Jeg synes ikke selv at jeg er den store TV kigger. Jeg burde se flere nyhedsudsendelser, men de falder ikke i hak med vores daglige rytme.
Mandag er min store TV aften. Jeg eeelsker Greys hvide verden, kan både nå det nye afsnit kl 20 og det gamle kl 23. Så er der Private Practice - den har jeg et lidt ambivalent forhold til, synes personerne er overfladiske og kedeligt perfekte, men jeg sidder alligevel og glor, nu jeg er igang med at strikke.... Så er der House, han er utålelig - men jeg sidder alligevel og glor, nu jeg er igang med at strikke....
Jeg må lære at slukke efter det første afsnit af Greys.
Derudover er der kun Luksusfælden - hvis det passer ind i putningen. Det er helt vildt så dårlige nogle er til at budgettere. En gang imellem er der et par guldkorn og et par øjenåbnere (som feks lige at huske at checke sin forskudsregistrering, så man ikke bliver overrasket af et stort girokort). Jeg har således afmeldt min fagforening (som kun er for for gamle arkæologer med trang til rødvin) og mit fitnesscenter - deres holdtider var ubrugelige og når jeg ikke har været der i et halvt år, så kommer jeg nok heller ikke det næste halve år.... Så var der lidt flere kroner i overskudskassen, og råd til at holde en søndagsavis.
Bones, som rigtigt mange er vilde med, har ikke fanget mig. Heller ikke CSI.
Så er det langt mere uhyggeligt og nervepirrende at se serier om samlere der er gået amok, overbeskyttende og kontrollerende mødre.... Jeg har da overvejet hvad det lige er der tiltrækker ved de serier. Skadefryd? Selvfedme? - ja for så galt står det sgu ikke til her! Trods mange Ikeakataloger... Måske er det oprydningstrangen der følger i kølvandet...
I aften kommer een af mine andre must-see's: Trinny og Susanna. De ændrer lige lidt her og der, kaster lidt farver ind og vupti, ud træder kvinder med et ændret syn på dem selv. I aften er Julia med - så er det da et dobbelt must-see!



Altså det med Bones kan jeg slet, slet ikke forstå! Jeg er helt vild med den serie, ser alt og gerne episoderne flere gange. Tror faktisk jeg kan dialogen fra nogle af episoderne udenad. Og så synes jeg Booth er superlækker at kigge på..... Du må virkelig gøre et forsøg til.
Jeg har ikke set Greys eller Trinity og Susanna, men kan da prøve. Nyd vinterferien.
Posted by: Lisbeth | February 14, 2013 at 01:52 PM
I aften skal jeg se film om Cecilie med kræft, men ellers er jeg tæskedårligt til at se tv. Bruger til gengæld oceaner af tid på nettet.......... Det er rigtig svært at surfe internet og strikke samtidig!
Posted by: Christine | February 14, 2013 at 06:13 PM
Jeg har aldrig set Greys, og Bones synes jeg er lige så forfærdelig som Desperate Housewives eller Sex and the City. Måske er skyldes det at jeg stort set kun lytter i stedet for at kigge ;-)
Jeg er vild med King of Queens og den helt nye dille er en serie om folk der ikke har styr på deres hunde. Jeg sidder og er målløs over folk ikke gider beskæftige sig med kræet og så undrer sig over at hunden skider på den nye sofa, eller den ung kvinde i stedet for at kommandere "sit" siger "Kevin, vil du ikke være sød og sætte dig". ;-)))
kh
Angelika
Posted by: Angelika | February 14, 2013 at 07:10 PM
Bones er intet mindre en genial, synes manden og jeg. SATC er også rigtig god, men det bliver klart sjovere, når man ved forskellen på at måtte flytte fra Manhattan lejligheden til et hus i Brooklyn, Jersey eller Westchester pga familieudvidelse ;-)
Nu afsløre jeg lige min uvidenhed. Hvem og hvad er Trinny og Susannah???
Men som Christine, jeg surfer mere på nettet end kigger TV.
Posted by: Ulla | February 14, 2013 at 08:01 PM
wow vi ku se serier sammen. Og så skulle jeg nok få lokket dig på Bones osse :)
Posted by: hanne | February 26, 2013 at 07:48 PM