På listen over ting, jeg har fået nørklet men ikke udbasuneret om, er jeg kommet til skildpadderne.
Jeg havde nogle rester tilbage efter hækling af babytæpperne til fødeklinikkerne; jeg forsøgte at hækle et stribet zigzag tæppe, men kombinationen af farverne var gyselig. Så de rester blev lagt til side, måske kunne de bruges til noget andet en dag.
Så proklamerede en kollega at hun skulle have barn nr 3, og hvad kan man give en baby der arver alt fra sine søskende?
Noget hjemmelavet - måske noget nuttet. Jeg overvejede om jeg skulle lave et lille patchworktæppe, men der var ikke helt tid nok. Og hækle kunne jeg også gøre hvis jeg var med s-toget og mens vi vågnede til fjernsynet om morgenen.
På det tidspunkt var Nûno kun lige startet op med sin hækleblog, i dag har hun jo et kæmpe udvalg af fantastiske arktiske dyr (opskrifterne kan købes på Ravelry). Men hendes mor havde fremvist hendes meget fine bideringskanin og da jeg ledte efter opskriften, faldt jeg over dette fantastiske billede på hendes Instagram profil. Så dejlig en padde, og de der flaprende luffer, SÅ skønne! Det var så ikke en af Nûnos egne opskrifter, det var Vibemai, der også har en rigtig fin Instagram samling og her er linket til opskriften (bloggen er desværre pakket ind i reklamer, men der er sådan en lille rullemenu øverst til venstre, hvor man kan se hendes andre kreationer).
Jeg lavede først en grøn - og det var så dejligt at jeg også kom til at lave en rød. De vakte stor glæde hos de to modtagere, for der dukkede sørme endnu en kuglemave op på arbejdet.
I starten af året fik jeg den her "brug resterne" ide, og jeg har faktisk hele tiden været igang. Den lille kasse bugner af garn, og jeg finder jævnligt opskrifter på Pinterest, der LIGE vil passe til netop et par solo-garnnøgler/rester.
Bomuldsgarnet dukkede op igen da jeg gennemgik garnlageret, men det eneste jeg så for mig, var skildpadden. Så resterne røg tilbage, for padder gad jeg ikke lige. Et par måneder senere var det dog lige hvad jeg trængte til. Hoved, skjold, fødder - og så skete der ikke mere.
Jeg er sådan een der får vildt meget energi af at afslutte, men engang i mellem kan jeg ikke finde energien til at sætte gang i afslutningen.
Så padden lå hen uden mave, men ellers klar til montering (det gør man samtidig med at maven hækles). Men da jeg først havde fået taget hul på det med at montere pude mm, var der ingen energibarriere: det tog ventetiden mens Oskar var til fodboldtræning, så var den padde færdig.
Nogen gange kunne det være nyttigt med sådan et energi-termometer til sit projekt: hvor meget energi skal der til for at dette kan færdiggøres? Og hvor meget vil der blive frigivet?
Lige så snart den padde var færdig, skete der tre ting:
- Oskar huggede den; den hedder Flapre og sover sammen med ham og de 3 isbjørne og Pikatchu. (note til mig selv: glem alt om at lave en barselsgavekasse, så længe Oskar er i bamsealderen)
- Jeg fik energi nok til at sætte gang i den næste montering, nogle fingervanter jeg startede på da vi var til strikkefestival i Esbjerg. Det er 2 år siden.
- jeg fik lyst til at hækle en i dobbeltgarn, så jeg kan få bugt med ALLE de bomuldsgarnsrester jeg har, et kæmpe kulørt skjold! Men jeg venter lige til Sofies stribede trøje er færdig. Og dog... kender nok en der kan bruge sådan en fin padde.
Faktaboks:
garn: diverse bomuldsrester; meget lidt sort og hvid, mindre end 1 helt nøgle til krop og til skjold.
hæklekrog: 3.5 til lufferne, 3 til krop, hoved og skjold.
fyld: pladevatsrester
opskrift: Vibemai
Comments