Det siger de ret ofte i Game of Thrones. Jeg fattedeikke en lyd når de unge omkring mig jublede om at "Det er GoT-tid". Gin og Tonic? What? Og al den hype omkring sidste afsnit, og Frelser kirkes klokkespil der bimlede titelmelodien. Gjorde de også det, da Matador rullede på skærmene?
Jeg mente bestemt ikke at jeg havde behov for at se serien. Desuden har jeg ikke HBO, og så kunne det da især være lige meget. Det var så indtil Fie fik abonnement på HBO, og tilfældet ville at vi sad en aften i en stor airBnB dobbeltseng med et giga fjernsyn foran os. Hun var overtræt og trængte til at lukke tankerne ned med lidt visuel afledning, og jeg trængte til at strikke og ikke snakke med nogen. Så vi så første afsnit. Oh shit, hvor var der mange familier at holde rede på. Så vi så et afsnit mere, bare for at se om det var værd at se mere. Og næste formiddag et mere, inden de andre vågnede... Da den forlængede weekend i Århus var slut, havde vi set det meste af første sæson.
Winter is far from coming. Men der er ikke noget galt i at være lidt velforberedt.
På Instagram så jeg at en strikker var begyndt på Perianth mittens - dem havde jeg da også liggende, den ene manglede bare tommeltotten, den anden var halvvejs. De blev gravet frem, pindene sad stadig i, for det var ikke så længe siden jeg havde haft dem fremme.
Og jeg vidste også godt hvorfor jeg nølede sådan omkring dem. De var nemlig lidt lange i det. Så jeg ville filte dem, og jeg syntes at kunne huske fra nogle små vanter jeg lavede til Oskar i samme garn (Rauma Finull), at det primært var i længden at de trak sig sammen. Men men men... Ville de have den rigtige længde? Og var det nu værd at lave dem færdige, hvis jeg ikke kunne passe dem? Jeg startede på dem i 2011-12 stykker. Så... Måske var det på tide at tage beslutningen om at lave dem færdig, og måske ende med at sige: de blev ikke helt som jeg havde regnet med - men måske en anden kan passe dem? Så - på med vanten, strikke strikke, Og det tog næsten ingen tid, så var de færdige. De fik en tur på almindeligt vaskeprogram (40 grader, ikke uld), så de kunne filte en lille smule. Jeg kunne svagt erindre at Oskars minivanter (kig i Gallery 2009, det er billede nr 5) krævede 2x40 grader for bare at krympe en lillebitte smule.
De er blevet så vældigt fine. Og de passer på en studs, Fru Christoff! Næsten. Før vask var der også noget med tommeltotten, den var lidt stram. Den er ikke blevet strammere af filtningen, faktisk er der ikke gået noget af bredden ved filtningen, kun længden, og kun et par cm. De poser en anelse over manchetten, så hvis jeg laver et par mere - og det kunne jeg godt finde på - vil jeg starte tommeltot lidt før, en 4 pinde cirka, hvis de er til mig selv. Og gøre tommeltotten bredere. Det må kunne lade sig gøre at sætte et par masker ind i mønsteret.
Er det til en med længere fingre end mig, ændrer jeg ikke noget, udover tommeltotten.
Der gik 46 g af den mørkebrune, og 32 g af den petrolgrønlige Rauma Finull, på pinde 3 (bambus). Desværre tror jeg ikke at man kan købe Rauma Finull i Danmark efter at Rasmilla fik navne/ejerskifte. Ærgerligt nok, det er måske ikke så populært - det virker lidt kradsende mens man strikker, men det bliver superblødt og lækkert ved vask.
Note: man kan købe Rauma Finull i et væld af farver hos Fru Pigalopp i Hillerød!
Ja, jeg overvejer faktisk at få HBO så jeg kan se serien færdig. Men der er da heldigvis et par ting jeg ikke har set endnu på Netflix, så det kan godt vente til efteråret...
Posted by: Linda | June 21, 2019 at 09:56 PM
Nej, hvor er det bare fint! Men UPS, lige at falde i Game of Thrones! I har vist mange hyggelige timer foran jer.......
Posted by: Christunte | June 21, 2019 at 03:59 PM
Det er jo lige om hjørnet..? Men jeg har nu ikke set det i selve butikken. Det checker jeg lige imorgen 😊
Posted by: Linda | June 20, 2019 at 06:18 PM
Hvor er de vanter flotte!
Mon ikke der findes flere garner, som kan bruges i stedet for Rauma Finull?
Men det ser nu ud til, at Fru Pigalopp har det ...
Posted by: Ellen | June 20, 2019 at 03:34 PM