette

[britt]

En en-mands-hær er der ingen der hverken kan holde til eller gider. Og hvis ingen (herunder dig selv) værdsætter det - så er det intet værd. Det handler om at mærke efter og finde ud af, hvad der er godt for dig selv. Nøgleordet er "med måde" og "fællesskab".
Jeg er helt enig med Rikke og Gittemay og jeg forstår FLY-filosofien derhen at man først og fremmest skal slippe den indre perfektionist og acceptere at 5-minutters "halv-oprydning" er bedre end ingenting. Og det fortolker jeg sådan at det ikke er meningen at man skal banke sig selv i hovedet med at man ikke nåede dagens program. Tværtimod...så når man bare noget andet en anden dag. Det FLY giver er lidt struktur til at nå det man gerne vil - og ikke det man burde. Og så kan man jo bare lade være, hvis man har brug for afslapning. Det var "med måde".
"Fællesskab" handler om at det ikke kun er dig, der skal spæne rundt og at I bliver enige om hvem, der gør hvad for at hjemmet bliver som I gerne vil have det. Og det kan meget vel blive med mere eller mindre rod, nullermænd og topcharme. Sådan er vi mange, der bor.
I øvrigt enig med Ulla: Professoren kan godt sponsorere en rengøringsdame - det er meget mere værd en alverdens garn-gaver fra hans rejser.....ikke?
Søde Linda: du er da en gudinde - den kødelige slags, der lever livet som livet er. Og det er den bedste slags.
Rigtig god weekend - med masser af hvile til dig!
Knus,
Britt

[hanne]

ditto, stik hende fly ladyen en med fluesmækkeren. Det program er kun for hjemmegående med børnene på kostskole!! Nyd dine nuldermænd og nulderpigerne med, både de levende og dem i hjørnerne.

[tanterne]

Hvor lyder der bekendt. Hvis bare man kunne kassere sin perfektionisme, slappe af efter at have været igang i 15 min, og være glad dertil - så var det nok ikke så svært at FLYve.

Nu holder hende flylady også på, at man kun skal beholde det man holder af, bruger, og ikke det man har en bedre version af og som gør een i dårligt humør.
Så bliver det helt efter bogen at kassere programmet.
Målet er vel at have det skønt, ikke at have det skønneste hjem...

[Britta]

Du ER en gudinde! Netop fordi du forstår at sige stop når du ikke gider det pjat længere.
Jeg kan godt se fornuften i hende FLY damen - men det skal omsættes til dansk. Og så hjælper det ikke noget hvis du er ene om det!
Det skal være et familieprojekt, hvor alle yder deres - så er det jo at det netop kun tager 5 min hver dag at få huset til at se pænt ud. Her i huset har jeg efterhånden opgivet - så kan de se hvor længe de gider det ;-)

[lisbeth]

Det er altså meget, meget vigtigere at passe på sig selv end at få ryddet op og fjernet nullermændene. Jeg er helt enig med de andre! Det er et fælles projekt for alle fem at få et godt liv. Og det er ikke et godt liv at ende i den sure gamle rille (som jeg også kender og hader), så prioritering er alfa og omega. Rengøringshjælp er guld værd og alle pengene værd, og så får man da ryddet op (eller samlet til bunker) en gang om ugen! Fly er jeg ikke hoppet på, for så ville alt hænge på mig. Bl.a. af den grund nægter jeg at lære at slå græs. Du trænger vist til en tur til Hørsholm, hvor vi lever godt med nullermænd/hybelkaniner/uldmus eller hvad man ellers kan kalde dem.
God weekend, kram og overskud sendes dig fra Hørsholm
KH Lisbeth