Min aktivitet her på bloggen følger mit hverdagsliv. Er der kaos, og det er der ofte pt, er der ikke overskud til ret mange ting, hverken samvær med andre, løb, yoga, eller rengøring. Jeg falder omkuld på sofaen og stener. Ikke engang et strikketøj har jeg overskud til at gå igang med.
Mit strikkeslæng og jeg tog til Saltum Uldfestival i forsommeren, og der købte jeg ellers et kit til en stribet trøje fra Garngaragen, og garn til en fin Sanne Fjalland cardigan. Men jeg er ikke kommet i gang med nogen af dem. Man skulle ellers tro at det var lige til at gå igang med, når beslutningen om farve og garntype var taget. Men nej.
Jeg har gransket min sjæl for at finde ud af hvorfor der er denne opstartsblokering, og kom frem til at der nok var negative vibes fra de ting, der lå rundt omkring i mit lille hjem og kun manglede ganske lidt i at blive færdige.
Erkendelse fører dog ikke nødvendigvis til aktion. Man kan opfinde mange overspringshandlinger; jeg er i hvert fald rigtig god til det. Broderiet var en god overspringshandling, for der er ikke så mange ufærdige ting i den kategori i mine bunker. Troede jeg.
Jeg ville gerne igang med noget sortsyning, og havde lånt en bog på biblioteket med mønstre. Jeg har endda fundet inspiration til et projekt i en facebookgruppe (Broderi for sjov). Men så var det at jeg kiggede lidt dybere i min broderiskuffe for at finde et stykke hørlærred, der var stort nok.
Og der fandt jeg et juletræ, som jeg ved at jeg startede på mens jeg læste på universitetet, og vist også mens DalleValle stadig havde butik i Århus.... tror broderegarnet var købt der. Det er nemlig ikke originalt DMC garn, men en billig kopi. Nu er det gjort færdig, og så kan jeg så tænke over hvad det skal bruges til. Skal jeg sætte det i en passepartout og bruge det som julekort? Eller skal jeg sy det ind i et pudestykke som jeg sender til min mor?
I samme skuffe ligger der fire dækkeservietter. De tre er færdige, men den sidste er jeg ikke kommet så langt med. Dem startede jeg på I 1989. Jeg broderede lidt på dem i de år vi boede i Amsterdam; de kom frem ved juletid og var en passende køretursadspredelse. Allerede dengang havde jeg mine tvivl om jeg nogensinde ville kunne få dem i brug, for med små børn er hvide dækkeservietter ikke det smarteste.
Det er nok den tvivl der har sat færdiggørelsen på standby. De er supersøde, men hvornår skal jeg bruge dem, og nu er vi jo ikke længere kun fire, men fem.... jeg har overvejet om jeg kunne sy dem ind i noget andet.
Nu tror jeg bare at jeg broderer den sidste færdig. Og så kan de komme på bordet, når vi spiser morgenmad eller andet, der ikke efterlader umulige pletter. Hellere det end at de ligger og mørner i en skuffe.
En ting jeg har fået færdig, næsten, er den lille nålemappe. Her er den vist inden jeg syede for og bagstykke fast.
Jeg kom til at sy elastrikken for stramt på, fordi jeg ville have at hullet til en knap, som jeg alligevel ikke syede på, kom til at side midtpå. Og skævt blev det også. Så måske i dag tager jeg den lille saks og får flået de sting op, der holder på elastikken i den ene ende, syr den fast og syr også den røde knap på, bare som pynt.
Elastikken holder mappen sammen, så saksen ikke falder ud og klipper ting op. Det trick har den lille møgsaks nemlig lavet før, hvor den klippede i et virkeligt flot hårspænde bestående af 2 kamme holdt sammen med elastiske perlekæder. Det kunne være jeg skulle skifte elastikken I det hårspænde....
Der ligger faktisk et par broderiting mere. Det må blive en anden post.
