Det er svært at smyge sig udenom de traditionelle stunder i børnehaven - klippeklistreæbleskivebørnsynger eftermiddagen i børnehaven. Det var lige at jeg kunne nå det, at Oskar gå luciaoptog i børnehaven. Slap dermed for at lave juledekoration med gran og sneglehuse og fik kun den skingre, utilsigtet flerstemmige børnesang med, som kun forældrene kan synes er skønt (suk... men ungerne syntes det var sjovt at gå med lygten i hånden...). Den alkoholfrie gløgg kunne de for min skyld også droppe, adr, ufortyndet ribena, puhabadr!
Men så var der jo aftenens højdepunkt, nemlig at storesøsteren skulle synge på aftenshowet. Og til vores store overraskelse var hun ikke bare een i rækken, næh, hun strålede i spidsen. Se her (hop evt til stregen ved 29.10) hvordan det også kan lyde når man har øvet og øvet og øvet - og sunget den samme sang ret så mange gange på en uge. (og så forstår man at de for dem selv synger omkvædet: nu er lucia død, ramt af en pebernød...).
I aften er der koncert i Helligåndskirken, og derfor har hun haft fri hele dagen... men har hun gjort dagens gode gerning? Nope... ingen oprydning på værelset, bunker af beskidt service på køkkenbordet... pokker tage de primadonnanykker ;o)



Vildt flot sunget.
Har lige brugt dagen til forskellge lucia og juleafslutningsarrangementer med børn der synger. Og det her var altså det flotteste.
Her er moderstolthed helt på sin plads.
Posted by: tanterne | December 14, 2011 at 06:27 PM
Meget smukt :-) Det der Lucia tager jo fuldstændig fusen på en når det er ens eget barn der er med, også selv om det lyder...ja som det nu lyder når en gennemsnitlig børnehave laver lucia....tør så slet ikke tænke på hvordan man som mor reagerer når det så faktisk lyder så smukt....?;-)
Posted by: Lone | December 14, 2011 at 07:28 PM
smukt! kan godt forstå det var dagens höjdepunkt for jer alle. jeg er heldig, mine börn er blevet så store så jeg nu er fri for alt det der hallöj. blev dog inviteret til en event i datterdatterens börnehave, men det er jo ligsom lidt andet.
kh.fra Island
Frida
Posted by: Frida | December 14, 2011 at 11:46 PM
Hvor sang de fint og smukt! Og din skønne datter har da lov til at stråle lidt ekstra oven på den præstation. Måske hun når at ramme jorden igen inden jul? ;)
Posted by: Karen S | December 15, 2011 at 06:51 AM
Ja, det var smukt og fint sunget. Dejligt at din datter fik så god en oplevelse. Og du må gerne være stolt!
I aften skal jeg se/høre Lucia i Rungsted Kirke, bliver nok ikke helt så smukt, men lige så stemningsfyldt. Glæder mig.
Posted by: Lisbeth | December 15, 2011 at 01:21 PM
Wauw - ja, de KAN jo rent faktisk synge så smukt!
Meget, meget fint. Både du og Sofie må være stolte!
Posted by: Christine | December 15, 2011 at 09:10 PM
Hvor ser hun bare stolt ud.
Håber det går godt med jobbet
Posted by: Tina/Chance-strikkeren | December 18, 2011 at 04:36 PM