Fie kommer ned ad trappen, "moooooaaar". Overvejer at sige at jeg ikke er her, sidder lige så hyggeligt og blogger lidt mens Oskar griner af Bobbemand Byg. Total slapperen...
"Mooar.... jeg har noget til dig". Kigger høfligt op.
Og så har hun en lille grå pose i hånden. Posen med mine smykker.....
"Den lå nede mellem hug-en-ædelsten-ud-af-gips-tingene". Overvejer at bryde ud i krampegråd, men det er vist lidt i overkanten.
Lykken er at have en datter der roder, og af til kigger i sit rod :o)
Må hellere finde en findeløn af en art.
Kære kære gudinde-på-pause.
Jeg behøver jo ikke fortælle at jeg forstår dig så udemærket, når du sådan fortæller om dit fly-ladý kollaps. Jeg har jo selv fortvivlet fortalt om den uvilje der er til at i det mindste få lidt opbakning til det vi går og laver for at familien og vi selv kan trivedes. Det er nedbrydende at h... til at være ene om det hele og alle andre i familien bare tager det for givet.
Jeg roser dig nu for at tænke på dig selv og så trække stikket til den perfekte husmodergerning ud. Du skal jo også selv have det godt og kunne nyde fritid og egne interesser.
Er der noget du har lyst til at vide om kunsten at give slip og slippe den dårlige samvittighed, så skriver du bare til mig :)
Mange knus og hold hovedet koldt
Henriette
Posted by: henriette | October 26, 2009 at 06:43 PM
Hip hurrah, jubii, og så på sådan en sur efterårsdag! Det var da dejligt at du fik dine smykker igen.
Posted by: lisbeth | October 26, 2009 at 06:51 PM
jeg vidste det ;o) - de kommer når du ikke leder. Stor hilsen til din heltinde; Fie
Posted by: Kate | October 26, 2009 at 07:09 PM
Hvor fantastisk en dag, hva'?! Kan alt for godt huske, da min vielsesring pludseligt var væk...knuden i maven var uendeligt stor i de par døgn, det stod på. :o(
Hurrah for Fie-pigen!
Posted by: Bettina | October 26, 2009 at 07:21 PM
Tak Henriette, uha, jeg misunder dig bestemt ikke din samling af teenagere og deres aldersbetingede dvaskhed og modvilje mod energikrævende aktiviteter.
Mine ambitioner var for højtravende, og jeg håber at mindre kan gøre det, for vi har nu brug for lidt mere struktur. Lige nu giver jeg bare los, eller fortæller i hvert fald mig selv at jeg SKAL, og nyder "friheden"...
Ja jubel over hele linien, hvor er jeg bare glad for at se de smykker igen! De kom lige da jeg trængte mest til dem!
Posted by: Linda herself | October 26, 2009 at 09:06 PM