Han er jo nuttet, ham den lille Oskar....
og det lader til at han har flere tilbedere end den nære familie; i hvert fald bliver der spurgt efter flere indlæg om Oskar.
Vi har været i Italien denne sommer - ja, jeg er ret så meget bagud i beretningen om familien Kaos gøren og laden. Rom og Amalfi - derom senere - men der sad vi i skyggen på en lille cafe ved stranden, mens solen stod zenit og gjorde det sorte vulkansand endnu mere hot end det allerede var. Vi havde bestilt burgere, fritter og salater efter smag og trang, samt øl, cola og "splite" til Oskar (det er selvfølgelig det, spliderman drikker!)
Drinks ankom: to gange Cola, med sirlige citronskiver på kanten, og en "splite" on the rocks.
Oskar stirrede misundeligt på de stores cola. Sluuuurp sagde det, så var Magnus færdig. Oskar stirrede stadig.
Moaar? Må jeg godt få Magnus appeltron?
Så hvad kan den her fætter hedde andet end appeltronen?
Opskriften er herfra, garnet er mayflower fra 1978 eller deromkring.... og nu er garnkurven også snart tømt for al det gamle bomuld..
Appeltronen er i familie med tomaten.
Og en tomat er på vej til LindaT for kommentar nr 2500! Tak til jer allesammen, for de mange søde, rare, hyggelige kommentarer!
Selvfølgelig er det da en appeltron, men bliver man ikke lidt påvirket af at den kigger sådan på en? Er seriøst imponeret over dine gør-det-selv-planer. Undskylder mine manglende initiativer på den front med 10 tommelfingre, men i virkeligheden er der måske bare tale om mangel på mod? Sejt gået, i hvert fald!
Posted by: Lise (fru Kvist) | September 20, 2010 at 10:04 PM
Det er da den seriøst underligste appeltron jeg nogensinde har set i mit lange liv.... Meget passende navn! (er der ikke lidt Darlek over det dér øje?)
Posted by: Christine | September 15, 2010 at 10:53 PM
Åhh de unger altså - måske du også får en samtale snart med Oskar om forskellen på muslimer og kristne.. og ja den kender jeg så fra min 4 årige ven, det er da nemt at se forskel.. tissemænd jo!
Posted by: Garn, hund & kat | September 15, 2010 at 01:42 PM
Det var da også urimeligt at der ikke fulgte en appeltronskive med spliten!
I grunden sært hvordan børns udtale'fejl' er både morsomt og sødt
- mens det hos voksne gør et ganske andet indtryk.
Posted by: tanterne | September 15, 2010 at 08:50 AM