Noget mere af det blandede

I en af skufferne, som altså ikke er specielt store, vi taler om 30x30x12cm, fandt jeg et særligt projekt. 

Min knap-pude. Startet kort efter at jeg gik ned med stress. Jeg syede 10 knapper om dagen, mens jeg lyttede til et eller andet fra e-reolen. En lille måneds tid senere blev jeg færdig. Og så lå pudestykket lidt her og lidt der, til det endte i skuffen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tænker at det ikke er en pude, man sidder sådan lækkert henslængt på/opad. Den er mere et symbol på at man skal bruge sit liv på ting der bringer glæde. Og at det der med et meningsfuldt liv måske skal ses fra mange kanter. Jeg opdagede i hvert fald at min identitet i høj grad lå forankret i mit arbejde. Og mindre i min livsglæde, livskvalitet. Og hvis der så kommer så voldsom en ubalance som der gjorde dengang, så har man ikke noget at stå imod med. 

 

Det var både en hård og dejlig periode på samme tid.

Dejlig, fordi jeg bare var nødt til at være mig og fylde mit liv ud med overskuelige ting indenfor de rammer jeg var udstukket. Stå tidligt op, ligge på gulvet og lave nogle maveøvelser på gulvet med kanin der hoppede omkring mig og kyssede mig på øjenlågene, gardinerne der løftede sig stille i morgenbrisen. Ro på. 

Hård, fordi jeg på den anden side af perioden ikke længere var den samme. Og jeg er aldrig blevet den samme. Måske var det verdensaltets måde at ruste mig til at der ude i fremtiden ville ske ting, der ville vende min verden på hovedet og sende mig i en retning hvor jeg ville være tvunget til at svære eller bitre valg. 

Jovist var jeg da bitter, jeg elskede at arbejde i laboratoriet. Men det var jo på tide at jeg stoppede op og overvejede min fremtid. Og måske skulle arbejde og hobby ikke være den samme ting, måske skulle jeg lære at holde fri, når jeg kunne? Give slip på min ansvarsfølelse, og ikke bære så store byrder på mine skuldre.

 

I dag er jeg et glad menneske, der hviler meget mere i mig selv. Jeg elsker at have komplicerede projekter, men jeg ved præcis hvornår mit bæger er fuldt, og hvornår jeg ikke skal påtage mig flere ting. Jeg påtager mig ikke opgaver jeg ikke kan overskue omfanget af. Arbejdspladsen har også meget at sige; jeg føler mig supergodt tilpas mellem mine kollegaer, jeg kan bruge min risikoradar og jeg bliver lyttet til og taget alvorlig. 

Til gengæld har jeg det svært med både her-og-nu aftaler og de fastsatte. De kan godt give mig lidt åndenød, specielt når hr mand er ude at rejse. For så sker der helt sikkert mindre katastrofer, og jeg får svært ved at nå det hele. 

Jeg strikker og sysler med ting. Og her er min knappude. 

Comments

[Ellen]

Hvor er jeg glad for at læse, at du har fundet en god balance i dit arbejdsliv.
Det fylder trods alt meget af ens liv, så det skulle helst fungere, og det lader det til, at det gør for dig nu. Det må vi have en snak om senere ... måske ved en vis strikkefestival? :-)