sms'ede veninden den anden dag, efter at have sendt en ubesvaret sms dagen før. Mja, måtte jeg skrive til hende - jeg tager ikke telefonen når jeg cykler de 10 km til arbejde, ikke mens jeg er på arbejde, ikke når jeg kører de 10 km tilbage og henter Oskar, ikke mens jeg køber ind eller forbereder aftensmad, ikke mens vi spiser, ikke 1 time før Oskars puttetid og ½ time efter, ikke 1 time før og efter de store går i seng, og derpå er jeg selv bevidstløs... så omkring 17.15 er der ca 5 minutter.
Overlevelse i stor stil, ja, og weekenden til at hygge og leve i. Sådan er det bare lige nu og i ugen før vinterferien, og vist også ugen før det og ugen før og.....Men det føles ikke stresset; der er bare fyldt ud med uundgåelige ting.
Det hjælper også at det er lyst når jeg cykler til og fra arbejde, og at jeg er enormt glad for mit nye arbejde. Jeg har ikke været i laboratoriet siden den første uge i januar; resten af tiden går med forberedelse, møder, administration - men lige om lidt går jeg i gang med mit kerneprojekt og det glæder jeg mig helt vildt til! Og så skal jeg igen lege med celler og pipetter :o)
I weekenden hopper jeg af den susende karrussel, trækker i bremsen på livet og forsøger at få alle de hengemte ting med op i fart. Madplaner, budget, syprojekter, rengøring.... Ja, nu blev jeg da først stresset, da alle tingene fik ord på. Jeg tager dem een ad gangen. Der er jo ikke noget der haster!
Og se, mine krukker er fulde af liv!
Nu råber det andet liv på opmærksomhed: mor! Jeg vil i svømmehallen! Men nu er der da hul igennem her...
Åh som jeg kender det, når hverdagslivet er ved at drukne en, og man padler som en gal for at holde sig flydende! Ikke at man ikke nyder hverdagslivet, nå nej, det er mere mængden, der er overvældende.
Vi ses på den anden side om 1 1/2 år efter masteren......
Posted by: Lisbeth | February 25, 2012 at 10:46 AM
det er utroligt, men her efter den periode er slut kan man faktisk savne det engang imellem. det går altså over, lige om lidt har de ikke længere brug for dig hele tiden, så det er med at nyde det. det var godt at se dig forleden og föle at du har det godt.
kh.fra Island
Frida
Posted by: Frida | February 25, 2012 at 10:56 AM
10 km frem og tilbage? Dyb respekt. Hyggeligt med altan og krukker, og så håber jeg, at du får en alene-uge snart.
Posted by: Christine | February 25, 2012 at 11:11 AM
Dejligt at høre, at der er liv endnu. Meget liv endda - bare ikke blogliv, men det kommer igen, for som Frida siger, er det relativt kun så kort tid, vi har vores børn i.
Jeg er glad for, at der ikke var noget, der hed blogland, da jeg havde Charlotte hjemme :-)
Posted by: Ellen | February 26, 2012 at 09:38 AM
Det lyder som om alt er som det skal være - fedt at du trives i jobbet.....der er faktisk ret rart i industrien....
Posted by: Britt | February 26, 2012 at 10:10 PM
Fint å se at det er liv i krukkene og i dama! Tenker på deg og er glad for at du har det bra.
Posted by: Fuglemamma | February 27, 2012 at 10:20 AM
Ah, ja, den hverdag, den hverdag ;)
Godt at høre, at du nyder den, selvom den lyder som om, den går med 110 i timen af og til.
Dine krukker ser hyggelige og forårsinspirerende ud.
Posted by: Karen S | February 27, 2012 at 11:44 AM
omtrent så let at få fat i som mig. Det er der jo ikke noget galt i... Mobilen er jo rent ud sagt en træls ting, hvis man skal have den fremme altid, og så endda også skrive me'de'vuns... Nej tak. Mobilfri søndag, er mit nye motto.
Posted by: Charlotte kaae | February 27, 2012 at 01:56 PM