Bedre sent end aldrig

Det er slet ikke det ringeste motto at have, når man har gang i mange ting.

I mit projektmausoleum, tidligere kendt som Snorkfrøkenens værelse, står et trefløjet garderobeskab. Der er plads til meget garn og meget stof. Og der er også et par skuffer, hvoraf den ene har været dedikeret til indlægsstoffer - og noget blandet, den anden har der været silke-filtningsting - og noget blandet , og i den sidste - en del blandet samt en masse afklippede buksedele fra Oskars utallige døde Adidas bukser, til brug af lapning af de mindre ødelagte bukser.

I et forsøg på at danne mig et overblik over hvad jeg egentlig har liggende af ting og sager - og noget blandet - gik jeg igang med skufferne. Hylderne var allerede pænt inddelt med plastkasser, så dem var jeg ikke så bekymret for. Der er ikke så forfærdeligt meget hulrum omkring dem, så det er overskueligt.

Blandt "noget andet" fandt jeg et næsten færdig net. Jeg kunne se på min telefon hvornår jeg havde klippet stoffet, for jeg havde et par billeder af kanindrengen, der sidder bastant ovenpå mit mønster og stoffet. 

Og så gik jeg tilbage i arkiverne for at se om jeg havde lavet et indlæg om nettet. Jojo...i 2015, sgisme. Jeg havde fået syet blomsterne fast, og jeg havde klippet forstof og syet yder og inderstof sammen, men så var der gået noget galt i hanken. Galt, som i: hov, de bliver vist ikke lige lange, der mangler 0.5 cm. Og så var det projekt ikke kommet videre.

Det tog mig 5 minutter at pille stingene op, 5 minutter at vende hankene, kridte af og klippe og krænge hankene tilbage så de kunne syes. 5 minutter at tråde maskinen og sy nye sømme, 5 minutter yderligere at sy de sidste sømme i nettet og ri de små huller i hankenes sidesømme. Færdig. Mindre end en halv time skulle der til, og så havde jeg det net som jeg net-op stod og manglede til at proppe min lace cardigan i, for nu, hvor jeg har samlet ærmer og krop for at strikke raglan, kan strikketøjet ikke være i en almindelig projektpose.

Nettet er syet efter et mønster fra bogen "Hånd i hanke. Sy og quilt" af Anne Pia Godske Rasmussen, jeg lånte den på biblioteket, og har tilsyneladende tænkt at det kunne være meget godt at kunne huske den bog, derfor har jeg taget et billede af den. Ellers vidste jeg det ikke.

Mja. Vi kunne vælge at forbigå det her i stilhed....

Hej, jeg hedder Linda, og jeg har vildt mange projekter igang. De skal gøres færdige, jeg siger det bare. Og når de er færdige, bliver jeg ung og slank og lykklig. Eller noget....

Comments

[Ellen]

Man må aldrig gå ned på projekter eller på planer - det være sig kommende eller igangværende!
Men selvfølgelig er det også rart at få afsluttet noget bare engang imellem :-)

[Christunte]

Åh, du er sjov. "Projekt-mausoleum!" Jeg havde en veninde på besøg. Som strikker. Jeg ville jo vise hende rundt og åbnede et (bare eet!) skab i gæsteværelset og viste hende hvor fint fyldt det var med garn. Hun sagde straks "HOLD DA OP! Ja, SÅ meget garn får jeg vist aldrig!"
SÅ fik hun ikke lov at se flere skabe................
(Garn HYGGER!)

[Lisbeth]

Jeg er behørigt imponeret! Når du er færdig med dine bunker af UFOer, må du gerne fortsætte her..... Jeg kæmper også en helt igennem forgæves kamp, der er for meget spændende at starte på igen. Jeg har Amanda liggende, den har ligget i mange år, det er noget med, at mine hænder ikke bryder sig om snoninger på så tykke pinde, men jeg har en plan: Den kommer med til Grønland, sammen med patchwork, garn, pinde og andre projekter... Mine 200 kg gods bliver UFOer😂😂😂🤣