Engang i foråret havde jeg forkælet mig selv med en af Kim Hargreaves bøger, Honey.
Jeg så mig straks lun på den lille trøje der hedder Bibi, og regnede på garnforbruget når nu jeg havde noget fint lilla Fonty angora på lager. Desværre manglede der lige præcis 1 ngl og kunne man virkelig forvente at nogen havde det liggende stadigvæk - tror det var helt tilbage i 2007-2007 at Bendix garn solgte ud af det. Utroligt nok var der en bekendt, der faldt over hele 2 ngl i sine gemmer, så om ikke så længe kan jeg gå igang med Bibi.
Også den lille Madeline-bluse fangede mit øje, og jeg tænkte straks på noget smukt LILLA cotton viscose jeg havde liggende - det kan man jo heldigvis købe endnu. Desværre var de ekstra nøgler jeg købte af en hel anden nuance, meget mere rosa i skæret. Så det må jeg finde et andet formål til. Ved ikke om jeg tør satse på at der er nok til for-bagstykker, og ærmerne så kan laves af det rosa-agtige. Lidt for meget nødløsning.
Mens jeg sad og skumlede lidt over den forkerte nuance - og det manglende angora - så jeg huen på forsiden. Og så vidste jeg straks hvad de to nøgler multifarvet garn jeg havde arvet fra Lisbeth skulle bruges til.
Faktaboks:
Garnforbrug: 74 g British Bluefaced Leciester-DK, Blue Moon fra Angels & Elephants
Pinde: 3.75 til rib, 3 til retrillerne, 4.5 til pulden.
Opskrift: Kim Hargreaves Jerry Beret fra Honey
Comments