I dag er det mere en overspringshandling, et kedsomheds-checkin, et "hallo... Er der nogen der er i live?" Et fjernsyn uden programoversigt. Man kan vælge at lade være med at læse kommentarerne til diverse indlæg, som ikke er oprettet af nogen man kender. For at læse dem er er da ligesom at løfte en sten hvorefter alskens kryb fistrer rundt. Hold nu da op, der er nogen brokministre og jantelovshåndhævere imellem. jeg bruger det efterhånden mest til at se om "der er noget", helt i Niels Hausgårds ånd: så klæder hustruen manden ud og sender ham en tur rundt om huset for at se om der er noget.
Det er der sjældent. Istedet bliver jeg så fanget ind af en flok stinkdyr på tur eller en odder i et badekar eller...
Jeg prøvede så at melde mig ind i diverse grupper. Den ene er godt nok meget aktiv. I starten var jeg ved at få flip over at hvert eneste indlæg startede med "Så fik jeg..."
jo lige lavet en sofapude/dækkeserviet/klippet stof/ryddet op/købt...
Efter et par uger så jeg det ikke mere.
I den pågældende gruppe dukkede pludselig en forespørgsel op, om hjælp til at færdiggøre et projekt. Sjovt nok var det en kollega, der netop var vendt tilbage efter 1 års barselsorlov. Jeg tilbød at kigge på det. Det er et meget sødt projekt, men også ret ambitiøst taget i betragtning at hun ikke kan sy.
Hun har tegnet familiens hænder af og limet på forskellige stofstykker. Nu skulle de så bare fæstnes, felerne syes sammen og så skulle der bagstykke og lukkekant på.
I påsken fik jeg zigzagget rundt langs alle hænderne. Det tog sin tid, for der skulle vendes meget roligt og forsigtigt i fingerspidser og mellemrum. Men til sidst kørte det, omend jeg fik hulens ondt i min lille fod. Jeg er og bliver højrefodet.
Nu skulle de så syes sammen, men da jeg begyndte at måle op, kunne jeg se at der ville være brug for en horizontalrække der var kortere end de andre (28 cm), en der var længere (30 cm) og 2 rækker med 30 cm. For oldefars hånd fyldte pænt ud på stoffet, og nogle af de øvrige var klippet smallere. Og vertikalt, måtte en række være 25, en 22.5 og de øvrige 23, igen fordi de store hænder fyldte godt til, og andre var klippet smallere.
Så jeg brugte en aften på at måle, lægge op, finde den rigtige kombination og skære til.
I Hillerød er der en dejlig stofforretning, der ikke er en Stof2000/Stofogstil, og hvor de har lidt anderledes stoffer. Her fik jeg dels en tekstilpen - for jeg ved ikke om hun har brugt en vaskeægte pen - og et par forslag til lukkekanter med henholdsvist et grønt eller et lilla kantebånd. (Har I lagt mærke til hvor mange der "bøjer" lilla i flertal, feks de lillae blomster? Har dog heldigvis ikke hørt "et lillat bånd")
Lige da jeg skal forlade butikken kommer jeg i tanke om at jeg da også lige skal se deres fleece, for jeg ved jo ikke om hun vil have syntetvat i, eller måske et lidt tungere fleece. Butikken havde så to farver fleece OG endda et par færdige tæppeeksempler. Det kunne vi lide.
I denne weekend får jeg så tegnet teksten op. Jeg forsøgte først at brodere et B med fladsting og et E med kædesting. Det tog henholdsvis 30 og 20 minutter. Der er mindst 240 bogstaver, så det ville tage 120 timer - DET har jeg hverken tid eller lyst til. I løbet af næste uge kan jeg nok få syet de 16 felter sammen, og så må jeg se om ikke jeg kan komme forbi stofforretningen igen i næste-næste uge. Denne her uge er med ukendt ta-hjem tid, måske 18.30ish. Sådan er det bare, det er det jeg får min løn for.
Jeg har fundet diverse stofrester frem til at lave æblegrydelapperne fra HappyScrapsewing, de ligger nystrøgne og venter på at vi kan lege.
Og så er der alle de øvrige halvfærdigeprojekter, der venter på Fies gamle værelse, nu bedre kendt som mit projektmausoleum. Mit mål for 2018 er at få fuldført så mange af dem som muligt.
Sendt fra min iPad
