I går skulle vi til 70 års fødselsdag og jeg udset mig denne festivitas til at lufte ballonerne - altså dem på kjolen!
Skørtet havde jeg ikke haft tid til i den forløbne uge...
Jeg er kvinden uden skygge, har drøntravlt på arbejdet, pisker hjem for at fod
re af, vaske tøj, hjælpe med lektier, putte, for siden at løbe en tur på 48-50 minutter og derpå falde bevidstløs omkuld. Og næste morgen starter så med at tømme opvask/vaskemaskine/hælde nyt i og lave madpakke, hælde teenagedatter ud af sengen og få lillemanden væk fra den skærm han har klistret sig fast i.
Så aftenen før fødselsdagen fik jeg klippet stoffet, men måtte gå i seng 23.30 fordi mit hovede gjorde så ondt, så ondt. Jeg kunne faktisk næsten ikke udholde lyden af de sprøde chips Fie kastede ind i gabet og knasede, så hun var nødt til at gumle dem ganske stille og langsomt.
Næste morgen stod Oskar op kl 6.25... mit hovede gjorde lidt mindre ondt - tror faktisk det skyldes hårfarvningen, men så ved jeg det til næste gang. Og så kastede jeg mig over projekt skørt. Det tog fra kl 7.15 til 11.45.
Jeg havde lavet en regnefejl, så der er til flere skørter. Tror måske Oskars små veninder kan bruge et strutskørt til deres sokker ;o)
Lidt løst i taljen, men jeg havde ikke tid til at pille taljebåndet af igen, så der blev sat et par interimistiske hægter i istedet. Og så på med kjolen. Nøj, hvor blev det fint! kjolen løftede sig rigtigt flot ud fra benene og sjaskede ikke ind.
Tyllen kradser lidt, men ikke noget jeg vil få spat af - og hvis jeg kommer til at bruge det meget, vil jeg nok regne ordentligt efter og se om jeg ikke vil investere i det lidt "lækrere" nylonfidus. Så vil det også være mindre gennemsigtigt. Kunne godt tænke mig et i sort også... Men som så skulle bruges som nederdel.
Her er vi, kjolen, skørtet og mig.
Jeg syntes bare jeg var så fin, så fin. Kjolen sidder lidt tæt, så mine løbeture skulle da gerne munde ud i at den sidder lidt mindre tæt om taljen.
Sandalernee er nogle ret flade og utroligt billige fra Deichman til 169 kr.
Du ser fantastisk ud ;-)
Posted by: Nanna | June 11, 2013 at 12:38 PM
Wauw- smækker er du! Jeg er fuld af beundring med hensyn til skørtet. Jeg har lavet et til en konfirmationskjole jeg syede for nogle år siden og jeg var ved at gå op i limningen over det tyl. Hvor er det dog irriterende at have med at gøre.
Posted by: Anne | June 10, 2013 at 04:53 PM
Rigtig flot! Og super at skørtet lige får et løft. Du er da bare for sej med dit løberi! ;-)
Posted by: Dorthe T | June 10, 2013 at 03:27 PM
Du ser vidunderlig ud i den kjole. Sommer og sol.
Tåler den en tur i IKEA?
Posted by: LindaT, Kastrup | June 10, 2013 at 07:32 AM
Fantastisk! Den kjole er helt perfekt til dig.
Posted by: Christine | June 10, 2013 at 07:17 AM
Hvor er du fin! Stanglækker :-)
Posted by: Marianne | June 09, 2013 at 07:58 PM
Den klæder dig vildt godt :-)
Posted by: Angelika | June 09, 2013 at 07:06 PM
Du ser da herrelækker ud. Hvad skal det ikke ende med med de løbeture ;-)
God søndag aften.
Lene
Posted by: Lene Zaar | June 09, 2013 at 06:27 PM