Strømper og sokker, og om at hoarde selvstribende...

Selvfølgelig er der da også sokker mellem de færdige projekter fra de mange måneders blogstilhed.

Ved efterårets strikkefestival fik jeg et par nøgler rødt Drops Big Fabel, et nøgle 6-trådet naturfarvet med lidt orange-blå striber, et nøgle blå selvstribende uld og et nøgle blåt selvstribende cotton-wool + 5 ngl Rasmillas tynde uld i farven sweetpea. Et ret behersket garnrov vil nogen nok mene, men jeg ved jo godt selv hvad der gemmer sig i mine skabe og skuffer...  

Det lille armbånd havde jeg set sidste gang jeg var på Svendborg vandrehjem og havde bestemt at hvis det stadig var der, skulle det med hjem.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det røde big fabel blev til et gensyn med opskrift jeg har printet ud fra Garnstudio. Big Fabel er udgået, men passer også til for eksempel opskriften her med en tråd. Str 41, til Snorkfrøkenens julepakkekalender.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det naturfarvede selvstribende skulle være sokker til Oskar. Der gemte sig en lille overraskelse i striberne, for frem sprang en sart lyslilla - DEN havde jeg ikke set komme!  

Jeg strikkede skafterne i rib; jeg plejer ellers at strikke dem i glat, men de har en irriterende tendens til at glide ned. Den lille mand lever på en pænt stor fod... det ligner lidt Dobbys fødder.

str 44, en ekstra julegave. 

 

 

 

 

 

Det øvrige strømpegarn har jeg faktisk glemt alt om, da det har gemt sig nederst i min strømpegarnsskuffe. Måske skal mit mål være at få det strikket op inden næste strikkefestival!

Sweetpea tynd uld/supersoft har jeg et mål med, nemlig en cardigan fra et tillæg til Hendes verden (?). Jeg faldt for både farve og mønster, og så er det jo heldigt at jeg lige fandt den rigtige farve ;o)

 

 

Og nu vi er ved strømperne; jeg har en hel del rester liggende. Det meste er selvstribende; jeg ved simpelthen ikke hvad der sker i mit hoved, når jeg står ved en kurv med selvstribende strømpegarner, men jeg MÅ eje dem! Nu har jeg efterhånden lært at stoppe mig selv og gå væk fra situationen/tilbuddet, men skaden er jo sket, iflg strømpegarnsskuffen.

 

 

 

For et par strikkefestivaller siden var vi i Esbjerg, hvor vi slog et smut forbi Ho strik. der købte jeg ensfarvet gråt, mørkeblåt, brunt og sort 4-trådet, som jeg ville bruge til at "berolige" nogle af resterne med. Jeg er faktisk ikke altid vildt begejstret for resultatet af det selvstribende garn. Jeg synes det er sjovt at bruge mine garnrester til sidste cm - mine egne altså, ikke andres. Der er en særegen tilfredsstillelse, og også en udfordring i det, for det skal se ordentligt ud. Det er ikke bare at høvle resterne sammen og så er den ged barberet.

PÅ et tidspunkt fandt jeg en strømpestrikkebog på biblioteket, og lykken ville at den senere kom på tilbud i Rema 1000. 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

Jeg udvalgte mig de brunlige rester og gik igang Med et af mønstrene. Undervejs lavede jeg lidt om, originalhælen kunne jeg ikke så godt lide. De blev til en str 40-41, til Snorkfrøkenens fødselsdag i februar.

 

 

Det færdige resultat: det billede  vil  så  ikke vendes...

Comments

[christunte]

Hold op, de brune strømper er flotte!
Fedt, at du har en strømpegarnsskuffe!
Jeg kan virkelig godt lide det selvstribende, især hvis man kan lave ens strømper. Men det er også fedt at kombinere med ensfarvet.

[Ellen]

Jeg kan godt lide din bemærkning om at berolige det selvstribende garn :-D
Jeg har gode erfaringer med at strikke én retrille med mønstret garn og én rille med ensfarvet matchende garn. Nogle gange kan man ikke engang se, at der er to garner i, men striberne er betydeligt afdæmpede.
Jeg har det nemlig på præcis samme måde som dig: Jeg falder for selvstribende garn i mange afarter, men bryder mig sjældent om det færdige arbejde.