Strik til marsvin

Uge 10: bog og strik

Bog:

Gyldendals Bogklub bruger tilsyneladende ikke PostNord, for de 3 bøger jeg havde bestilt, kom efter 2 dage. Sådan!

Så nu kan jeg få læst den første selvstændige del af 100 dage, Hambros Allé 7-9-13. Det er før LIne bliver enke, før Cille bliver arbejdsløs og før skilsmisseadvokatens mand går konkurs. Den glæder jeg mig til at sove til ind imellem ;o)

Og jeg fik selvfølgelig ikke støvsuget reolen i stuen. Måske næste uge. Støvet går jo ingen vegne....

 

Strik: Hækling:

Jeg hækler stadig klude. Den blå (ser lidt lyslilla ud i det her kunstige lys) og den rabarberfarvede er af noget Nettogarn, der spalter meget let. Kvaliteten må tid og brug vise.

Den blå er halvstangmasker. Mønsteret til den rabarberfarvede er fra bogen Hæklede klude fra A til Ø, og er superlækker. Mønsteret er meget simpelt idet det kun er fastmasker, men fordi man skifter mellem at hækle i den bageste eller forreste lænke, bliver det et meget afslappende hækleri, foran.. bagved...foran...bagved, stille og roligt. Jeg gik straks igang med en lilla udgave (Kvicklys bomuld), men den kan jeg ikke hækle på om aftenen, den er for mørk.

Så måtte jeg jo starte på en mere, også fra de Hæklede klude fra A til Ø - jeg tror det er kluden B. 

Det er noget mintgrønt restegarn, jeg tror der stod Visnek på bandarolen. 

 

 

 

 

 

I aften var jeg til pårørendeundervisning i skizofreni og skizotypi. I pausen talte jeg med en anden mor, som sagde: "det sidste halve år har været det hårdeste halve år i mit liv". Kender godt følelsen. Lige nu er mit største ønske at få lov til at tusle rundt i en weekend, gramse på mit garn og lægge planer, og at kunne løbe en tur uden at skulle planlægge det i flere dage - og faktisk kunne gennemføre det. Det sværeste er faktisk at tage den tid til mig selv, og ikke føle dårlig samvittighed over at datteren sidder alene og trist og ser 117 afsnit af Say Yes to the Dress...

Flaprende skildpadder

 På listen over ting, jeg har fået nørklet men ikke udbasuneret om, er jeg kommet til skildpadderne.

Jeg havde nogle rester tilbage efter hækling af babytæpperne til fødeklinikkerne; jeg forsøgte at hækle et stribet zigzag tæppe, men kombinationen af farverne var gyselig. Så de rester blev lagt til side, måske kunne de bruges til noget andet en dag.

 

Så proklamerede en kollega at hun skulle have barn nr 3, og hvad kan man give en baby der arver alt fra sine søskende?

Noget hjemmelavet - måske noget nuttet. Jeg overvejede om jeg skulle lave et lille patchworktæppe, men der var ikke helt tid nok. Og hækle kunne jeg også gøre hvis jeg var med s-toget og mens vi vågnede til fjernsynet om morgenen.

 

På det tidspunkt var Nûno kun lige startet op med sin hækleblog, i dag har hun jo et kæmpe udvalg af fantastiske arktiske dyr (opskrifterne kan købes på Ravelry). Men hendes mor havde fremvist hendes meget fine bideringskanin og da jeg ledte efter opskriften, faldt jeg over dette fantastiske billede på hendes Instagram profil. Så dejlig en padde, og de der flaprende luffer, SÅ skønne! Det var så ikke en af Nûnos egne opskrifter, det var Vibemai, der også har en rigtig fin Instagram samling og her er linket til opskriften (bloggen er desværre pakket ind i reklamer, men der er sådan en lille rullemenu øverst til venstre, hvor man kan se hendes andre kreationer).

Jeg lavede først en grøn - og det var så dejligt at jeg også kom til at lave en rød. De vakte stor glæde hos de to modtagere, for der dukkede sørme endnu en kuglemave op på arbejdet.

 

 

I starten af året fik jeg den her "brug resterne" ide, og jeg har faktisk hele tiden været igang. Den lille kasse bugner af garn, og jeg finder jævnligt opskrifter på Pinterest, der LIGE vil passe til netop et par solo-garnnøgler/rester.

 

 

Bomuldsgarnet dukkede op igen da jeg gennemgik garnlageret, men det eneste jeg så for mig, var skildpadden. Så resterne røg tilbage, for padder gad jeg ikke lige. Et par måneder senere var det dog lige hvad jeg trængte til. Hoved, skjold, fødder - og så skete der ikke mere.

 

Jeg er sådan een der får vildt meget energi af at afslutte, men engang i mellem kan jeg ikke finde energien til at sætte gang i afslutningen. 

 

Så padden lå hen uden mave, men ellers klar til montering (det gør man samtidig med at maven hækles). Men da jeg først havde fået taget hul på det med at montere pude mm, var der ingen energibarriere: det tog ventetiden mens Oskar var til fodboldtræning, så var den padde færdig. 

 

Nogen gange kunne det være nyttigt med sådan et energi-termometer til sit projekt: hvor meget energi skal der til for at dette kan færdiggøres? Og hvor meget vil der blive frigivet?

Lige så snart den padde var færdig, skete der tre ting:

1. Oskar huggede den; den hedder Flapre og sover sammen med ham og de 3 isbjørne og Pikatchu. (note til mig selv: glem alt om at lave en barselsgavekasse, så længe Oskar er i bamsealderen)
2. Jeg fik energi nok til at sætte gang i den næste montering, nogle fingervanter jeg startede på da vi var til strikkefestival i Esbjerg. Det er 2 år siden.
3. jeg fik lyst til at hækle en i dobbeltgarn, så jeg kan få bugt med ALLE de bomuldsgarnsrester jeg har, et kæmpe kulørt skjold! Men jeg venter lige til Sofies stribede trøje er færdig. Og dog... kender nok en der kan bruge sådan en fin padde.

 

Faktaboks: 

garn: diverse bomuldsrester; meget lidt sort og hvid, mindre end 1 helt nøgle til krop og til skjold.

hæklekrog: 3.5 til lufferne, 3 til krop, hoved og skjold. 

fyld: pladevatsrester

opskrift: Vibemai