Genopstandelse

Husker I føniksen Fawkes fra Harry Potter?

På et tidspunkt har den mistet sin storheds glans og ser sølle og afpillet ud; til sidst går den op i flammer og genfødes af asken.

 

Jeg tror jeg er en føniks. I løbet af de sidste par måneder har alskens modgang ramt os, og jeg har følt mig mere slidt og gennemsigtig end nogensinde. Indtil jeg så endelig gik op i flammer. Nu sidder jeg og basker lidt i asken.

Efter en lang og udmattende måned var lørdag morgen den første hvor jeg ville kunne slappe af - når jeg altså havde ryddet op efter fredagens studenterfest. Da jeg endelig kunne lave den første og virkelig velfortjente kop kaffe, var der ingen mælk. 

I alle de måneder har jeg kæmpet videre på mine små ben uden at gå ned, uden at fælde en tåre, men nu... jeg trængte bare sådan til den kop kaffe. Waaaaaah.

Da tåren var trillet, gik jeg ind til naboen og fik en sjat mælk til kaffen. Og var så parat til at tage livet som det nu flaskede sig. Tænker lidt at det var der, jeg blev genfødt af asken.

 

Det vil blive en meget lang føljeton, hvis jeg skal beskrive alt hvad der er sket de sidste mange måneder.

Så i en lidt forkortet version:

datter fik diagnose, Asperger med generaliseret angst som komorbiditet. Dvs at hun ud over at have Aspergers syndrom også skal kæmpe med en angst som ikke skyldes en bestemt ting, men kommer ud af det blå - dog oftest når hun er stresset. Og stress, det er Aspergerens akilleshæl, alt stresser. En lang skoledag med mange sociale kontakter udmunder i uendelig udmattethed, hvor hun er nødt til at chille i timer foran flimmeren; det er den eneste måde hun kan lukke for larmen i hovedet. Needless to say, at det var umuligt at kombinere en ny diagnose, som man end ikke selv kan forstå endnu, med det pres der er på et gymnasium, socialt og arbejdsmæssigt. Hun gik ned med et brag sidst i februar. Og da støvet havde lagt sig, fik hun dødskysset af kæresten.

Hun forsøgte virkelig at rejse sig, hun deltog i møder med UU vejleder, ville så gerne igang med en uddannelse, for som hun sagde: alt handler om tal; min vægt, min højde, min IQ, mine karakterer - har jeg ingen tal, så er jeg ingenting.

Men selv det at vælge den rigtige bro der fører til den rigtige uddannelse, det var et voldsomt pres. Oveni kunne handicapcenteret og psykiatrien ikke blive enige om hvem hun hørte til hos (= kr kr kr, hvem skal betale?), så dem kunne vi ikke få hjælp fra. UU vejlederen derimod var en god støtte, han gjorde virkelig en indsats for at finde den rigtige vej for hende. 

 

Hun endte med at udvikle psykoser, muligvis af overbelastning, måske også af den angstdæmpende medicin. Nu er hun indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling på 4 uge. I starten var vi hos hende hver dag på skift, for de omgivelser virkede helt forkerte, en skrøbelig lille pige blandt fuldvoksne psykotiske patienter. Men vi havde også to andre at tage os af, udover vores arbejde.

Hr mand trak alt det han kunne ud af sin kalender. Jeg var nødt til at tage fridage. Magnus skulle til studentereksamen. Oskar kunne ikke forstå at det ene øjeblik sad hans søster i sofaen, den næste morgen var hun væk. Og han måtte ikke besøge hende. Det er i sagens natur begrænset hvad man kan indvie en 10 årig i uden at give ham traumer for livet. Selvom hun har været svær at leve med de sidste mange måneder, savnede han hende. Han var ked af det og frustreret og det kom til udtryk i skolen. Konflikter, slagsmål, kast med møbler. Og hende med nye psykoser og meget svære situationer, som ikke skal beskrives her. 

Så var der lige to fødselsdage der skulle klares, plus alt det løse (andres fødselsdage, gavekasser, afslutningsfester, syge bedsteforældre) - og hov, nå ja, Magnus studenterfest...

Og hr mand der skulle på konference i Japan. Imens han var væk ville jeg skulle have Oskar på klub, som først åbnede kl 10, og han ville aldrig komme afsted i tide hvis han selv skulle administrere det. Jeg ville skulle besøge Fie og klare husholdningen, og gå på arbejde. Der var slet ikke timer nok i døgnet til det :o(

 

Mine fjer faldt af, jeg blev gennemsigtig, følsom; andres brok over bittesmå ting var ulideligt. Livet var en ørkesløs kamp. Jeg glædede mig til min ferie, men vidste også at det ikke ville blive ferie som jeg ønskede det. Åh at få lov til at sidde og sy i timevis, besøge veninder, bare gøre som jeg havde lyst til. Man er langt ude, når man begynder at drømme om et liv som pensionist!

 

Da jeg kørte mod mit arbejde torsdag morgen, havde jeg hovedpine og slet ikke lyst til at tage afsted. Udenfor sad en af mine kollegaer og græd, hun var blevet fyret. Og da jeg vidste at hun på ingen måde havde gjort sig fortjent til det, var der kun en mulighed, og den nedskæring ville helt sikkert også involvere mig. Ganske rigtigt. Jeg nåede lige ind på mit kontor, så blev jeg kaldt ind til min leders kontor, hvor HR damen med leen ventede. Fritstilling fra dags dato + 4 måneders løn + professionel hjælp til at finde et nyt job.

 

Det var en lettelse af dimensioner. Jeg havde forlængst bestemt mig for at jeg skulle væk og videre, jeg havde en forudanelse om arbejdsstedets fremtidsplaner, og det var ikke noget jeg så mig selv være en del af. Jeg havde ikke haft overskud længe, men omkring 1 maj var jeg begyndt at søge nye stillinger. Jeg har endda været til to jobsamtaler der dog ikke endte med en ansættelse.

Nu ville jeg have tid til at søge mere målrettet og endda få hjælp til det uden selv at skulle betale, jeg ville have tid til mig selv og alt det, jeg ikke har kunnet gøre i månedsvis - ja næsten årevis - og jeg ville kunne passe lidt på Oskar. Det var simpelthen en appelsin i min turban.

 

Jeg føler mig som genfødt, og lidt grim og forpjusket.

Men først skulle jeg jo igennem flammerne. Studenterfesten.  DEN er en historie for sig ;o)

 

 

Comments

[Miri]

Du godeste, du er godt nok udfordret af det der liv. Har så stor respekt for din evne til at komme igennem og videre. Tanker fra mig :)Og tillykke med studenten :)

[Kirsten]

Kære Linda
Tillykke med studenten. Og uanset, at en fyring er træls, så glæder det, hvis den lige kan give dig et pusterum. Håber at I kan få en forlænget god sommerferie og nå at få groet lidt fjer inden efteråret.

[Angelika]

hej Linda,
først engang TILLYKKE med studenten :-) Det er ikke svært at regne ud hvor dårligt du har det, siden en sjat mælk, eller manglen samme får tårerne til at trille.
Nu må det virkelig snart være jeres tur til en masse positive oplevelser ! Jeg krydser fingre for at Sofie får den hjælp hun har brug for, for at komme videre i livet. Det tager sikkert noget tid at lære at leve med diagnosen.
Når man skal se noget positivt i din fyring, så det at du får tid til at passe på dig selv og på børnene.

knus
Angelika

[Marianne]

Linda, hver gang jeg føler trang til at klage over småting, tænker jeg på dig. Og så tænker jeg, at jeg ikke aner hvad modgang er. Du er så sej og sød og god - og heldigvis er du ikke alene. Glæder mig til at sde dig og ikke mindst høre om studenterfesten ;) Knus, Marianne

[Miri]

Hold da op ,det liv giver udfordringer. Flot at du kan rejse dig og har mod på det hele. Respekt og knus herfra

[Christunte]

Det er godt, at der kan komme noget godt ud af det for dig. Sikke da en omgang!
Tillykke med Magnus, og tillykke med at du nu langt om længe får lidt tid for og til dig selv.

[tanterne]

Åh sikken en beretning.
Undervejs nåede jeg helt at glemme at efter Fawkes er gået op i flammer,
spirer der nyt liv frem i asken. ;-)

Så ber jeg til, at din Aspie også finder et liv at leve.

[Lisbeth]

Velkommen tilbage du stærke fugl Føniks. Eller en tumling, der formår at rejse sig hver gang, jeg er imponeret. Håber det nu vender for jer alle sammen, og tillykke med studenten, glæder mig til at høre alt om studenterfesten mm. Knus.