Strik til marsvin

Hundebarsel

Ja, sådan føles det lidt, at være på barsel igen. Min lille ferieuge er ved at være slut, og har jeg nået noget? næ... jeg har "sittet". Jeg er dagligt hos hr mand i hans lejlighed, kommer tidligt om morgenen og går morgenturen, hvis det ikke er nået. Så "Sitter" jeg, hvad det så end indebærer, til sidst på dagen, hvor vi laver mad sammen, og nogen gange går vi også en aftentur. "Sitte" er også det jeg er bedst til.

Jeg døjer meget med plantaris fasciitis; jeg fik en blokade i højre fod for et par år siden så jeg i det mindste var i stand til at gå på den. Det går op og ned med den fod, men jeg fandt på et tidspunkt ud af at hvis jeg bare lavede strækøvelser flere gange dagligt, så kunne jeg holde smerten nede. Som så mange andre, glemmer jeg at holde det ved lige, når smerten ikke længere er der, og vupti, dukker den op igen.

Efter at Coco er kommet til vandrer jeg flere gange op og ned af en smal og stejl bagtrappe. Og så fik jeg ondt i venstre fod også.

I går gik vi til dyrlægen, Coco kom i cykelkurven, for der var ret langt at gå og vi var lidt i tidsnød. Ellers skal vi jo snuse til alt og alle...

Det gav megabagslag for mig, for jeg kunne næsten ikke stå på mine fødder i aftes. Her til morgen er det stadig ikke helt godt, men heldigvis var hun morgenluftet, så jeg slap for trappeturen. 

 

Jeg har alle intentioner om at dyrke yoga dagligt, de intentioner flyder sammen med alle de andre intentioner om at følge en kost der sænker mit let forhøjede kolesteroltal, bøgerne jeg skal læse, mindre vin-indtag, brodere mere, sy, strikke, cykelture osv...

 

 

 

Man bliver let overvældet af alle de intentioner, der står og råber på førstepladsen. Jeg prøver at lukke ned for dem og lægge en plan. Det er min personligheds profil (Insight) at planlægge og justere ind. Det er også det jeg blandt andet gør i dag på mit arbejde. Jeg er nærmest damen med krystalkuglen, der hvisler at "der er noget mørkt og farligt på vej, så nogen - gør noget!" når jeg kan se at de aftalte tider ikke overholdes. I gamle dage ville jeg være faret ud og have gjort noget selv. I dag finder jeg oftest nogen, der kan følge op på det, og så holder jeg mig til at mine egne opgaver. 

 

Men der er ligesom ikke andre at delegere opgaver til, når det handler om mig selv. Så må man prioritere og se hvad der kan søsættes og fuldføres.

I starten af året besluttede jeg at sætte styr på alle de strikkeprojekter jeg gerne ville have ført ud i livet. Jeg havde i forvejen en lang liste, der inkluderede både nye og hengemte projekter. Så estimerede jeg hvor lang tid det ville tage. Det ser ikke ud af meget, men det var de ting jeg gerne ville nå, og så er der plads til fri leg ved siden af (broderi, sy, hækle, perlerier).

Januar:  Eyelet trøjen af Sanne Fjalland (lagergarn) 

Februar-Marts: Gemalen fra Hyggestrik (lagergarn)

Marts-Maj: cardigan i lacestrik fra Feminatillæg (lagergarn)

Maj-Juli: Madeline af Kim Hargreaves (UFO)

August-September: Wispy af Kim Hargreavet (lagergarn)

September-November: Ærø af Annette Danielsen (UFO)

December: Skumfidus af Bente Geil (UFO)

 

Det har faktisk fungeret fint; det vigtigste har været fleksibilitet og accept af at tingene ikke altid går som forventet. De første 3 må jeg lave særskilte indlæg om. Madeline og jeg kunne ikke sammen. Så fandt jeg en anden model til det samme garn - det spillede heller ikke. Nu har jeg lagt det strikketøj i UFO skuffen. Wispy har jeg valgt at udskyde til efter Ærø, da det valgte garn er chenille/bomuld, og det kan jeg ikke strikke med når det er så varmt som det er nu. 

 

 

Sommersysler

Så gik der sørme lige en uge... jeg måtte lige omkring mit arbejde, og dagene har ærligt talt været lidt uforudsigelige med "den lille ny". Det er næsten som at få en rigtig baby, bare med pels. To dage arbejdede jeg hjemmefra, bare ikke fra mit hjem, men fessors. Jeg har et dagligt kl 9 møde, med en masse ledere fra hele min arbejdsplads, hvor jeg skal fremlægge de sidste 24 timers afvigelser fra normalprocessen, og det foregår pt via zoom. Det er velset at man har kameraet slået til, så man kan "se" hinanden. Jeg havde ret svært ved at holde masken, og ikke mindst holde lyden tilbage, da jeg pludselig mærkede et tandsæt om min ankel. Lille møgdyr....

Heldigvis tager hun stadig ret lange lure, så jeg fik rent faktisk også lavet noget.

Coco er supersød og dejlig, hun ligner en rigtig bamse, vamset og buttet, som man har lyst til at kramme og holde tæt. Well, be my guest. Siger det bare på forhånd: vi kalder hende også Crocodille...

De små hvalpetænder.... og jeg smager åbenbart RIGTIGT godt.

I dag har vi været til den første hvalpetræning, og mellem os: der var mere end en hvalp i familien, der skulle trænes. Det er officielt Oskars hund, hans tlfnummer står på hendes hundetegn, og han er rigtig god til at tage sin tjans om natten med at gå ned og lufte hende i haven. Hvad der sker i haven om natten får lov til at blive. Jeg samler jævnligt gamle hømhøm'er op, jeg hader hundelorte, uagtet herkomst. ADR!

Men fokus og koncentrationsevne er tydeligvis noget der skal trænes hos både ejer og hund. Godt at træningen kun var på 50 minutter. Vi er gået så vidt som til at købe en klikker, fordi vi er for mange "herskere" og siger det magiske ord på forskellig måde. Vi har "dygtig" - som giver en godbid, "slut" sammen med fremvisning af tomme hænder - som betyder at nu træner vi ikke mere,  "stop" - som betyder, nope, du gik for vidt, det vil jeg ikke have, og "flot", som betyder at du er en dygtig hund, men det får du altså ikke en godbid for, for så bliver du tromletyk. Det sidste bruger vi når hun følger med over gaden og vist udelukkende for vores egen skyld, tænker hun(d) er skide ligeglad når der ikke følger noget spiseligt med.

 

Resten af dagen har vi brugt på at ligge flade i haven. For hold nu op, hvor har det været varmt. Hunden snorkede under bordet, fessor snorkede på solsengen - begge lige højt og inderligt. Jeg broderede og ønskede at jeg havde taget hovedtelefoner med ned, så jeg kunne overdøve deres snorken med musik.

Sidste lørdag var det world embroidery day, og jeg skulle egentlig have lavet et broderet frimærke. Ikke at jeg er kommet så langt. Jeg har kigget på de andre FB medlemmers frimærker (gruppen hedder Sting tager tid) og det er nogle superflotte eksemplarer. Der er så meget der kan sættes ind som motiv, og måske skal jeg bare acceptere at alt ikke kan komme på et frimærke, og måske skal jeg bare lave mere end et.

Imens broderer jeg på noget, der originalt var en Pyt-pude fra Fru Zippe. Jeg vil dog skrive noget andet i hjertet (NEJ eller NO!), og bruge det som en "farvel, vi kan stadig se hinanden i kontoret, selvom vi ikke er på samme team længere"-gave til en kollega, der har ret svært ved at sige nej til opgaver. 

 

Nogen gange kan man bare blive ved med de der gaver. Det er sjældent at der er en regel for hvornår man giver gaver. Oftest er det når folk stopper - men stopper man, hvis man fortsat er på arbejdspladsen, bare i en anden afdeling?

Det kan lyde lidt som små sko, men hos os er der en ret stor udskiftning, ikke bare en gang hvert andet år, vi taler flere gange årligt. Så bliver vi delt på en anden måde, så flytter en person midlertidigt til en anden afdeling (gave), så går der 9 mdr, så bliver vedkommende fast i den afdeling (gave) eller vælger at forlade arbejdspladsen (gave). Får et barn (gave) eller bliver gift (gave).

 

 

 

 

Jeg smider bare pengene. Så længe jeg ikke har en andel i indkøb, så fred med det. Det er straks værre med feks "ferie-brød", som der var på mit tidligere arbejde. For sulen da, jeg havde travlt nok om morgenen med at få 3 poder op, lave 3 x madpakker og få dem ud af døren, og så skulle jeg lige forbi en bager derefter, på min 14 km cykeltur? "Du kunne jo også bare bage noget"... det valgte jeg så at gøre en del gange selvom det bestemt ikke hjalp på morgentravlheden, for med min økonomi med 2 børn på privatgymnasie og 1 stk på fritidshjem var det lidt af en udgift også at skulle købe ost, syltetøj, pålægschokolade osv. Hadede feriebrød og fællesmorgenbrød. 

På mit nuværende er feriebrød heldigvis afløst af "jeg har købt det her spiselige til jer i lufthavnen". I år er der nok ikke noget, og det gør bestemt ikke noget, jeg har personligt ikke brug for flere kg på vommen. Det er jo kun høflighed der gør at man spiser det, der er sat frem.... eller noget....