Dagene mellem jul og nytår. Vi har fordelt dem imellem os, to til mig, to til ham. Imorgen tager jeg på arbejde igen - og det bliver da en fest! Fred for ørerne!Lige nu har jeg udbedt mig 30 minutters stilhed - eller som stille som ham den lille kan være, bare han ikke kræver/plager/råber. Jeg er træt i mine ører! Han skal luftes hver halve time og jeg har forsøgt, men han gider ikke hente pind. Det havde ellers været et godt forsøg på at køre ham træt. Men nej. Kan huske at Magnus også talte og talte og talte - og at vi bestak ham med 20 eurocents til 20 minutters stilhed. Han tjente 100 euro på 3 mdr... jeg bestak ham også til at læse et par linier i sin læsebog.
og hvad nyt? Jeg har fået en ny ven. Den hedder HP ligesom Harry Potter, er strømlinet og slank og er helt uskyldsren, ingenting ligger der på dens harddisk endnu. Min gamle pc havde skærmfejl, en stribe midt henover det hele. Det generede mig egentligt ikke, jeg skulle jo ikke lave noget vigtigt alligevel. Men så gik låsen istykker og batteriet kunne ikke holde mere og den var blevet utroligt langsom. Og så var der et godt tilbud i Fona. Derfor er der heller ingen billeder. For jeg har ikke lokaliseret ledningen til den eksterne harddisk endnu. Og derfor er harddisken stadig ubesudlet. Måske når jeg det i år, måske først til næste år.
Og nu kan han ikke holde trykket ud mere, så ..I'll be back.
P.S. glædelig jul.... og hvis jeg nu alligevel ikke skulle kunne nå at taste mere ind: godt nytår!



Har du prøvet med et par høreværn? :-) Godt Nytår ønsker
fru Jensen
Gudhjem
Posted by: Kirsten Jensen | December 29, 2011 at 02:25 PM
Der er gode grunde til at sætte pris dage hvor man har hjemmet for sig selv.
Posted by: tanterne | December 30, 2011 at 11:50 AM
God jul og godt nytår, kære!
Posted by: Britt | December 30, 2011 at 10:12 PM
Godt nytår!
Og hvorfor prøver du ikke med en rigtig god, sund og beroligende gåtur i Kongelunden, Valbyparken, Dyrehaven eller Himalaya?
Tillykke med dyret i øvrigt. Hvis du mangler et kabel, kan jeg sikkert hjælpe...
Posted by: Claus Rosengaard | January 01, 2012 at 12:22 PM