Nips. Et ord, der giver mig nervøse trækninger ved tanken om min datters værelse, der er spækket til randen med glimmerfeer, stearinlys og smykkesten, babuschkaer i alskens str og meget, meget meget MEGET mere....
Engang var jeg selv sådan. Det holdt indtil jeg flyttede fra min første kæreste, levede 1½ år i Wien næsten uden nips og siden indtog min helt egen hybel, med stel i farver JEG kunne lide (lilla), og meget lidt nips. For alt i verden ikke tørrede blomster. Så morsomt er det heller ikke at støve af....
Men nipsenålene har fulgt med indboet. De blev lagt væk da jeg fik børn, for de glitrende, farvestrålende glastingester med spidse nåle var bare SÅ spændende. Især også for besøgende børn. Således har Oskar aldrig set dem (nu passerede han lige forbi med et lumsk blik - nå, han var bare på vej til køleskabet....). For nylig sendte min svigermor en lille hyggepakke til familien, og deri lå også en nipsenål til mig. Sjovt at hun huskede min gamle passion for dem. Jeg tænkte på de hengemte nipsenåle, men blev enig med mig selv om at de stadigvæk var lidt for interessante, og at vi risikerede brækkede arme og ben, hvis jeg satte dem i det høje vindue over trappen. For beses, det skal de garanteret!
Idag bloggede Karen Klarbæk om nipsenåle, og så kom trangen til at se dem pludselig væltende. Der er en elefant, ræv, hund, mariehøne, terning..... nogle havde jeg helt glemt...
Der var også en giraf og en 3-armet kaktus, men de ligger brak uden nåle.
Skakpuden samlede jeg over et par år. Min daværende svigermor arbejdede af og til i København og så smuttede hun forbi glaskælderen og købte en nål til mig. Der knækkede lige en bonde da jeg stoppede dem i puden. Måske man skulle se om glaskælderen stadig eksisterer? Man kan også købe dem i Tivoli...
Om jeg spiller skak? No way, gaaaaaaab! Jeg er til alle mulige IQ udfordrende spil, men skak, det gider jeg godt nok ikke. Støvet, langtrukkent, associeret med gabende kedelige mænd i islændersweaters eller ternede fedtede jakker - og sure piber. Wadr!
Nu må vi se hvor længe de kommer til at stå fremme... Nok til de er så dækkede af støv at jeg ikke gider se på dem mere. Forhåbentligt ikke til Oskar har pillet...
Det er aldrig for sent at begynde, Angelika ;o)
Glasfugle, hvad størrelse? Jeg så nogle fine, ret store nogen, i Butik Unik i Næstved.
Hellere nipsenåle end marsvin (og døde kaniner.....). I øvrigt tak for sidst, Oskar blev meget glad for svampebobfirkantsengetøjet (fedt ord til Rummikub!)
Det var hyggeligt at møde dig, Lene! Hvad bruger man nipsenåle til...bombombom.... tror det er en slags voksensubstitut for glansbilleder og perler og glimmerfeer og.....de står bare og står. Og samler støv...
Posted by: Linda herself | October 01, 2010 at 05:14 PM
Hvor er jeg glad for, at du selv nævner ordet STØV. Det var min første tanke, hvordan støver man den slags af? I næste øjeblik vidste jeg det! Du skal have dig en fisterkost, den kan sådan noget!
Men, øh - hvad BRUGER man de nipsenåle til?
Og tak for sidst, forresten :-)
Posted by: Lene L., Ebeltoft | September 29, 2010 at 01:17 AM
Jeg så nipsenåle på Fanø - og tænkte på dig....
Du hænger nu sammen med begrebet "nipsenåle" i en anden persons bevidsthed.
Syntes bare, du skulle vide det!
Posted by: Christine | September 28, 2010 at 05:45 PM
Ganske pæn samling. Nipsenåle samler jeg ikke på, men aahhhm glasfugle.
Posted by: Ulla | September 22, 2010 at 08:33 AM
Det er da en imponerende samling. Nipsenaale er gaaet min naese forbi. Maerkelig nok, for jeg har samlet paa mange sjove ting ;-)
Posted by: Angelika | September 21, 2010 at 08:09 PM