Først smækkede den ene teenager med døren. Det var, da hun kort før hun skulle afsted proklamerede at hun sov hos veninden. NOT, sagde moderen. Een ting er at det er hverdag imorgen, en anden er at du pt er psykisk nede og den tredie - du skal bare ikke komme i sekundet før du går og udbasunere at sådan er det. Du skal lave en aftale med mig først.
Slam bam. Vred teenagetøs.
Nu er den store så skredet med sin bagage. Hans mor slukkede for internettet, efter at han konstant havde spillet fra kl 19-1.30 lørdag og som det første da han blev vækket søndag morgen, spillede igen. Han blev så skide sur da jeg kl 14 bad ham om at lufte ud, rydde op og gøre rent og starte på sine lektier, at han i øvrigt ikke gad at hjælpe med at købe ind. Hele den foregående uge har han siddet ved pc'en, for officielt at lave opgave til skolen. Men hver gang jeg stak hovedet ind for at se hvad han lavede, spillede han.
Han mener ikke selv at han har et problem. Det mener jeg. Også selvom "fagkundskaben" mener at der ikke er belæg for at on-line spil kan være afhængighedsskabende. Og det bliver ikke i den i artikelen omtalte klinik der skal behandle Magnus!
citat fra artikelen: vores tankegang er også at børnene måske ikke spiller for meget men at de voksne spiller for lidt. Min første tanke om det er - idioter. Men på den anden side har de måske ikke mødt de rigtige addicts som Magnus, der konstant spiller. Hele tiden. Ingen sociale kontakter, af og til en gåtur med en pige. Han ser ikke fjernsyn, spiller hellere. Han læser ikke op til eksamen, han spiller hele tiden. Han hakker granit, passer meloner, laver gange, passer får. HVAD FANDEN SKER DER????
Så nu tager jeg mit netværksstik med mig når jeg går på arbejde. Jeg må ikke bede om hans nøgle her til lejligheden, for så har jeg skubbet ham ud af hans hjem. Men der S....!! andre boller på suppen nu! Hans far må inaktivere sit netværk, mobiltelefonen skal have max på forbrug så den ikke kan bruges som netværk uden konsekevenser - en teenager uden mobil er som en fisk uden vand.
Total dysfunktionel familie. Vi kan sgu da overtage når "familien fra bryggen" slutter.
Min teenager keder sig hele tiden og gider helst bruge mine penge på tøj. Tænk hvor kan man blive træt af shopping!
Posted by: Anne | March 03, 2013 at 04:06 PM
Hvor er det befriende at høre fra din hverdag.
Ingen kunstig forskønnende selviscenesættelse.
Blot hverdag - som hos alle os andre.
Når man har teenagere Forstår man pludselig hvorfor det for nogen dyrearter sker, at forældre æder deres unger... Ikk?
De bliver voksne, og de er under ombygning, og det er kun en periode.. Gentag det for dig selv - gerne mange gange daglig.
Posted by: Mona | March 03, 2013 at 11:33 PM
Han overlever nok, skal du se. Også uden netværk!
Posted by: Christine | March 04, 2013 at 05:00 AM
Åh hvor er det dejligt at høre, at det ikke kun er mig der har/ har haft børn under ombygning. Man blir sku så lang i spyttet af at læse om alle de veldresserede faaaantaaastiske teenagepiger der ellers bliver beskrevet i blogverdenen .Skønt med ærlighed og frie skud fra hoften. Selvfølgelig elsker vi de unger højere end alt i verden og ingen er så vidunderlige som vore egne, men sku ikke hele tiden. Du skal nok få noget fornuftigt ud af dem, du har nemlig rygrad!!!!
mange knus til dig!!!
Posted by: hanne | March 05, 2013 at 12:00 PM
Imponerende, at du tager kampen op, og ikke lader ham leve i en virtuel spil-verden.
Posted by: tanterne | March 06, 2013 at 04:17 AM
Godt gået! Jeg har dyb respekt for forældre, der er konsekvente og godt tør lade være med at være for bløde og eftergivende.
Når ungerne ikke selv kan finde ud af det, må de jo lære det på den hårde måde.
Men kampene er seje!
Posted by: Ellen | March 07, 2013 at 03:41 PM