Så er der 650 lapper. Gik lige lidt amok med "pizzahjulet", der - som Magnus erfarede - er megaskarpt og kan skære igennem 8 lag stof uden problem. Nu kommer det sjove, at få det til at gå op i en højere enhed. Synes faktisk allerede der er lidt for meget gult. Jeg "plotter" ind i excell arket samtidig med forsøgsoplægningen og finder så ud af om der er nok.
Jeg har allerede vilde planer for hvad der skal ske med mere af mit stoflager og forsøger at lægge en dæmper på mig selv, jeg skal bare vente til topstykket er syet sammen, SÅ..!
På samme måde med strikkeprojekterne; jeg skal bare være færdig med det ret kedelige sjalsprojekt, SÅ...!
I stedet kaster jeg mig over andre sideprojekter; som at gøre rent, få Fie til det samme, øve fransk med Magnus.... og så har jeg købt løbesko og løbetøj. Det er grænseoverskridende. Men hvis rumlerillerne ikke forsvinder af 20 kms cykling om dagen, så må der andre tiltag til. Fitnesscenteret er afmeldt og løbetøj + sko investeringen dækker 4 mdrs medlemsskab. Så hvis jeg bare løber een gang om ugen i 4 mdr, er den dårlige samvittig over ikke at komme og alligevel betale dækket ind, haha.



Det er imponerende at du vil begynde at løbe, nu du i forvejen cykler så meget.
Jeg håber det giver dig resultater du ønsker.
- Hvis ikke, skyldes 'rillerne' måske at kroppen får noget ind den ikke kan håndtere. Og, så kan en kostændring være vejen frem.
Posted by: tanterne | March 02, 2013 at 10:13 PM