Første indlæg i 2019

En gang imellem forvilder min iPad sig hen i sofaen. Jeg bruger den oftest til at vise yoga med Adriene (det tager vi en anden dag), og helst ikke andet. Jeg ved at hvis jeg forvilder mig ind på Pinterest, sidder jeg fast i timer. Jeg har forsøgt at skære ned på min dimsetid med skærme, og det er lige med at finde det forbrug og de sider der giver mest kvalitet og glæde. 

Den anden dag hoppede jeg så ind på Feedly, og så at Angelika  havde postet et indlæg. Hun skrev blandt andet at blogverdenen var blevet lidt kedelig. Og det inspirerede mig til at finde min egen blog frem... Hold da op, hvor er det længe siden jeg var her sidst! Det er ikke fordi jeg ikke har noget at vise, eller for den sags skyld sige.

Jeg har brugt en del tid på at gå i tomgang på Facebook - nu er den fase vist udlevet. Jeg synes der er så utroligt meget negativ snak, og jeg har da også lært at manøvrere rundt og undgå at blive irriteret over negativiteten. Nu bruger jeg kun FB til at holde kontakt og holde mig orienteret om hvad der sker i mit boligområde.

I stedet bruger jeg så tid på Instagram. Der er så meget inspiration at finde, men det er ikke den bedste flade til brug af mange ord. 

Så måske er det nu tid til at genoplive bloggen. I dag er perfekt: det er Oskars fødselsdag, vejret er noget hø, og ingen af os gider noget som helst. Lige nu bager hr mand og ungfrøkenen kanelsnegle, Oskar spiller ps4 og glæder sig til at vennerne kommer til overnatning. Tidligere tog vi i Tivoli på dagen med 3 af hans venner, men han proklamerede for et par uger siden at det gad han ikke mere. 

Nu tager han af og til selv derhen med et par venner, så det magiske er nok gået af den oplevelse.

 

Jeg sidder i stolen i karnappen og strikker på Sanne Fjallands lace cardigan. Materialer blev indkøbt sidste år på Saltum uldfestival, som var en rigtig fin oplevelse. Det gør jeg gerne igen, det behøver ikke at være hvert år - der skulle jo gerne være tid til at få projektindkøbene kringlet om til et færdigt produkt.

Jeg blev færdig med bullen i rib og lace efter et par uger med strik i toget. Lacemønsteret voldte mig virkelig kvaler i starten, jeg troede aldrig at jeg ville kunne få det til at glide uden opskrift, og overvejede at tegne det op som en tatovering på min håndryg. Men pludselig så jeg lyset og så kørte det bare.

Nu skal jeg lige lave de to ærmer i glatstrik, så er det tilbage til lacemønsteret.

Jeg er begyndt at tage toget et par gange om ugen, dels for at aflaste min svangsene i højre fod, der stadig giver problemer, dels for at give mig selv en afslappet strikkestund og ikke mindst for ikke at køre over det tilladte km-forbrug på den leasede bil. Jeg har fået lavet så mange ting færdige og genvundet min glæde ved at nørkle. Det er ikke altid lige fedt at være med offentlig transport pga aflysninger, elevatorer der er ude af funktion og den manglende plads i cykelvognen. Jeg tager ellers afsted megatidligt men det gør de andre også, måske fordi prisen pr vej 10kr lavere. Det løber op i 100kr på en uge. Tager jeg med toget 10 min senere er det myldretid, men til gengæld er pladsen rigtig god i toget. 

Hvis jeg lod cyklen stå i Hillerød ville to af problemerne være løst. Måske skal jeg have mig en cykel til fritidsbrug. 

Nu prøver jeg lige at lægge et billede eller to ind. Og så tænker jeg at der fremover kommer et indlæg med jævne mellemrum, som i et par gange om ugen

 

Comments

[Linda]

Tak Christunte, også for at kigge forbi : o)

[Christunte]

Jamen dog! Velkommen tilbage.....

[Linda]

Haha ja, Angelika, vi glemmer aldrig hendes tidlige bagværk! I dag bager hun helst med en medhjælper, da hun er så usikker på om hun har læst det rigtigt eller gør det rigtigt. Det er meget hyggeligt, og kanelsneglene blev supergode.

[Angelika]

hej Linda,
dejligt at se dig i blogland :-) Måske er vi heldige og kan lokke flere til at genoptage deres blog.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på et indlæg du engang har skrevet, om hvordan din datter ville bage og mente at opskriften kun var en retningslinie som hun ikke behøvede at følge ;-) Jeg håber at det er gået bedre i dag :-)

strikkeglade hilsner
Angelika

[Fríða]

dejligt at "se" dig igen, og jeg håber du bliver ved at skrive her.
kh.fra Island
Frida

[Linda]

Den mindste er blevet kæmpestor og højere end mig! Ja, vi ses til festivallen - nu kom jeg da lige i tanke om betalingsfristen, den var her midt i juni!

[Ellen Nielsen]

Det er hyggeligt, at du er vendt tilbage til blogland - jeg synes også, at der er for mange, der stopper bloggeriet, men alting har jo sin tid. Lad os holde det i live!
Tillykke med Oskar - den mindste er ved at blive stor.
Ses vi til webstrikfestivallen i år?