Ja, sådan føles det lidt, at være på barsel igen. Min lille ferieuge er ved at være slut, og har jeg nået noget? næ... jeg har "sittet". Jeg er dagligt hos hr mand i hans lejlighed, kommer tidligt om morgenen og går morgenturen, hvis det ikke er nået. Så "Sitter" jeg, hvad det så end indebærer, til sidst på dagen, hvor vi laver mad sammen, og nogen gange går vi også en aftentur. "Sitte" er også det jeg er bedst til.
Jeg døjer meget med plantaris fasciitis; jeg fik en blokade i højre fod for et par år siden så jeg i det mindste var i stand til at gå på den. Det går op og ned med den fod, men jeg fandt på et tidspunkt ud af at hvis jeg bare lavede strækøvelser flere gange dagligt, så kunne jeg holde smerten nede. Som så mange andre, glemmer jeg at holde det ved lige, når smerten ikke længere er der, og vupti, dukker den op igen.
Efter at Coco er kommet til vandrer jeg flere gange op og ned af en smal og stejl bagtrappe. Og så fik jeg ondt i venstre fod også.
I går gik vi til dyrlægen, Coco kom i cykelkurven, for der var ret langt at gå og vi var lidt i tidsnød. Ellers skal vi jo snuse til alt og alle...
Det gav megabagslag for mig, for jeg kunne næsten ikke stå på mine fødder i aftes. Her til morgen er det stadig ikke helt godt, men heldigvis var hun morgenluftet, så jeg slap for trappeturen.
Jeg har alle intentioner om at dyrke yoga dagligt, de intentioner flyder sammen med alle de andre intentioner om at følge en kost der sænker mit let forhøjede kolesteroltal, bøgerne jeg skal læse, mindre vin-indtag, brodere mere, sy, strikke, cykelture osv...
Man bliver let overvældet af alle de intentioner, der står og råber på førstepladsen. Jeg prøver at lukke ned for dem og lægge en plan. Det er min personligheds profil (Insight) at planlægge og justere ind. Det er også det jeg blandt andet gør i dag på mit arbejde. Jeg er nærmest damen med krystalkuglen, der hvisler at "der er noget mørkt og farligt på vej, så nogen - gør noget!" når jeg kan se at de aftalte tider ikke overholdes. I gamle dage ville jeg være faret ud og have gjort noget selv. I dag finder jeg oftest nogen, der kan følge op på det, og så holder jeg mig til at mine egne opgaver.
Men der er ligesom ikke andre at delegere opgaver til, når det handler om mig selv. Så må man prioritere og se hvad der kan søsættes og fuldføres.
I starten af året besluttede jeg at sætte styr på alle de strikkeprojekter jeg gerne ville have ført ud i livet. Jeg havde i forvejen en lang liste, der inkluderede både nye og hengemte projekter. Så estimerede jeg hvor lang tid det ville tage. Det ser ikke ud af meget, men det var de ting jeg gerne ville nå, og så er der plads til fri leg ved siden af (broderi, sy, hækle, perlerier).
Januar: Eyelet trøjen af Sanne Fjalland (lagergarn)
Februar-Marts: Gemalen fra Hyggestrik (lagergarn)
Marts-Maj: cardigan i lacestrik fra Feminatillæg (lagergarn)
Maj-Juli: Madeline af Kim Hargreaves (UFO)
August-September: Wispy af Kim Hargreavet (lagergarn)
September-November: Ærø af Annette Danielsen (UFO)
December: Skumfidus af Bente Geil (UFO)
Det har faktisk fungeret fint; det vigtigste har været fleksibilitet og accept af at tingene ikke altid går som forventet. De første 3 må jeg lave særskilte indlæg om. Madeline og jeg kunne ikke sammen. Så fandt jeg en anden model til det samme garn - det spillede heller ikke. Nu har jeg lagt det strikketøj i UFO skuffen. Wispy har jeg valgt at udskyde til efter Ærø, da det valgte garn er chenille/bomuld, og det kan jeg ikke strikke med når det er så varmt som det er nu.
Comments