Re: Det er svært at være gudinde

For at følge op på de mange kommentarer på sidste indlæg, har jeg valgt at lave et reply-indlæg, i bedste "kadetpasse" stil. Jeg har læst kommentarerne og tænkt, neeej, ikke helt sådan, mmm... tjatjo... og er kommet lidt nærmere på at definere hvad der egentligt trykker mig. Og tusind tak for klap på hovedet, de varmede.

Angående FLY-lady, så har jeg ikke hovedløst fulgt hendes foreskrifter. Jeg er et meget kritisk menneske, der stiller spørgsmål ved alt, for det meste fordi jeg tror at jeg ved/kan bedre ;o). Sådan er der også nogle der har det med opskrifter, de skal bare ændres skal de. Der er jeg til gengæld mere striks, følger dem næsten slavisk.

Så alt det ærke-amerikanske er smidt ud, jeg har kun taget det JEG kan bruge. Og jeg har ikke meldt mig til at modtage emails, ingen  - INGEN - skal fortælle mig dagligt hvad DE mener at jeg skal lave.

I starten var det Kelly-missionerne, fordi de lige faldt på et ømt punkt, nemlig alle de hotspots med rod og ting man ikke lige har taget stilling til hvad der skal ske med. Jeg kunne godt lide ideen med at man skiftede fokus fra uge til uge. [Og sommetider har jeg korset mig over hvad de mener man skal gøre - ryd sengebordet for blabla, det lød jo som en mindre losseplads?! I dag så jeg et billede fra Jacob  Holst's nye bog, hvor man så et glimt af en amerikansk kvindes sengebord, og jo - hun ville have haft glæde af den mission ;o) ].

Jeg kunne også godt lide ideen med at inddele huset i rengøringszoner, hvor man havde en ugentlig "overfladisk" plan, og sideløbende dermed, havde fokus på en zone hver uge. Uha, der er steder der er blevet gjort rent, hvor jeg ikke har været i 5 år. Nåede man ikke det hele i zonefokusperioden, ja så var der tid igen 5 uger senere, og det føltes godt at vide at man nok nåede det indenfor overskueligt tid.

Min plan så sådan ud:

mandag: vores soveværelse, trappe og entre

tirsdag: stue og spisestue,

onsdag: køleskab, køkken og madplan

torsdag: indkøb, badeværelse og WC

fredag: støvsugning uber alles og gulvvask

lørdag: vande blomster.

Ingen børneværelser, det skal de selv klare. Zonerne fordelte sig på de 4 første grupper og den 5 zone var kælder/vaskerum.

Nu er jeg ikke rengøringsfreak, så jeg har ikke ligget og renset gulvsprækker med en tandstikker o lign. Vi taler the very basic survival package, ikke altid støvsuge under reolen - det kan man gøre når der er zonefokus, og når man det ikke der, så når man det jo senere. I næste måned er der atter en fokuszone. Jeg er ikke perfektionist i mit hjem, jeg kan godt leve med revner, manglende lamper osv, fordi det er MIT hjem. Perfektionismen får jeg udlevet i mit forskerjob, hvor der er brug for den.

Halleluja: jeg kan lide FLY-rutinen! Jeg synes det er/var smart. Jeg kan lide min lille mappe, som indeholder de ting JEG synes er rare at have samlet, og hvor alle ved de kan finde dem. Magen kigger efter ugens madplan, vi har Magnus's kirkevagter samlet, og en A4 lomme holder nu de pizzafoldere vi aldrig kunne finde.

Knaldeluja: min familie gider ikke være med. Og det er der problemet opstår. Jeg forsøgte at presse et skemalagt hverdagsliv ned over dem, så vi får mindre stress, mindre udsættelse af ting der bør laves, mere overskud.  Mon ikke også de har det sådan at INGEN skal fortælle dem, hvad NOGEN synes at de skal gøre hver dag. Altså trak jeg læsset selv, for jeg ville jo gerne have at vi kunne følge de rutiner. Hvis jeg nu viste dem lyset, så kunne vi sammen følges ad (englesang, stråleglans og glory knaldeluja).

Man skal lige tage sig selv lidt i nakken, det tager en 5 ugers tid at få rutinen ind under huden. Men det er ikke et spørgsmål om viljestyrke,  det er ikke cigaretter/kostomlægning/motion vi taler om. Jeg er en stædig satan, så vil jeg, så kan jeg. Det er en ekstra YDELSE; hver dag skal jeg afgive mig-tid, og den er der i forvejen ikke meget af.

Og her er det så at FLY-ladyen skulle have et MEP med fluesmækkeren, for det der "du gør det for dig selv" becuase you're worth it, brækkebrække!! Ja, det kan lade sig gøre hvis man er hjemmegående med børnene på kostskole og dobbelt så meget mig-tid.

Men jeg kan sgu ikke være udearbejdende fra 8.30 til 17, lave mad, hjælpe med lektier, gøre rent, gøre zonefokusrent, ordne horder af vasketøj, putte og bare-være, og så tro at jeg kan sætte mig senere og være engageret forsker, der læser inspirerende litteratur, eller være fantastisk farlig sensuel på sengekanten.

I takt med at jeg har slidt mig selv ned fysisk, har jeg fået mere og mere dårlig samvittighed over IKKE at nå alt det jeg bør arbejdsmæssigt, været ked af at jeg ikke har tid til at pusle om mine hobbier, er for træt til at være tæt med min mand, er irriteret over den larm der altid kommer ud af mine børn. Sur og bitter. Og træt. Og grim.

Og det må få en ende.

Måske er løsningen en rengøringshjælp?  Ikke at vi har megamange penge at rutte med, vores løn bliver desværre spist af murstenene (flytte? ja, vi tænkte det samme, men så kom finanskrisen og devaluerede vores hus drastisk) og nu skal vi også betale ekstra for daginstitutionens madordning. 

At få det daglige ordnet, samtidig med at man kører sin egen fokuszonerengøring og Kelly missioner. Jeg kan lide ideen. Men min mor får ikke noget at vide.... sidst jeg nævnte en rengøringshjælp (med tryk på hjælp) fik jeg sådan et PiaK-opstød i nakken: så kan hun ordne alt det du ikke selv gider?? Den lader vi lige stå...

Comments

[Anette M]

Din mor skulle skamme sig!
Lige nu er det jo dig, der er rengøringshjælp, og det kan da ikke være meningen, når du også har et fuldtidsarbejde at passe.
Skynd jer at finde en go' dame - alle, jeg kender, der har en, siger at det er de bedste penge at give ud.

Knus fra Anette

[lisbeth]

En gang imellem må man gerne sparke sine forældre! I hvert tilfælde i tankerne... For hvad skal du så lige bruge den bemærkning til? Du har både fuldtidsarbejde (og mere end det, for forskning tager tid), tre børn, et hus og så tilfældigvis et par hobbies, du slapper af ved. Så det handler jo ikke om at gide, men om at døgnet kun har begrænset mængder timer, og det er for få! Håber, du får løst problemet, for det slider godt nok ellers.
Kh Lisbeth

[Jette]

Find en rengøringshjælp hurtigst muligt. Det havde vi, da vores børn var små, og det ER de bedste penge, vi har givet ud. Hvor har din mor ondt henne?? ;)

[Bettina]

Jeg kender RIGTIGT mange med rengøringshjælp - de rydder selv op, og så gør hun rent. Behøver ikke være dyrt. Prioriteringer! Der findes et skilt, man kan købe, hvor der står "Din mor arbejder her ikke, ryd selv op efter dig!" - det kan fint formes til at omhandle din mor: "Din mor bor her ikke, men det før du, og du arbejder - hvem skal rydde op efter jer?"
Det var netop det med "være hjemme"-delen, jeg mente var så utroligt amerikansk vinklet for det ER mange amerikanske kvinder, der går hjemme for at passe hus og børn, og de ER godt hjulpet af sådan en arbejdsplan, så hjemmearbejdet bliver meget skemalagt som en fungerende arbejdsplads. På den måde arbejdede jeg også næsten selv, da jeg var på kort selvvalgt barsel med min ældste. Så er det rart med overblikket. Men det kan ikke passe, at man skal gå ned med stress af at prøve at følge en plan som man håber kan bortfjerne stress. :o(

[Knittingbird]

Kjære Linda - takk for at du skriver så åpenhjertig om disse dilemmaene. Jeg har masse forståelse og få gode råd å komme med. Den der balansekunsten mellom et krevende arbeid, og alle de andre rollene vi har som vi jo gjerne vil fylle på en god måte - kone/kjæreste, mor, husmor, hobbyer... Jeg synes aldri jeg får det helt til, men noen ganger fungerer det litt bedre og andre ganger ikke. Rengjøringshjelp er noe jeg også har tenkt på, men noe i meg butter, jeg har egentlig ikke lyst til å få et annet menneske inn i mitt hjem på den måten. Med en mann som reiser mye i sitt arbeid, og også tjener godt på det, har jeg derimot valgt å jobbe 80 % for å få kabalen til å gå litt mer opp. Om det er "riktig" i et feministisk perspektiv (og jeg tenker på meg selv som feminist) vet jeg ikke... Men akkurat nå, i mitt liv, er det riktig. Håper du finner noen gode løsninger for ditt liv som blir riktigere for deg enn det er nå.
PS. Takk for link til oppskrifter, gleder meg til å sjekke dem nærmere ut. Nå som jeg bor i Rowan og Debbie Bliss-land må jeg vel nesten prøve dem ut for første gang?

[Ulla]

Aaaaarrggghhh det er vist mest misundelse fra din moders side.

Donna Quixote - du skal have resten af holdet med på ideen. Det kan godt være, at du så skal give køb på nogle principper og sænke standarden for at få dem med. Der skal prioriteres, udliciteres og skæres bort. Jeg forsøger f.eks. at holde kommentarerne om hvordan man hænger vasketøjet korrekt op for mig selv... Her er hverken smarte møbler, Isabellaromantik og haven består af græs og fliser.

Har du vist hr Marsvin, det du skriver?

[Christine]

Jeg er helt enig med alle de andre.
Ignorer din mors kommentar - du skal heldigvis ikke spørge hende om lov til en rengøringshjælp.
Det ville nok også være en fordel at få de andre i gang. Jeg ved ikke hvordan. Men jeg krydser virkelig fingre for dig.
Iøvrigt - det dér med at sidde og læse vildt mange artikler og forske om aftenen, er det ikke lidt opreklameret? Jeg ved godt, at mange taler om det og gør det, men jeg prøver konsekvent at lade arbejde være arbejde og lade fritid være fritid (det kan så være, det er grunden til jeg nok aldrig bliver fuldtidsforsker på 60 timer om ugen måden) Mit bedste fif til at læse artikler er iøvrigt at strikke strømper til. Så koncentrerer jeg mig meget bedre - og det bliver hyggeligere.....

[hanne]

hørte et interwiev i radion om en kvinde som havde udgivet en bog, netop om det med at indrage alle i familien i opgaverne. Jeg skal se om jeg kan finde ud af hvem det er , og så kan du gi din mand bogen i julegave!! Du kunne jo også presentere familien for et lille regnestykke: hvad koster en rengøringskone kontra de ting I kunne få af fornøjelser, for de penge.Og så synes jeg du skulle strikke en sok til din mor, så kan hun putte den i munden, næste gang hun kommer med den slags udtalelser!!! Har selv haft en kollega til at gøre rent for mig, SKØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØØNT, aldrig har jeg været så glad for at komme hjem, som når hun havde været der!!!!!!! At vi så aldrig kunne finde noget som helst i dagene efter ( hun tømte også opvaskemaskine og ryddede op ) det er så en anden ting:)

[Susling]

Jeg mener nu stadig, at det vigtigste opgør er:

1. med ens indre perfektionist. Man kan selvfølgelig lave overspringshandlingen og få sig en rengøringshjælp. Ikke noget for mig og det har det aldrig været - selv med små unger og fuldtidsjob. Jeg synes det er lidt så'n, hvordan skal jeg forklare det...en måde, at gi' køb på nogle ting. Så'n: Så får vi da bare en anden kvinde til at muge ud for os!
Fremfor og fordi:

2. Det virkelige slag. Slaget med familien og ikke mindst ens mand. Skal han bare slippe? Skal man ikke deles om rengøring, madlavning, indkøb osv. JOOOO Det skal man! Hos os hedder det fifty/fifty og jeg er nådesløs.

Det var bare det jeg ville sige.

[Gittemay]

Jeg tror nu også, det virkelige slag handler om hele familien. Det kan godt være, at de ikke gider at få trukket ting og sager ned over hovedet - men tingene skal jo fungere for alle.
Herhjemme er vi fælles om det - og jeg kan være ganske nådeløs også. For mig handler det ligeså meget om rimelighed - at når vi er fælles om hjemmet, bor her alle 5 - så må alle tage en del af 'slæbet'. Stor som lille. Og det er blevet indøvet siden børnene var helt små. Og så er jeg stædig som ind i hel....
Hvis man synes, det er mest fikst at smide vasketøjet på værelset - ja så bliver det jo så bare ikke vasket - party harty eller ej.
Familieliv skal jo ikke være en fri fortolkning af 'Herskab og Tjenestefolk' - for mig handler det om fællesskab og ligeværd. Alle gør noget, som er vigtigt - ergo føler alle sig også behøvede og uundværlige. Og det betyder også, at man kan gå 'ud over sig selv' og gøre noget ekstra for de andre nogen gange. Alle mand.
Jeg påstår ikke, at det ligefrem er nemt. For det er det ikke altid. Men vi skal altså være her allesammen. Og jeg har jo den holdning, at hvis en i familien har et problem med bl.a. trivsel - ja så har hele familien et problem. Uanset om man mener dit eller dat. Og problemer skal løses. Og så må man jo finde en løsning hurtigst muligt - for det nytter jo ingen vegne, at man - du - går ned med flaget.

KH Gittemay

[Linda herself]

Jeg må vist lige indskyde en rettelse; magen min er skam en del af husholdningen også, han gør rent, køber ind, laver mad (vasketøjet synes jeg at jeg er bedre til, men han kan godt både loade og unloade maskinen - til gengæld insisterer jeg på IKKE at ville røre bilen med en ildtang, eller en støvsuger).
Men han gider ikke den daglige FLY rutine, at man nærmest ikke holder fri - og det er jeg jo så det levende (cirka) bevis på:
At være martyr kan ikke betale sig, må være moralen af denne historie, and it wasn't worth it....

Nu vil vi finde en form for aflastning, og ungerne får udliciteret et par ugentlige opgaver, for vi skal have støvsuget mere end een gang om ugen. Vi har ikke været for gode til at involvere dem, men det handler også om overskud og manglende energi til at tage de kampe, med især den ene af poderne.

Christine angående artikler: jeg sidder på et storkontor med en del støj, og jeg kan ikke læse med musik i ørerne. Så skal der læses artikler er det enten om aftenen, eller en læsedag herhjemme (og de går altid op i hat og briller, fordi det er så fedt at være alene hjemme). Vi arbejder med et ubeskrevet protein, vi ved at den interagerer med nogle bestemte,og for os ukendte, proteiner og for at kunne finde mekanismen og funktionen skal der læses rigtigt mange artikler for at kunne opstille de rigtige forsøg, med de rigtige kontroller.
Men ja, jeg tror også det er vigtigt at holde fri. Måske man skulle lave et skema for hvornår man må holde fri og hvornår man skal strikke.... NOT!

[Christine]

Stor respekt for dig, Linda. Artikler er ikke altid vildt spændende at læse, selv om det hjælper lidt at skulle være målrettet med at finde en metode.
På min afdeling er der enkelte mennesker, der lader til at enes om at arbejde sent om aftenen. Nærmest HVER aften - også i deres ferier. Sådan noget forstår jeg ikke, men jeg kan sagtens forstå behovet for at være nødt til at læse artikler, fordi der bare ikker er ro til det andre steder.
Jeg er så heldig, at jeg godt kan læse med musik i ørerne - for på mit kontor er der ofte skrig og skrål, bogstaveligt talt! Endnu bedre har jeg det med et strikketøj, for ellers finder mine hænder på noget andet, sjovere end at holde sig i ro til en artikel. (Mine hænder har åbenbart ikke stor respekt for mit overjegs trang til at læse artikler...) Dog synes jeg, strikketøj ser lidt fjollet ud på arbejde, så jeg prøver at tage en hjemme-læsnings dag i ny og næ (som så ofte går op i hat og briller...)
Jeg har så stor respekt for dig - fuldtidsarbejde, 3 børn, hus, mand, you name it - og oveni får du strikket, syet og skrevet på din blog. Jeg krydser fingre for dig, at du også får lidt tid (bare 5 minutter!) til at sidde og stirre ud i luften ind imellem.
De allerbedste tanker herfra.

[britt]

Åhh, kære Linda - det lyder som om du allerede så småt er på vej ud af dyndet, på vej videre til en anden måde. Som om skriveprocessen og tanker over de mange kommentarer allerede har rykket....jeg håber det er sådan. Det fortjener du.
Kæmpe knus,
Britt

[Marina]

Struktur kan jo være en meget god ting hvis det betyder at man ikke har dårlig samvittighed over rodet alle de steder der ikke står på dagens program. Struktur der bliver til et kvælende korset derimod er kun til at få stress af og der har du jo i forvejen rigeligt at slås med. Man kan ikke passe alt det du gør og samtidig stå alene med oprydning og rengøring så hvis FLY systemet fører til at du er alene om det hele så er det ikke et godt system i din familie selvom det muligvis ville være det for dig hvis familien var med dig.

Jeg sender masser af varm energi og håber du får gnisten igen.