Jeg skærer og skærer. Når jeg da ikke stryger stofrester. Der er mange at tage af, og det føles faktisk ret godt at snitte-maltraktere alt det stof. I starten gøs jeg, uha, hvis nu hvis jeg alligevel ikke vil lave det tæppe, og så alt er snittet til atomer... og så sparkede jeg røv: selvfølgelig vil du det! Og kan du ikke lide det, kan du forære det væk!
Jeg har bestemt mig for at der minimum skal være 6 firkanter af en farve, og gerne hele af hele stofresten, med mindre det er noget jeg føler virkeligt stærkt for. Så lægger jeg det til side.
Mon ikke jeg i sidste ende strimler det hele? Jeg tror det :o)
Jeg har regnet ud at der skal bruges 425 firkanter til et 140x200 tæppe med en ensfarvet bort langs kanterne. Lige nu har jeg 356.
Så kommer det sjove med at finde ud af hvordan firkanterne skal sættes sammen. Jeg tænker på en regnbue-farvelade, fra den ene spids til den anden. Vi får se :o)
Det bliver da fantastisk med alle de farver! Jeg hepper på dig....
Posted by: Christine | February 24, 2013 at 02:45 PM
det bliver kanonflot :-)
kh
Angelika
Posted by: Angelika | February 24, 2013 at 07:49 PM
Spændende! Det er en dejlig følelse at sætte kniven i stoffet (synes jeg) og få gjort det klar til syning.
Hvor store er dine lapper?
Posted by: Karen | February 26, 2013 at 09:48 AM
Det ser spændende ud. Det er ren meditation at skære strimler ;-)
Posted by: Ulla | February 26, 2013 at 10:13 PM