Pippip.
Eller rettere mui-mui, som marsvin siger. Der skal seriøst pumpes liv i denne blog, den skal vist nærmest stødes igang.
Der er store ændringer i livet. Der er en grund til at stå hammertidligt op i hverdagene. Første arbejdsdag 1 december var, som det sig hør og bør for mig - kaotisk. Lille Oskar skal være i børnehaven ti i syv (Rasmus radiomustid!) så jeg kan nå et tog senest tyve over syv, så er jeg på arbejdet cirka kl 8. Virksomheden ligger i et industrikvarter og bussen går kun hver halve time. Tykt!
Og hvad sker der så? Flad cykel... så vi måtte løbe hele vejen til børnehaven, og han løb og løb, den lillemand, på sine morgentrætte små ben. Det ville være rigtig god stil at komme for sent den første dag. Men jeg nåede det...
Der stod blomster på mit skrivebord som velkomst - jamen jeg har ikke fået armene ned endnu over hvor fantatisk det sted er. Voksne og ansvarsfulde mennesker omkring mig dagen lang. Mange møder, navne, ansigter, produktnavne, marketingsplaner og så videre. Min hjerne brændte helt flad tirsdag aften, hvor jeg gik i seng kl 22. Børnene har været hos deres far i denne uge, så jeg har haft mulighed for at danne nogle morgenrutiner.
I morgen kommer de til mig igen, så skal der brændes en hel del af på kalenderlyset (cirka 11 dage) og måske skal vi bage nogle pebernødder. Første søndag i advent lavede vi dem her:
Der er stadig et par stykker tilbage :o) I dag skal de to store og jeg i biografen og se "Breaking Dawn" med Troldesofie og hendes datter Louise. Og bagefter snupper vi voksne os en pind med kaffe til og lader tøzebørnene kigge på butikker.
Gnuen gider helt sikkert ikke andet end at tage hjem for at sove. Hvad er det med drenge? Ligge på sofaen dagen lang og fordøje indtryk? Det må være beviset for at mænd deler gener med slangerne, der også skal ligge på langs i en uges tid og fordøje :o D



Fedt, at det er et godt sted du er startet! Rigtig god tur i biffen.
Posted by: Christine | December 10, 2011 at 12:43 PM
Hvor er det godt, at du fik det helt rigtige arbejde :-)
Hvor må det bare også være trættende med alle de nye indtryk ... når jeg har nye medarbejdere til intro, er det første, jeg spørger dem altid: "Er du ikke ret træt om aftenen for tiden?"
Og det er de sjovt nok altid, så det var en klog tanke at lade faderen overtage for en uges tid.
Rigtig god videre fornøjelse med jobbet - er selvfølgelig ked af, at det ikke blev hos os, men det vigtigste er, at du er glad og har valgt rigtigt.
Posted by: Ellen | December 10, 2011 at 10:47 PM
Dejligt at der er blevet taget godt imod dig på dit nye arbejde. Jeg håber, det fortsætter i det gode sport! ;)
Posted by: Karen S | December 11, 2011 at 08:38 AM
Sådan skal det være! Dejligt at det lever op til forventningerne.
Posted by: Britt | December 13, 2011 at 12:43 PM