Jeg har altid haft svært ved det der "til pænt brug", faktisk siden 4-5 klasse i folkeskolen. Det var meget moderne med lange nederdele, og vi havde syet lange lilla fløjlsnederdele i baner i håndarbejde. Vores lærer syntes det kunne være så flot, hvis vi alle tog nederdelene på til den årlige skolefest, det ville være et prægtigt syn når vi marcherede ind klassevist (ligesom når OL starter ...).
Min mor havde forlængst bestemt OG indkøbt det jeg skulle have på, nemlig en rød lang nederdel, med frugter i hysteriske farver. Gennemknappet. Men hun bøjede sig for flertallet, og nederdel en kunne bruges til de kommende konfirmationer hos kusinerne.
Not. For i løbet af et par måneder udvidede mit hofteparti sig, så nederdelen kunne ikke lukkes. Nøj hvor var hun rasende! Som om jeg kunne gøre for det....
Siden har det ligget i baghovedet af mig; den der gemmer til natten osv.
Så når jeg indkøbte kjoler til min lille pige, fik hun lov til at bruge selv de fine velourkjoler i børnehaven. Hun gik i dem til de var tæt på at sprække og havde fuld fornøjelse af dem. Og malede de med resulterende klatter på tøjet, så kunne det vaskes af, for ingen får jo lov til at lege med noget der ikke er vandbaseret i dag.
Jeg har nogle enkelte kjoler til meget fint brug - eller rettere, de er så fine at det ikke er så tit, at der er basis for at bære dem. Det er ikke så velset med perler og silke i laboratorier. Resten bliver brugt, også selvom det virker lidt overdressed. Hvis jeg synes jeg er fin, er jeg ret ligeglad med hvad andre tænker. Lidt kongelig har man vel lov at være. Og de andre har vel det tøj på, de føler sig godt tilpas i.
Disse handsker er meget smukke, men ikke superanvendelige til cykelture. Dels blæser det ind gennem det fine muslingemønster, dels slider styrets håndtag enormt på tommelfingeren. Jeg tror ikke Arwetta er slidstærkt nok, trods 20% nylon, når ikke engang Opal med 25% nylon kan klare sliddet.
Men fine er de, og måske er det ikke så ringe trods alt at have et par vanter, der altid er pæne og rene.
Mønsteret fandt jeg i et nummer af The Knitter, som en god veninde havde i overskud. Jeg havde strikket den ene handske færdig og sad og gloede på pegefingeren; den var KÆMPESTOR! Og jeg kunne ligesom ikke gå tilbage og ændre på antallet af masker eller fordelingen til fingrene. Jeg var endt med at slå færre masker op mellem fingrene for de fleste andre fingre for ellers blev de for brede. Og bredden på hånden var sådan set også OK. Så jeg pillede pegefingeren op og strikkede et par masker sammen helt nede ved mønsteret, det hjalp lidt.
Tommelfingeren var gudsjammerligt for stor og en anelse deform, så der måtte jeg strikke den i facon med indtagninger på indersiden af tommelen. Jeg hader nødløsninger.
Opskriften er også på Ravelry og der er en kommentar fra designeren hvor hun fralægger sig ansvaret for fingrene:
"The number of stitches used for individual fingers have been worked out referring to the ‘Progressive Gloves’ article in the Winter 2003 Interweave Knits which seems to be a widely loved article on glove knitting, hence the larger index finger compared to the middle and ring fingers. It’s not just something I made up!"
Så jeg vil faktisk anbefale at man overfører det fine mønster til et handskemønster man kender i forvejen. Der er kun mønster på oversiden; den anden side af handsken har ca 8 cm rib (1 r 1 vr) forneden og er derefter rent glastrik.
Faktaboks:
garnforbrug: 48 g Arwetta classic
pinde: 2.5
Opskrift: Cockleshell (Ravelry).
God ide at få brugt det fine tøj!
Fede handsker, men hold op, hvor er det irriterende når maskeantallet er så tosset....
Posted by: Christunte | September 13, 2016 at 09:12 PM