Strik til marsvin

I'm a believer!!

Næh, fru marsvin er ikke blevet religiøs; men min betagelse af FlyLady nærmer sig det små-religiøse - i hvert fald hvis man skal tolke magens udtryk når jeg flommer over af begejstring.

Jeg går metodisk til værks, følger 5 ugers planen så godt det kan lade sig gøre: i den forgangne uge var det soveværelset, der var i fokus. Og da jeg har været en god baby-fly'er, er alt rod væk. Fra sidste gang soveværelset var i fokus til den forgangne uge (5 uger) har jeg gjort hvad jeg kunne for at holde rodet ude og fjerne ting der ikke hører til, så snart jeg ser dem. Så da jeg skulle igang med de små daglige Kelly-missioner, var der ikke noget at lave. Altså definerede jeg dem selv, ud fra næsten samme devise: hvis nu min veninde åbnede mit klædeskab, hvad ville hun så se??

Aaarg...rod. Så der gik en 15 minutters stund med at rydde op og smide ud på et par hylder. Jeg fandt dog kun 10 ting at smide ud. Næste gnag jeg havde 15 minutters lyst til oprydning, fortsatte jeg til skufferne, een ad gangen. Det var en fryd at smide strømper ud. Hul? UUUUD! For tyk! For grim! UUUD!

Mine parfumer står i en lille æske inde i skabet, for da de stod i badeværelset, kunne man sommetider ikke trække vejret derude når de store havde børstet tænder: "hvorfor tror du vi har prøvet dine parfumer?" Men nede i æsken glemmer jeg dem. Nu er de stillet fint op, på de hylder jeg har sat pyntelister på, 2½ år efter at de blev sat op... maling? - venter. Babysteps...planen var oprydning, ikke maling. Om 5-10-15 uger er der måske tid/lyst.

Jeg fortsatte i linnedskabet: Æsken med små sæber, prøver på cremer, shampoer som magen har taget med hjem fra rejser: ud, ud, gemme, ud. FRYD!!! Og så kom jeg op på de 27...

Der er flere steder der kan bruge en gennemgang, men lige nu er jeg mæt og tilfreds: jeg har rykket lidt, og om 5 uger rykker det igen.

Som man måske kan fornemme, går jeg til den med alvor: jeg har lavet min egen control journal og defineret vores hus rengøringszoner. Ringbindet jeg købte for 13 år siden, til alle papirerne omkring den førstefødte, er blevet udnævnt til hus-bibel. Jeg syntes den skulle være pæn.

Den er/bliver personlig, og ikke en ren kopi af FlyLadys. Og alligevel opdager jeg undervejs, at jo, det er da smart at ungerne også kan finde adressen/mobilnummeret på fætter T i Randers, og så røg afsnittet med telefonnumre ind i mappen også. Nu ved de også hvor de skal finde klassens telefonnumre. Tiden var vist også løbet fra bogen med adresser og telefonnumre....

Og så er der afsnittet om menuplaner, hvor jeg lægger hver uges madplan ind - på bagsiden står præcise ingredienser og hvilken bog opskriften findes i. På et tidspunkt bliver det "a piece of cake" at lave menuplan: " skal vi snuppe uge 42?". Vi er alligevel så fastlåste i madvanerne - og dog, for sommetider kan det at få en rutine give plads til udskejelser. Så når man glad og fro er kommet hurtigt igennem de 5 af dagene, har man måske ligefrem mod på at finde en ny ret eller to til afprøvning.

Under samme fane har jeg indsat: husk til næste indkøb-sedlen, hvor jeg skribler hver gang jeg opdager noget der er i lavvande.

Der kommer også et afsnit til "ting der skal laves i haven/huset", hvor jeg kan samle de billeder jeg hiver ud af aviser/blade.

Jeg har lavet en ugeplan for den basale rengøring/pligter; der er blevet gjort rent, købt ind, vandet blomster som aldrig før - og pludselig har hele weekenden været fri. Underlig fornemmelse, sådan at vågne lørdag og vide at vi ingen pligter havde. Istedet fik vi taget hul på det uendelige antal af ting der skal laves omkring i huset.

Feks at støvsuge hvepse..... en ny pose i støvsugeren, røret hen til åbningen hvor de suser ind og ud, dingdingding, det lød lidt som popcorn der popper.... Nu ligger der en grøn pose i fryseren, fyldt med hvepse - for en sikkerheds skyld sugede vi lidt skumgummifyld (jep, det er Dolph-indmaden der stadig huserer) i til sidst for at besværliggøre evt udflyvning.

I dag havde vi tid til at tage en tur til Amager strandpark og undervejs stødte vi på en spændende legeplads. Faktisk var vores oprindelige plan at tage til Louisiana, men der blev buh'et fra mellemgruppen. Måske de lige skal forberede sig først, for fra nu af står den på weekend kultur!

Og nu venter aftensmaden - der efterfølges af et familiemøde. Nogen skal være med til at definere deres ugepligter....

Fastliggere?

Øh nej-.... selvom vi tog næsten samme sted hen, er hele familien enige om at nu har vi set hvad det område kan byde på. Kato Stalos på Kretas vestside. Vi valgte denne gang ud fra at vi ikke ville rejse om natten, men hellere end gerne stod megatidligt op.

Sofie nåede lige hjem fra kolonien (som bortset fra den store tudetur hun tog det meste af eftermiddagen/aftenen, havde været vellykket. Kan godt huske selv hvordan det var at komme hjem fra en god spejdertur....), tømte sin taske - jeg vaskede og så pakkede vi samme aften.

En pludselig indskydelse fik mig til at kaste min nær ubrugte badedragt i kufferten, sammen med min bikini. Det blev jeg ikke ked af, for da jeg trak min - 15 år gamle - bikini på, havde den tabt elasticiteten; der var i den gradt dømt slask for og bag!!

Istedet pressede jeg mig i den sorte model badetante anno 1910. Der kan siges mange gode ting om den model: lidt formgivende og støttende (om lidt går jeg nok også med støttestrømper), solcreme besparende og man behøver ikke at bekymre sig om kejsersnitsar eller bikinilinier. Nå ja, og fartgivende, for jeg fik da svømmet 1000 meter en af dagene. Nu har jeg ligefrem fået lyst til at svømme på en mere regulær basis. Var ellers lidt nervøs for at jeg ikke ville kunne bestå sælhundeprøven mere (25 meter uden stop). Ingen billeder, jeg synes ligheden til en velnæret søløve er lidt for stor. Det må være magens evner indenfor fotografering, der halter.....

Men ungerne, de nød vandet. Vi havde været så forudseende at tage badeting med - og kunne de så holde luft?? Vi var de taknemmelige modtagere af en badering, som nogle andre gæster ikke ville have med hjem. Og Oskar fik en krokodille, som han brugte lang tid på at slæbe frem og tilbage fra børnebassinet. Igen i år havde vi købt badesko med pigge til ham - de lugter forfærdeligt, men de fungerer!

Vi har nydt varmen, poolen, stranden, og har taget et par ture ud, bl.a til attraktioner vi tidligere har valgt fra. Det blev til en tur til det kæmpestore vandland Limnoupolis, en aften shoppetur til Chania, hvor Magnus fik købt to hvide "armani" bælter, og talt med skildpadderedderne fra archelon, og hvor jeg fik en ny "lelijk" taske. Da vi første gang var på Kreta, i 2003, havde jeg købt en lædertaske med sol/måne mønstre. Åh nej, sagde Sofie, hvor er den.... lelijk! (hollandsk for grim). Siden har den type tasker heddet lelijke tasker. Dengang var vi også på en sejltur til Gramvousa og den fine lagune, og det var en fantastisk tur. Det var også godt denne gang, men hold da op hvor er der langt op til ruinen, det havde jeg rent fortrængt. Og Oskars svampebob firkant kasket sejlede ud over kanten og forsvandt. "åh nej" råbte Oskar. Hajen spiser svampefirkant!!"  Han travede afsted, og var noget træt da vi kom tilbage til båden.

Heldigvis, for på turen ud viste det sig at han ikke var søstærk.

Det kom jeg først ihu i bussen på vej til lufthavnen, da han pludselig gav mig sin sut. Jeg fik i den grad plasticposen op af pusletasken og nåede lige at folde den ud.

Onsdag gad Oskar ikke mere vand og sol. Han ville bare se fjernsyn og lege med sine biler. Han og jeg legede lidt oppe på værelset, og var i hotellets lille købmandsbutik og charme ekspedienten. Hun var helt solgt, og vi har ufattelige mængder af slik med hjem, som hun pøsede på ham.

Jeg havde ikke de store problemer med hvad jeg skulle have med af nørklerier, for ugen forinden havde jeg brugt på syning - og en af de sidste ting jeg lavede, var at slå trykknapper i en natdragt til Oskar. Een blev skævt slået i, så jeg tog knibtangen - og nappede en stor luns af min venstre ringfinger. Av for f.....!!!! Blodet stod ud. Så jeg kunne ikke sy mine HVIDE kjoler færdige, og det der med at strikke, hahahaha!

Men jeg smed nu alligevel 5 nøgler merceriseret bomuldsgarn i kufferten. Det viste sig, at det kunne lade sig gøre at hækle meget langsomt. I løbet af ugen kom der lidt mere fart på, og så var der ikke mere garn. Det blev til 8½ lap til et tæppe til Magnus. Mon ikke der skal en 48-56 stykker til?

Hvad dælen skulle jeg så give mig til, når Oskar sov middagslur? Der lå et lille sykit i en skuffe, og så kunne jeg passende reparere hotellets gardin der hvor syningen var gået.

Turen hjem var en fryd, for SAS eller check-in i Chania havde været så forudseende at anbringe alle småbørn i den forreste del af flyet. Ingen brok over klynkende børn fra medpassagererne, børnenes mad blev serveret FØR de voksnes, dvs der var tid til at smøre deres brød og hjælpe dem til rette inden man selv skulle igang med madpakkepusleriet. Og Oskar lagde sig igen til at sove og vågnede først da flyets hjul ramte landingsbanen, sproing, øjnene op: vi er hjemme!!

Vi har alle nydt bare at tulle om i huset og mærke trægulvene under de bare fødder. Nydt regnen og en anden type mad. Ude godt, men hvor er hjemme dog dejligt!

Snakken...

Oskar sidder hos far og sludrer. På et tidspunkt nævnes jeg, og Oskar spørger: hvor er min mor? Hun sidder der, siger magen, og peger bagover, hvor jeg sidder og strikker. Dér er han! siger Oskar glad. Næh, mor er ikke en han, mor er en hun, svarer magen. Nej, svarer Oskar indigneret, mor ikke en hund, mor en pige!

Magnus skal lave aftensmaden, vi skal have lasagne. Først hakker han gulerødderne. Og så? spørger han. Løg, mumler magen bag pcskærmen. Magnus roder lidt i løgbøtten: De røde eller de sindssygt tavse? (alias zittauerløg....)

En anden dag.

eg sad og formulerede et nyt indlæg i tankerne, og blev hele tiden distraheret af lyde. "jeg hører" tænkte jeg. Og så var skabelonen ligesom lagt, vi gentager da bare indlægget fra et par gange siden, bare en anden dag :o)

Udenfor mit vindue er der… murbrokker. Vi vil fjerne noget ufatteligt grimt beton der er KLASKET op omkring nogle GRIMME sten på den lille stenterasse, inden vi lægger en ny træterasse. Ungerne og magen tog fat igår og fandt 8 tudser (som Oskar straks plopsede i sit badebassin og tilbragte lang tid med at klappe). Frem af murbrokkerne dukkede de nederste trin af en imposant trappe frem. Man kan endnu ikke se dem på det her billede. Desværre er der banket så mange lag beton ovenpå de næste trin, at de nok ikke er til at redde. Æv.

Jeg tænker på…  at ferie på den rigtige måde, altså der hvor man holder fri og laver det man har lyst til, kunne være dejligt. Men hvem kan holde 6 uger i streg?? Så det bliver noget med halvt arbejde, halvt børnepasning.

Jeg er taknemmelig for… at vi begge har et job. Men hvor ville det være fedt med ufatteligt mange penge, så alt det vi burde få lavet på huset, rent faktisk også blev lavet NU og HER, og ikke når vi har sparet sammen eller taget et lån.

I køkkenet er der…  en bordplade uden rod. Jeg har fulgt FlyLadys råd og ryddet en hotspot. Det køkkenbord der altid var dækket af reklamer, papirer, osv er nu tip top ryddet, og der er sat et par hyggelige lysestager. Jeg hæger om bordet, fjerner straks overflødige ting fra det. "wauw" sagde Magnus, "tog det ikke lang tid??" Øh... ikke længere tid end det tog at bære skidtet ned i kælderen....

Jeg er klædt i…  lilla top med perler og et par lange hvide bukser. Jeg har ikke flere rene kjoler. Deraf følger:

Jeg laver…  kjoler. Først kringlede jeg ventekjolen om til en løs kjole, til at kaste over bikinien. En slags burkini? Den ligner nu stadig lidt en natkjole, men der skal altså en bh under. Jeg synes egentlig at jeg har pæne faste bryster, men pludselig er det som om der skal hejses lidt mere til de der sommerkjoler med empiresnit. Jeg går hjemmefra den dag brysterne kommer i  klemme i bæltet :o(

Jeg skal… også gøre den sommerkjole færdig, som jeg startede på for 12-13 år siden. Der var noget med sjalskraven jeg alligevel ikke kunne lide. Og så havde jeg så travlt med pHD'en. og så flyttede vi til Amsterdam. Nu vil jeg have den færdig. Først skal alle sømmene lige have en tur i overlockeren, og så skal den klippes endnu mere udringet. Af det tilsvarende blå-lilla mønstrede stof laver jeg en nederdel. Sandsynligheden for at den bliver færdig er større, end for en kjole. Har fundet et passende mønster.

Jeg læser… mest i gamle alt om håndarbejdeblade, og lige inden jeg lukker øjnene i, lader jeg som om at jeg læser Jo Nesbø's nye børnebog. Jeg har læst det samme kapitel 3 gange. Nu tror jeg at jeg har fanget handlingen. Cirka.

Jeg håber… at Fie klarer denne uges koloni uden gråd og tænders gnidsel. Jeg har talt med kolonielederne på forhånd, og de har et øre og et øje på pigegruppen, så det ikke pludseligt udvikler sig. Skolepsykologen mener ikke at vi behøver at skynde os med familieterapi, og det føles lidt godt. Men vi skal stadig alle bestræbe os på at bryde gamle reaktionsmønstre.

Jeg hører… Oskars snorken, overdøvet af en hidsigt summende møjflue. Fra Magnus's værelse lyder af og til skraben i legoklodserne, eller føddernes klasken på væggen. Jeg ved at de er beskidte....

Rundt om i huset… er der brug for rengøring. Lige om lidt, ikke? Jeg har indført nogle morgenritualer, som feks at rede sengen. Det bliver gjort hver dag! Det der med at gå med sko på indendøre, no way. Men der er noget over det der med at holde sig selv fast i rutiner og faktisk forsøge at gøre noget ved tingene. Således fik jeg i sidste uge trang til at hive møbler ud fra væggen og støvsuge bag dem OG bagefter støvsuge alle bøgerne. Og vaske gulve. Måske ikke helt de babysteps som FlyLady prædiker om, men elefant i bidder. Lidt ad gangen, og sommetider med stødestokken.

En af mine yndlingsting er… at strikke. Men det har været alt for varmt længe. Og så er jeg superdeprimeret over indigo'en. jeg har hæklet en lille stak firkanter, og manner hvor er der mange farver i det nøgle sokkegarn. Nu hvor jeg har gang i diverse gamle sy-lig-i-lasten (har faktisk også fået 3 UROER ud af bunken!!) kan annika passende blive hevet frem. Det er nu, hvis Oskar skal nå at bruge den!

I løbet af weekenden skal jeg nå... ingen planer, så den tid, den glæde.

Af billeder har jeg lyst til at dele - se ovenfor.

Dage med Oskar

"At have et eneste barn, er som at jonglere med en enkelt bold."

citat, magen min.

Og ja, livet er så meget lettere med bare et barn.

Vi har spist let, der skulle ikke købes megastort ind og vasketøjskurven har end ikke nået halvt fuld mærket. Der har så til gengæld været tid til at forkæle den lille kejser, nu han ikke havde sine to oppassere.

Vi bankede et par sandwiches, nogle nektariner og en flaskefuld hyldeblomstsaft ned i pusletasken, greb fiskenettet og en spand, og satte kurs mod Dragør.

Magen fiskede, Oskar og jeg spiste ;o)

Der kom en enkelt krabbe forbi og den hapsede magen i nettet. Den var...

ikke lille.

Uha, sagde Oskar, og kiggede bekymret på kløerne. Ja, sagde magen, de kan godt nappe. Og stak skovlen ned til krabben, som straks greb fat og holdt MEGET godt fast. Oskar bakkede et par meter: se mor!

Mor holdt sig på afstand. Man har jo skaldyrsallergi, not? På et tidspunkt krablede dyret over kanten og humsede hen mod kanten af broen. Jeg protesterede ikke, og Oskar holdt sig også på afstand. Så! råbte han. Nu skal vi ha IS! (is skal ligesom TRYKKES ud, helt nede fra maven, IS! 20 af de råb om dagen, og man har mave som et vaskebræt!)

Så dappede vi op til isboden og købte en vaffel med en enkelt kugle, soft ice og krymmel. KÆMPE IS!!! Vi vandrede ind i den stille bydel, mellem stokroser, billeder af gæs og brosten. Oskar spiste og spiste, og endelig nåede vi en bænk. Her sad han så og anråbte enhver der kom forbi: Hej! Og de blev alle sådan lidt overraskede og vældigt glade, for der sad jo det her lille glade hovede og smilede til dem med is i hele femøren.

Hvor bliver man let om hjertet, når vejret er så dejligt! Og hvor skulle man altid have en 3-årig at hive op af tasken til at bryde isen ved diverse sammenkomster...

Selvfølgelig spiser man sin isvaffel sådan lidt fra den ene og den anden kant.... noget man skal prøve af. Nu har Oskar så lært at det ikke er skidesmart at spise spidsen af vaflen først, den dryppede, gjorde den. Så vi gik videre.

Og så mødte vi en kat....

Hej! sagde Oskar og rakte sin is frem for at klappe katten (!?). sluuuurp sagde katten og slikkede og slikkede, til stor morskab. Se! jublede Oskar. Senere blev han lidt bekymret, for blev der noget tilbage til ham? Nej, sagde hans forældre, nu lægger du isen til missen. Det gjorde vi så, "hejhej kat, hejhej is", råbte Oskar.

Så rundede vi et hjørne, og der stod den fedeste, flotteste, blankeste amerikaner bil.

Oskar stoppede åndeløs op.

"Sej" sagde han så. Ejeren gnæggede bag os. Kan man få større kompliment fra en 3 årig?

"Uha jeg er tung" sagde Oskar og satte sig ned. og så måtte mor bære ham resten af vejen til den kedelige familiebil.